Præsidentvalget i USA, som afholdes næste tirsdag, er for længst afgjort. I hvert faldt set fra én synsvinkel: Gennemsnittet af alle meningsfulde meningsmålinger viser, at Hillary Clinton vil vinde mere end de fornødne 270 ’electoral votes’ og dermed slå Donald Trump i kampen om Det Hvide Hus. Nøgternt betragtet er det tiltagende mediedrama derfor ikke mere end blot dét – et mediedrama, som alene drives frem af mediernes hysteriske trang til spænding og ‘gyserafslutninger’.
Men helt så enkelt er verden bare ikke. For valgresultatet er ikke givet på forhånd, og mange af de mest uforudsigelige faktorer, som kan give Donald Trump sejren, rækker langt ud over mediesfæren. I perioden op til valgstederne åbner – og ude fra kampagnesporet tværs gennem USA – dykker Føljeton ned de syv største jokere, som kan påvirke valget om klodens mest magtfulde embede. Joker #1 – som kun har fået endnu mere kraft hen over weekenden – er: konspirationsteorier.
Fredag eftermiddag eksploderede de amerikanske medier i mørk spekulation: FBI-chef James Comey meddelte, at det amerikanske forbundspoliti nu vil ’genåbne’ efterforskningen af Hillary Clintons såkaldte ”hemmelige email-server” efter nye fund i en anden sag. Og boooom! Pludselig føler hele den ekstremt Clinton-hadende højrefløj sig vindiceret: Siden sidste sommer har de utrætteligt slået på, at selv samme FBI-chef James Comey havde ladet Hillary Clinton slippe uretmæssigt for tiltale, da forbundspolitiet droppede sagen. I månedsvis har de hævdet, at der var mere at komme efter. Og det var der, tilsyneladende. Tilsyneladende er kodeordet.
Sluserne for angreb på Hillary Clinton er blevet åbnet på vid gab hen over weekenden. Foreløbig har FBI nemlig hverken konkretiseret, hvad det er for nogen e-mails, de har fundet, eller om de overhovedet skal tillægges nogen vægt. Alt og intet er i spil.
Den langstrakte skandalesag om den ”hemmelige email-server” handler i bund og grund om, at Hillary Clinton som udenrigsminister ville forsøge at slippe uden om reglerne for aktindsigt, men har udviklet sig til en Pandoras æske: Alle beskyldninger mod Mrs. Clinton kan dækkes ind under, at hun åbenbart – og med FBI’s tvetydige ageren som ’bevis’ – har haft noget afgørende at skjule. Hun har slettet tusindvis af e-mails og sågar ødelagt mobiltelefoner for at sløre sit dataspor.
I fraværet af andre afslørende nyheder og/eller nye, lumre videooptagelser med Donald Trump har samtlige medier i USA i de seneste 48 timer kastet sig ud i hidsige spekulationer om, hvad Hillary Clinton dog gemmer på, og hvilke (økonomiske) motiver hun kan have. Højrefløjens opfattelse af Hillary Clinton som en dronningeedderkop i Illuminati Inc., altså som selve omdrejningspunktet i en verdensomspændende konspiration, er pludselig blevet mainstream: Et skræmmebillede tegnes op, hvor Donald Trump måske er brovtende vulgær, mens Hillary Clinton til gengæld er hemmelighedsfuld løgnagtig.
Konspirationsteorierne om Hillary, som rækker helt tilbage til Clinton-familiens tid i guvernørboligen i Arkansas i 1980’erne, er i de seneste uger blevet voldsomt accelereret af de drypvise læk af e-mails fra Demokraternes partiorganisation – via Wikileaks. Hver eneste dag har alle de ’views’-medier, som åbent og utvetydigt bekæmper Hillary Clinton, kunnet berette om rævekager, forsøg på cover-ups og dubiøse intriger. Hver for sig er Wikileaks-’afsløringerne – som de amerikanske efterretningstjenester hævder er fremkommet via russisk statshacking – ikke noget at skrive hjem om, men bundtet og i forlængelse af hinanden gør de indtryk. I hvert fald på journalisterne.
Almindeligvis rumsterer sammensværgelsesteorier mest i fattige og autoritære stater, hvor borgerne er dårligt uddannede og medierne under kontrol af magthaverne, og hvor vilde rygter derfor kan spredes blandt folk, der på den ene side ikke ved bedre og på den anden side fornemmer, at statsmedierne fordrejer, manipulerer og ofte lyver.
Selv om Donald Trump kalder USA for et ”tredjeverdens land”, ville det i sig selv være en konspirationsteori at hævde, at amerikanerne som folk er uvidende eller har topstyrede, ukritiske medier. Dét ville være helt på månen, altså den måne, hvor ingen mennesker endnu har været, ifølge én af de mest populære konspirationsteorier.
Forklaringen er i stedet, at årets præsidentvalgkamp er blevet reduceret til karakterspørgsmål: Hvor kampagnen mod Donald Trump hovedsageligt handler om sexisme, har kampagnen mod Hillary Clinton fra begyndelsen alene handlet om nepotisme. Og hvor Trump-haderne virkeligt mener, at de rammer plet med deres anklager om kvindehad og mandschauvinisme, er Clinton-haderne mindst lige så overbeviste om sandheden i deres anklager om korruption og magtfuldkommenhed.
Problemet er for dem begge, at de igen og igen bekræfter modstandernes hetz: Donald Trump kan ikke holde sig fra platheder, og Hillary Clinton fanges konstant i hemmelighedskræmmeri. Efter en lang periode med fokus på ‘The Donald’ er opmærksomheden svinget over på Hillary – med den dårligst tænkelige timing, for hende. Da ingen ved, hvad hverken FBI eller Wikileaks gemmer på, og Hillary Clinton ikke selv ønsker at forholde sig til anklagerne, har konspirationsteorier lige nu optimale vækstbetingelser: Frem mod valget kan alle slags ulykker få lov til at blive trukket ud af Hillarys æske, og dét kan altså gøre de i forvejen mest forvirrede vælgere endnu mere rundt på gulvet.
I de kommende dage følger nye jokere i valgkampen – direkte fra kampagnesporet. For skal man grine eller græde? Er det skørt eller skræmmende: Happy Halloween!