En rigtig øv-dag

Hvis man alligevel skal have det, som forældre og lærere på folkeskolernes kommunikationsplatform Aula ofte refererer til som “en rigtig øv-dag” – en af de dage, hvor alt går i fisk for en – så er denne første mandag i det nye år ganske velvalgt.

Mens de fleste af os sov eller kæmpede for at falde i søvn, sneede det. Sneen faldt ikke bare, fnuggene drønede i jorden, som var de styret af kamikazepiloter, og nåede i løbet af få timer at lægge sig som en hvid dyne over landskabet. Men kun indtil temperaturerne uden varsel slog om og steg til et par grader over nulpunktet, hvorefter dynen gik i opløsning og blev til den vanvittige omgang sjap, som særligt folk i større byer som Kolding og Horsens og opefter stiftede bekendtskab med på vej til arbejde. Bilkøer og aquaplaning, våde sko og strømper – og så i et råt mørke, der føltes altomsluttende til langt op ad formiddagen. Sne, slud og isglatte veje. Lort med lort på.

Op langs Jyllands ryg meldtes der fra den årle morgenstund om trafikkaos. I nærheden af landsbyen Arentsminde i Han Herred i Nordjylland var en bus kørt af vejen. Chaufføren, Stanley Jensen, havde efter eget udsagn holdt sig omkring 40-50 kilometer i timen, da en drilsk vind var krøbet op på langsiden og givet et kraftigt puf med begge hænder, hvorved “hele bussen fik et tryk ud i grøften. Vejen er jo spejlglat”. Der var kun to passagerer; de var ikke rystede, bare overraskede. “De har ikke mærket noget som helst. Den ene skulle bare ind til Arentsminde og var lidt træt af det. Den anden skulle til Fjerritslev,” udtalte Stanley Jensen til TV 2 Nord.

På Oddesundvej ved Villerslev i Thy havde myndighederne lukket rute 11, fordi en lastbilchauffør havde mistet herredømmet. Det var en svinetransport, om bord var 202 grise på vej til slagtning et eller andet sted. Flere grise var rystede og måtte aflives på stedet af dyrlæger. Andre blev “omlastet”. Ulækkert helt ind til marven. Svinsk. En dårlig dag at være gris på, ja, dyr… menneske.

Og nu vi er ved det. Det er to år siden, at den daværende S-regering atter gjorde det lovligt at avle mink efter et midlertidigt forbud. Daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) sagde, at beslutningen var blevet taget efter rådgivning fra sundhedsmyndighederne. Nu kan kan DR så fortælle, at minkfarmene er begyndt at skyde op igen, fire år efter at alle mink på 1.400 minkfarme i Danmark blev slået ihjel med henvisning til folkesundheden og efter en instruks fra statsministeren, som ifølge Minkkommissionen var “groft vildledende og klart ulovlig”. Antallet af minkbesætninger er nu oppe på 15 – i alt 43.000 mink.

Hvem går i minkpels i dag? Hvem køber en minkpels? Det gør et nyrigt publikum i Rusland og Kina, åbenbart. Markederne er store nok til, at der er folk i Danmark, som får lyst til at prøve kræfter i minkbranchen. Det er mærkeligt. Minkavlere har altid ligget lavt i hierarkiet. Folk i landbruget ser ned på dem. Men kan man tjene en skilling og samtidig nære en absurd illusion om, at man er god ved dyrene, så er det nok det hele værd.

DR har talt med en fyr fra Sektion for Produktion, Markeder og Politik på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Henning Otte Hansens titel er “seniorrådgiver”, og det lyder ikke særligt uvildigt. Heller ikke når han udtaler, at de 15 nye minkfarme måske er “begyndelsen på et lille nyt eventyr”.

Jesus Kristus. H.C. Andersen ville ikke kunne vride to linjers eventyr ud af minkbranchen. Så er der mere kød på en øv-dag, bare uden mishandling af grise. 2025 er kommet lidt mærkeligt fra start. /Oliver Stilling