Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
EU-institutionerne bliver til tider fremhævet som mere progressive end medlemslandene. I den seneste mandatperiode var Europa-Parlamentet det mest ligestillede, det nogensinde har været, hvad angår køn.
I mange år har Europa-Parlamentet tilmed kunnet bryste sig af at være mere diverst end medlemslandenes egne. Indtil for nylig: Kurven for kvinders repræsentation blandt europaparlamentarikere har været opadgående, men led ved sommerens valg igen et knæk.
Samtidig er det stadig mænd, der dominerer de udvalg, der opfattes som de tungeste, herunder udvalg om udenrigspolitik og jura. Faktisk går netop den udvikling den modsatte vej, og i EU-Kommissionen ser billedet nogenlunde ens ud. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har haft det som sit erklærede mål at få kønsbalance i Kommissionen, men heller ikke det lykkedes i år.
Mens Kommissionen har konkrete mål for at få flere kvinder i bestyrelser, ser billedet mere grelt ud, når man ser på klasse og baggrund: I 2019 var kun hver 20. nyvalgte parlamentariker en etnisk minoritet. Det tal faldt efter Brexit, og det halter i det hele taget med repræsentationen. I gennemsnit er den typiske europaparlamentariker 54 år.
Når man taler om køn og andre sociodemografiske faktorers betydning for at gøre sin indflydelse gældende i EU-institutionerne, er det ofte med udgangspunkt i enten parlamentet eller Kommissionen. Men de seneste år er en række forskere blevet optaget af at se på diversiteten blandt de mennesker, der hver dag forsøger at påvirke interesserne i EU-systemet – og som har en ret stor betydning for udfaldet af de beslutninger, der bliver taget
Selvom forskningen i den demografiske sammensætning af lobbygrupper på europæisk plan stadig er sparsom, har tidligere studier vist, at antallet af kvinder i lobbyarbejde er markant lavere end i Europa-Parlamentet. Det samme resultat finder man, når man ser på, hvem der laver interessevaretagelse i bl.a. USA.
For noget tyder på, at de fleste interesseorganisationer faktisk i højere grad repræsenterer de mere velstilledes interesser, ligesom kvinder stadig er underrepræsenteret. Forskere har hidtil spurgt, om interesseorganisationerne på tværs af EU overhovedet er repræsentative for den europæiske befolkning. Men indtil nu har faktorer som køn og social baggrund blandt lobbyister været underbelyst. Det forsøger Iskander de Bruycker at ændre på.