Nyhedsanalysen
Komælkmytologi
For ikke så lang tid siden fik vi tudet ørerne fulde om, at vi skulle drikke komælk, for ellers så… Ja, ellers fik vi ikke nok kalk og protein. Det blev betragtet som superfood, en drik af en anden verden, og mælkebønderne og mælkelobbyisterne var meget enige. Men der er nogle nuancer, viser forskningen. Literary Hub bringer et uddrag af bogen Spoiled – the Myth of Milk as a superfood, hvor forfatter Anne Mendelson rekapitulerer, hvordan og hvorfor mennesket overhovedet begyndte at drikke mælk. Vi skal ud på stepperne og tilbage til den yngre stenalder. Se om ikke du kan finde nogle alternativer, hvis ikke du allerede er mælkeallergiker. Klimaet har ikke brug for alle de køer.