Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
“Du horer og fester vildt.” Sådan lød forbandelsen over København, da den højrenationale gruppe Jerusalem Prayer Breakfast sidste gang havde bønnerne vendt mod Danmark. I dag ligger Sodoma og Gomorra tilsyneladende et fortabt sted mellem Nørrebro og Vesterbro.
I løbet af det seneste døgn har Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt været på besøg i Donald Trumps guldpalæ Mar-a-Lago i Florida, til endnu et bønnemøde arrangeret af netop Jerusalem Prayer Breakfast. Men måske bare for at søge gudfrygtig hjælp?
Sidste forår kom organisationen således med en profeti, som – taget for pålydende – fremstår endnu mere skræmmende end selv perspektiverne i en tæt alliance mellem Trump og Messerschmidt. Sammenslutningen af israelske højrereligiøse og kristne nationalister sendte en spådom, som fik de danske sjælefrænder til at konkludere, at “vi har en stærk fornemmelse af, at dommen er nært forestående”.
Profetien fra Morten Messerschmidts nye venner i Jerusalem Prayer Breakfast, og som altså blev åbenbaret for under et år siden, lyder indledningsvist som en diabolsk diagnose:
“Hør København, byen af sø og vind. Hør Herrens ord. Du har forladt dine gamle grundvolde og lavet en pagt med fjenden, omfavnet dens urenhed, som du synes godt om i din stolthed. Du horer og fester vildt.”
Dernæst følger dommen: “Dagen vil komme da du skal drukne i urenhed og ikke rejse dig igen. Ham der leder festerne vil ikke løfte dig op derfra. Du vil skrige højt i din pine, men ingen vil høre dig.”
Og til sidst et lille glimt af håb: “Hvad kan udslukke vreden, forhindre dommen? Vil du høre denne advarsel, Åh København, som Ninive lod sig advare? Jeg vil lede mine egne i sikkerhed, som jeg ledet Lot i sikkerhed fra vejen til dom.”
Ja, sådan lyder profetien over København. Dog valgte Jerusalem Prayer Breakfast alligevel at vove sig til Danmarks fordærvede hovedstad i efteråret, hvor Morten Messerschmidt var vært for endnu et bønnemøde i rækken. Og nu er turen så gået videre ned til Trumps palmeresort, hvor Dansk Folkepartis formand “har fået nogle af mine kontakter til at række ud”.
Symbolpolitisk er Morten Messerschmidts lynvisit en magtmanifestation, som viser yderfløjenes tiltagende indflydelse, og som kan sammenlignes med Donald Trump Juniors spektakulære besøg i sidste uge i Nuuk.
Højrefløjens sugar daddy
Ved ankomsten til Mar-a-Lago tirsdag aften tog Morten Messerschmidt straks en selfie, hvor han står ved en stor swimmingpool inde i komplekset, som må betegnes som et legeland for voksne. Og så tilføjede han en noget kryptisk besked, en noget kryptisk sætning, som nogle måske vil kunne tolke som et nyt profetisk varsel?
Taget for pålydende er ordene dog knap så himmelstormende. Sætningen lyder: “Tap, hold and load in 4K.”
Umiddelbart ikke den mest politisk prægnante sætning, som Morten Messerschmidt har ytret, og heller ikke ligefrem det mest slagkraftige budskab, som Dansk Folkepartis formand kunne levere fra indersiden af Trumps helt eget forlystelsesland. Angiveligt er det bare en opfordring til at downloade det ellers ganske jævne selfie-billede i høj opløsning.
Som en anden teenager er Morten Messerschmidt med på en letsvævende trend, som mildest talt afviger en del fra alvorstyngden hos Jerusalem Prayer Breakfast. Men en trend, som nok også har et andet publikum, ja, faktisk én enkelt mand som målgruppe, nemlig verdens rigeste mand, Elon Musk, som ejer det sociale medie X, tidligere Twitter, hvor svømmepøl-selfien var lagt op.
Muligheden for at se fotos i højere opløsning på X-platformen skulle være en feature, som Elon Musk ser som en konkurrencefordel, og i forsøget på at gøre det sociale medie mere profitabelt er der lige nu en verdensomspændende kampagne i gang, hvor særligt højrenationale politikere bliver promoveret.
Efter Elon Musk erklærede, at “kun AfD kan redde Tyskland”, lancerede han en længere samtale med lederen af højrepartiet Alternative für Deutschland, Alice Weidel. Den bizarre samtale, som Elon Musk selv promoverede på X som en “samtale med den førende kandidat til at lede Tyskland”, kredsede om Hitler, Gud og Mars.
Selvom de konkrete ord næppe flytter meget i den igangværende valgkamp i Tyskland, har Elon Musk tydeligvis besluttet sig for at bruge sin gigantiske formue på at blande sig i demokratiske valg, og retningen er klar: Musk er blevet ‘sugar daddy’ for den yderste højrefløj.
De største trusler mod de europæiske demokratier kommer næppe længere fra Rusland og Kina alene, men i allerhøjeste grad fra oligarkerne omkring Donald Trump.
Selskabsleg med verden
Pengene flyder fra rigmænd, som omvæltende nok er begyndt at købe kontrol over hele lande i stedet for blot fodboldklubber, og den inciterende energi, der trods alt er nødvendig for at mobilisere masserne, hentes så ude hos religiøse fanatikere.
I mere og mere desperate forsøg på at tiltrække opmærksomhed – og ussel mammon – er højrefløjspolitikere som Morten Messerschmidt og hans nye konkurrent her på hjemmefronten, stifteren af det nye opstillingsberettigede parti Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, parat til at gå langt.
Mens Morten Messerschmidt snedigt har udnyttet sine forbindelser hos dommedagsprofeterne i Jerusalem Prayer Breakfast til at komme tættere på Trump, og til samtidig lige at markere en sælgers følgagtighed over for klodens superrigeste velhaver, har Lars Boje Mathiesen været nødt til at buldre mindre elegant frem. Forleden skrev udbryderen fra Nye Borgerlige, også på X:
“Kære Hr. Musk. Du er mere end velkommen til at støtte Borgernes Parti i Danmark.” På engelsk vel at mærke, og opslaget fortsætter: “You are more then welcome to reach out if you want to support a party that wants to take the power away from the politicians and give it to the citizens.”
I den interne fejde på højrefløjen om både at byde sig til over for dollar-blinkende donationer og suge vild energi fra selvbestaltede apostle må det foreløbig konstateres, at Morten Messerschmidt fører med flere træskolængder.
Den kortsluttende effekt, som besøget i Mar-a-Lago har i en tid, hvor statsminister Mette Frederiksen og det officielle Danmark ikke er i stand til at få kontakt til USA’s kommende præsident, giver pludselig Dansk Folkeparti noget af den kalejdoskopiske kant, som ellers har været fuset ud i de senere år. Eller som partistifter Pia Kjærsgaard udtaler til B.T. – på et spørgsmål om, hvorvidt hun er misundelig på den nye formand:
“Jeg forstår godt, at han tager derhen. Det er der ingen, der ikke ville. Det er jeg ikke misundelig over. Men man tænker da alligevel, ‘aaarg, det ville da være fedt.’”
Benovelsen er sigende. Forgudelsen af stærke pengemænd og tech-kaospiloter er blevet selve drivkraften bag det hæmningsløst opportunistiske udsalg af alle demokratiske værdier. /Lars Trier Mogensen