Hvad kan man lære af russerne? En hel del, hvis man er nordkoreansk soldat. Udover at soldaterne angiveligt (men kun angiveligt) nyder godt af den uvante internetadgang, får de med deres krigsdeltagelse i Ukraine nemlig også opbygget værdifuld erfaring, som Nordkorea kan bruge til at angribe sine naboer. Det advarer USA om i FN’s Sikkerhedsråd.
Imens lægger Sydkoreas FN-ambassadør Joonkook Hwang ifølge The Guardian heller ikke skjul på, hvad han tænker om den nordkoreanske tilstedeværelse i Ukraine: “[de nordkoreanske soldater] er i bund og grund Kim Jong-uns slaver, der er blevet hjernevasket til at ofre deres liv på fjerne slagmarker for at skaffe penge til hans regime og sikre avanceret militærteknologi fra Rusland.”
+ Russiske luftangreb dræber mindst 13 mennesker i Zaporizjzja.
++ Rusland påstår at have erobret byen Kurakhove i Donetsk, mens Ukraine fortsætter modoffensiv i Kursk.
+++ Mere om modoffensiven hos RFE/RL.
++++ Ukraine siger samtidig, at man har udført droneangreb på oliedepot i Rusland.
+++++ Og at man i øvrigt er klar på at erstatte Ungarn i EU og Nato.