Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
“Så er der grønlænderkusse ud over det hele. Denne grønlænderkælling har stalket mig i 10 år, og hvem skal betale for det, det kan hun hvert fald ikke selv”. Hvis man hører sådan en formulering ude i det offentlige rum, vil man formentlig tænke, at en anmeldelse snildt vil føre til en dom efter Danmarks 86 år gamle racismeparagraf (§ 266b). Den samme, der sidste år fik Morten Messerschmidt (DF) sigtet for grov hån mod muslimer.
Citatet er taget fra en reel sag, der er blevet bragt for Københavns Politi og indgår i en ny rapport fra Amnesty Internationals danske afdeling. Efter flere års arbejde kan de nu præsentere en gennemgang af 22 års retspraksis for racismeparagraffen, hvori de forklarer problemet med formuleringer som “grønlænderkusse” og “grønlænderkælling”: Eftersom personen, der sagde ordene, talte om et individ – uanset, at en stor gruppe mennesker formentlig vil føle sig stødt ramt – blev vedkommende ikke dømt.
I dag kan en truende eller nedværdigende udtalelse – hadtale – i Danmark kun straffes, hvis der er tale om en gruppe af personer. Det er medvirkende til, at tre ud af fire sager, der anlægges med racismeparagraffen, henlægges, inden de overhovedet når til en dommer.
Derfor opfordrer Amnesty til at udvide racismeparagraffen for at imødekomme det “juridiske tomrum”, der i dag stiller ofre for hadtale dårligt i en retssal, så den også gælder ytringer rettet mod grupper – som det er tilfældet i Norge: “Det taler ind i, at vores nuværende lovgivning ikke har været opdateret siden 1970’erne og er utidssvarende i forhold til den måde, vi kommunikerer med hinanden på,” siger Dina Hashem, seniorrådgiver i Amnesty International Danmark, i en pressemeddelelse.
Der er masser af dagligdagseksempler på racisme mod grønlændere og inuit i Danmark. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at fire ud af fem herboende universitetsstuderende med grønlandsk baggrund bliver mødt med fordomme. Hver femte oplever negativ forskelsbehandling.
Hadtale rammer ikke kun grønlændere og inuit, men at den danske regering har ladet det stå til, er blevet bakket op af FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, José Francisco Calí Tzay: “Den særlige rapportør mener, at det er en prioritet for Danmarks og Grønlands regeringer at iværksætte forsoningsprocesser for at tage fat på arven fra kolonialismen og racisme og, med inuits deltagelse, udforme effektive løsninger og politikker.”
Med inuits deltagelse.
Forsinket handlingsplan
DR er kommet i besiddelse af et lækket udkast til den handlingsplan, som skal bekæmpe racisme og diskrimination mod grønlændere, og som allerede er to år forsinket. Med Donald Trumps imperiedrømme er der nu pludselig kommet fart på.
Lige så hurtigt som det fortrolige udkast slap ud, blev det mødt med kritik fra de grønlandske medlemmer af Folketinget. “Det er en meget lille pose penge, der er blevet afsat,” siger Aaja Chemnitz (IA), som kalder det “dybt skuffende”, at regeringen ikke har været mere ambitiøs.
Det samme gør Aki-Matilda Høegh-Dam fra det socialdemokratiske parti Siumut: “Lige nu ser det ud til at være mere symbolsk end noget andet, og det er jeg virkelig ked af. En handlingsplan skal jo række mange år frem og rent faktisk dykke ned i og bekæmpe den systematiske racisme og diskrimination.
“Det er vores udkast, og derefter følger der selvfølgelig et forløb, hvor vi også forsøger at inddrage de grønlandske medlemmer i Folketinget i arbejdet,” siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). “Jeg forstår godt, at ambitionsniveauet er højere. Jeg har selv holdt møde med de to grønlandske folketingsmedlemmer også for at høre, hvad deres bud er. Det sidder vi og kigger på nu.”
Så mange gange har man i løbet af de seneste uger kunnet spørge: Hvorfor var Kalaallit Nunaat ikke med fra begyndelsen?
Nej til Trump
Donald John Trump Jr. ramte et ømt punkt, da han under sit besøg i Nuuk i sidste uge bemærkede, at der “lader til” at være racisme mod grønlændere i Danmark. “Grønlændere fortæller, at de bliver behandlet som andenrangsborgere,” sagde han og fik statsminister Mette Frederiksen (S) til at give efter og give ret.
“Der er herboende grønlændere, der oplever at blive talt grimt til på gaden eller i andre sammenhænge. Og ligesom med alt andet racisme og diskrimination er det uacceptabelt,” sagde hun. Og fortsatte: “Det er derfor, vi arbejder med en handlingsplan mod racisme, eller det er i hvert fald en af grundene dertil. Men jeg synes ikke, at man med nogen rimelighed kan oversætte det til, at danskere over en bred kam er racister.”
“Jeg har haft utal af journalister fra samtlige danske mediehuse, der grænseløst har kontaktet mig ofte før kl. 7.00 om morgenen fordi de vil bruge ’10 min af min tid’,” skrev den dansk-grønlandske filmproducent Aka Hansen forleden i en story på Instagram: “Jeg vil gerne bidrage til demokratiet. Jeg holder enormt meget af at snakke om drømme om selvstændighed. Jeg vil gerne snakke om (manglende) rettigheder. Men hvordan kan en seriøs journalist retfærdiggøre det ved ‘det tager kun 10 min’.”
Flygtig interesse er ikke racisme, men de to ting kan gå hånd i hånd. Ligesom den “patroniserende adfærd, der ligger i, at man er ligeglad,” som Føljetons Lars Trier Mogensen tilsvarende beskriver regeringens tidligere håndtering af forholdet til Nuuk.
“Da jeg flyttede til Danmark, blev jeg så koloniseret, at jeg ikke engang tænkte over det. Vi talte, lærte og levede, som om danskerne var de bedste,” sagde menneskerettighedsadvokaten Aaju Peter til Føljeton, da den tidligere grønlandske udenrigsminister Pele Broberg i 2021 udtalte, at han ikke længere ville bruge ordet ‘rigsfællesskab’ om forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
Aaju Peter, der er inuit og for nylig har vundet priser for sin dokumentarfilm Twice Colonized, sagde i øvrigt, at der i Kalaallit Nunaat var en stor “frygt” for, at et land som USA ville begynde at gøre kur mod øst. Man har ingen interesse i nye imperialister:
“Danmark er et fredeligt land. Grønland er et fredeligt land. Og vi har haft det her forhold i hundredvis af år. Det vil ikke forsvinde. Vi ved alle sammen, at der ikke er nogen fremtid, hvis vi løser det på en dårlig måde. Men vi har brug for en fremtid, hvor grønlændere har deres egen måde at tænke og gøre tingene på, uden at blive manipuleret eller styret af nogen andre.” /Emma Louise Stenholm