Nyhedsanalysen
Peter på pletten
Har du studset over, at fx krigsforsker og lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen tilsyneladende altid er at finde med en hurtig udtalelse i diverse avisartikler og DR-udsendelser? Så hænger det nok sammen med, at han har optrådt som ekspertkilde i de danske nyhedsmedier intet mindre end 1.220 gange sidste år. Akademikerbladet har lavet sin årlige opgørelse af de 50 mest citerede eksperter – og lad os bare sige, at man godt kunne savne lidt større diversitet. I øvrigt er hele 45 af listens 50 eksperter mænd.