Ponzi-fidus i Det Hvide Hus

Anden runde i Det Hvide Hus har allerede udviklet sig til en Ponzi-fidus: Via datterselskabet Fight Fight Fight LLC har Donald Trump lanceret en slags spillemønt, kaldet $Trump, lige umiddelbart før indsættelsen. Nu skal der spindes guld.

Den nye, selvopfundne Matador-seddel – som ikke repræsenterer nogen underliggende værdi – er øjeblikkeligt blevet mange milliarder værd, og efter alt at dømme har Trump tjent flere penge her i de seneste dage, end han har gjort gennem hele sit liv.

Den fiktive valuta $Trump nåede op på en anslået markedsværdi på 12 mia. dollar (selvom man, som kryptoekspert Molly White også påpeger, skal være varsom med den slags beregninger), og forretningsfidusen udstiller ganske enkelt, hvad der er Donald Trumps førsteprioritet: Helt uden at forsøge at skjule det, er USA’s nye præsident i fuld gang med at berige sig personligt på embedet. Alt, hvad der kan betale sig for Trump-familien, er fra nu af officiel politik.

Som også opbuddet af amerikanske tech-oligarker viste ved selve indsættelsen, er det en udbredt opfattelse blandt den øverste top af verdens rigtigt superrige, at det nye præsidentskab først og sidst handler om hurtige penge. Loyalitet belønner sig.

Den nye Trump-dollar, som faktisk ikke engang kan kaldes for falskmønteri, da den åbenlyst er en fjolle-valuta, en såkaldt memecoin, er i stor stil blevet opkøbt af hans mest dedikerede fans i MAGA-bevægelsen, typisk kortuddannede og lavtlønnede vælgere, som håber at kunne gamble sig til lidt penge, lidt som en lotteriseddel. Som ved andre af sådanne organiserede svindelnumre handler det om at komme med fra start.

Opkaldt efter den italiensk-amerikanske forretningsmand Charles Ponzi fungerer den særlige forretningsfidus ved, at investorer får penge direkte fra de næste investorer, som så er afhængige af, at nye investorer kommer til, hvis de også skal have en gevinst – indtil hele kæden af bondefangeri bryder sammen. Simpelthen fordi der ikke skabes nogen værdi.

I modsætning til et pyramidespil, hvor de involverede selv skal sørge for at sælge deres lodder videre, og dermed er fuldt bevidste om, at de skal lokke andre, er Ponzi-fidusen lige en tand mere avanceret. For køberne af $Trump tænker ikke nødvendigvis, at de i virkeligheden satser på, at andre vil være endnu dummere end dem selv – og købe legetøjsvalutaen til en højere pris. Og heri består det mest gemene trick: Vælgerne bildes ind, at de snart bliver rige, skønt de i virkeligheden lige har tabt nogle af deres hårdt opsparede rigtige penge.

Ekstrem ulighed

Det afgørende i forretningskonceptet er, at nogle tjener penge på fidusen: De første tjener penge på bekostning af de sidste. Og måske er det i virkeligheden også sådan, at man skal forstå Donald Trumps populære slogan om “America First”? Mange amerikanere satser tydeligvis på, at de vil kunne få flere penge ved at lade almindelige mennesker i andre lande betale en høj pris.

Forfatteren Kasper Colling Nielsen, som også er vært på DR-podcasten Udsyn, har skarpt indfanget, hvordan planerne om at beskatte varehandel i virkeligheden kan ses som en måde for de amerikanske tech-giganter at lave hurtige penge ved at slippe for selv at betale – og for at skabe håb hos fattige vælgere om yderligere økonomisk fremgang i et land, som i dag er hærget af ekstrem ulighed:

“Trump’s fortælling om at resten af verden udnytter USA er helt skør. Mere end 30 procent af hele verdens samlede rigdom befinder sig i USA. USA er på stort set alle parametre det mest magtfulde land i verden. Problemet er, at denne store del af verdens rigdom, er ekstremt ulige fordelt i landet. Faktisk ejer de rigeste 10 procent i USA hele 60 procent af landets samlede rigdom,” skriver Kasper Colling Nielsen, som senest udkom med romanen Frelseren fra Hvidovre.

“I stedet for at omfordele disse enorme formuer via skatter, har disse rigmænd fået overbevist middelklassen og de fattige om, at deres armod skyldtes, at USA bliver udnyttet af resten af verden, som nu skal straffes med straftold, og at de offentlige institutioner, der er til for at varetage offentlighedens, altså borgernes interesser, er for dyre i drift og bruger penge på ligegyldigheder og derfor skal fjernes af den rigeste mand i verden, som desuden mildest talt må siges at være inhabil. Den økonomiske elite i USA vil hellere destabilisere hele verden, droppe den grønne omstilling og true allierede end betale skat,” skriver Kasper Colling Nielsen i sit opslag på Facebook.

Når Trump taler om, at toldsatser, “tarifs”, er det smukkeste ord i det engelske sprog, og slagnummeret i hans økonomiske politik i høj grad er blevet denne særegne forestilling om, at betalinger fra andre lande kan erstatte hjemlig skattebetaling – ja, sådan lyder Trump-forestillingen: I stedet for indkomstskat skal den offentlige sektor primært finansieres af toldindtægter – må det nok betragtes som en endnu større ponzi-fidus.

Krypto-trumpisme

Alle lynhurtige indtægter skal maksimeres, og alle udgifter til langsigtede formål som fx natur og klima skal minimeres. De første i karussellen, amerikanerne, skal tjene på kort sigt, mens andre skal betale mere og mere – indtil systemet bryder sammen.

Folkene omkring Trump har dog mange flere forretningsidéer i ærmet, og de største og mest lukrative kredser om nye og stadig mere kreative former for pengeskabelse. De mest markante opbrud i den nye Trump-æra tegner således til at kunne blive legaliseringen af kryptovaluta, altså digitale byttemidler – som i modsætning til $Trump – bruger kryptografi til at verificere og sikre transaktioner.

Hidtil har selv de mest gangbare kryptovalutaer såsom Bitcoin og Ethereum ikke været gangbare mønt i vestlige lande, forstået som en officiel møntfod, som man fx kan betale regninger med i banken eller ligefrem betale skat med til myndighederne. Kryptovaluta har haft karakter af et globalt pirat-møntsystem. Men det skal der laves om på: Trump har lovet flere af sine største valgkampdonorer, som netop kommer fra kryptobranchen, at han i sin nye præsidentperiode officielt vil anerkende de private, digitale betalingsmidler.

Hvis det sker, eller snarere når det sker, vil Trump potentielt sætte et fundamentalt angreb ind mod selve grundlaget for skatteopkrævning i såvel USA som resten af verden. Hvis og når det bliver muligt at komme uden om det etablerede pengesystem, vil det i praksis blive muligt at betale med både sorte penge og virtuelle valutaer, og ingen lande vil reelt kunne kontrollere værdistrømmene.

Konsekvensen kan meget vel blive, at almindelig skatteinddrivelse bliver tæt på umulig. Sådan lyder i hvert fald drømmen blandt nogle af de mere og mere toneangivende rigmænd, som nærer forhåbninger om at kunne bruge præsidenten som en rambuk mod skattevæsenet og den offentlige sektor. De mest ideologiske kaoseffekter ved Donald Trumps nye forretningsimperium kan altså blive udløst af voksenlegen med krypto.

Præsidenten selv er foreløbigt blevet grådig og har også lanceret en memecoin med navnet $Melania, som dog ikke er blevet helt så meget værd. Men det er også lige meget, for mens resten af verden vrides i frygt og bæven, kan Trump grine hele vejen til banken. /Lars Trier Mogensen