Jo Yong-Hak/Reuters/Ritzau Scanpix
Den gennemsnitlige europaparlamentariker har op til flere sidejobs. Ifølge en ny undersøgelse fra Transparency International tjener tre ud af fire penge ved siden af jobbet som europaparlamentariker, der ellers giver en månedsløn svarende til ca. 75.000 danske kroner. Det er helt i overensstemmelse med EU’s regler, så længe det ikke har “upassende indflydelse” på parlamentarikerens arbejde – og hvis de sørger for at oplyse det.
Også kommissærer har strenge regler for, at de skal underrette Kommissionen, hvis de får nyt job. Skifter de jobbet helt ud, underlægges de en karensperiode, og i tilfælde af potentielle interessekonflikter skal vedkommende afhøres af et etisk udvalg. Men heller ikke for embedsmændene er det unormalt at bijobbe som freelancekonsulent for alt fra bil- til techindustrien.
Det er selvfølgelig ikke uproblematisk. I maj kritiserede EU’s afgående ombudsmand Emily O’Reilly Kommissionen for at lade embedsmænd skifte job til advokatkontorer, hvor de med deres nye insiderviden skal hjælpe virksomheder med at undgå Kommissionens opsyn.
Trods kravene om åbenhed, der de seneste år er blevet strammet, er der altså fortsat store problemer med at få folk til at oplyse, hvem de er betalt af. Men hvorfor fortsætter det, når reglerne på området er langt mere skærpede end i eksempelvis Danmark, der endnu slet ikke har et lobbyregister?
Det ved forskerne Emilia Korkea-aho, Lola Avril og Margarida Silva en hel del om.