Målløs meningsløshed

Der findes tre slags løgne: ”Løgn, forbandet løgn og statistik.” Sådan skulle den tidligere britiske premierminister Benjamin Disraeli have udtalt, ifølge forfatteren Mark Twain. Men de glemte begge en fjerde kategori: meningsmålinger. Perception Is Reality…

Det amerikanske præsidentvalg er oversvømmet af en syndflod af meningsmålinger, som i sig selv er med til at påvirke valgresultatet. Procentsatserne definerer nemlig stemningen.

Enkeltvist eller i klynger er de forskellige målinger med til at indramme dagsordenen for, hvad de to kandidater overhovedet kan og vil diskutere – og ikke mindst hvad medierne vælger at fokusere på som populært og kortvarigt relevant.

I de seneste døgn har en stribe meningsmålinger vist betydelig fremgang for Donald Trump og fald eller stagnation for Hillary Clinton. Automat-konklusionen lyder derfor fra det samlede Kommentatorkøbing, at Trump endelig har fundet frem til vinderformlen, og slutspurten derfor vil blive en gyser. Trylleordet er ‘momentum’, og i det mest troværdigt vægtede gennemsnit har Donald Trump vitterligt også øget sandsynligheden for at blive valgt.

Joker #3 på Føljetons nedtællings-liste over udslagsgivende faktorer, som kan påvirke præsidentvalget på tirsdag, er den nye meningsmålings-megalomani.

Hver eneste dag offentliggøres over 20 meningsmålinger, hvorfra kommentatorer og journalister kan udplukke særlige tal og tendenser, som dernæst skarpvinkles i fortællinger, der åbenlyst kunne have haft de stik modsatte pointer. Antallet af forskellige målinger er så massiv, og kvaliteten så svingende, at to vælgere – med god grund – kan opfatte valgkampen som både nat og dag.

Den mest afgørende ‘battleground state’, Florida, udstiller forvrængningen: To umiddelbart troværdige målinger viser et totalt forskelligt billede af styrkeforholdet mellem Trump og Clinton. Hvad skal man dog tro på?

Søndag offentliggjorte dagbladet New York Times deres egen såkaldte ‘Siena College Poll‘, som viser, at Donald Trump fører i Florida med fire procentpoint: 46 procent mod Hillary Clintons 42 procent. Da ingen vil mistænke New York Times for at promovere Donald Trump – en række andre målinger peger i øvrigt i samme retning – er den konventionelle visdom pludselig blevet, at Trump står til en choksejr i først Florida og dernæst en række andre delstater, som ellers indtil for en uge siden blev betragtet som nye demokratiske bastioner: Pludselig fører Trump i North Carolina med hele syv procentpoint og i Ohio med fem procentpoint.

Uden at snyde med tallene kan man sagtens indramme valget i denne dramatiske fortælling, så den kommer til at handle om, hvordan Donald Trump for fjerde gang i den langstrakte valgkamp nu gør comeback, med perfekt timing. Hvis man tror på denne ganske velunderbyggede omvæltningsfortælling, ja, så vil man umærkeligt se Trump i et mere positivt lys, og omvendt Hillary Clinton i et mere uheldigt skær.

Problemet er bare, at Trump-triumfen næppe er så entydig, som den præsenteres vidt og bredt. I nat (dansk tid) blev en statistisk set mere præcis måling offentliggjort, og den viser opsigtsvækkende nok et fundamentalt andet billede i Florida. Ifølge det anerkendte analysefirma TargetSmarts såkaldte ‘College of William and Mary‘-måling står Hillary Clinton til at vinde i den altafgørende delstat med otte procentpoint: 48 procent mod 
Trumps 40 procent. Og endnu mere spektakulært viser målingen – som baserer sig på de millioner af vælgere, som rent faktisk allerede har stemt – at 28 procent af de republikansk-registrerede vælgere stemmer på Hillary Clinton. Selv de konservative vælgere flygter fra Trump i Florida.

Hvis man spørger et repræsentativt udsnit af folk, der allerede har ”voted early”, som det hedder – frem for kun at spørge folk, som endnu overvejer, hvad de vil stemme på tirsdag – tegner der sig altså konturerne af en jordskredssejr til Hillary Clinton, som i givet fald næppe vil begrænse sig til Florida alene. Demokraterne kan således være på vej mod at tromle Republikanerne i store dele af Amerika.

På grund af valgsystemet vil selv en spinkel sejr i Florida dog gøre hende til USA’s 45. præsident. Hvis man tror på denne allernyeste TargetSmart/College of William and Mary-måling, ja, så står Trump pludselig blottet tilbage, og indtrykket af Hillary Clintons kampagne lysner. For selv hvis man tager gennemsnittet af disse to målinger, +4 til Trump og +8 til Clinton, så vinder kvinden. Spædet op med endnu flere målinger, som dagligt kan følges på RealClearPolitics, fører Trump lige akkurat i Florida. Indtil videre.

Meningsmålinger, som i den seneste tid tilmed har vist sig stadig mere upræcise – som f.eks. i de helt skæve forudsigelser af det seneste parlamentsvalg i Storbritannien – er blevet det kalejdoskopiske prisme, som moderne politik betragtes igennem. Simulationerne forfører.

Kun én ting er efterhånden sikkert: Størstedelen af målingerne rammer så ubegribeligt langt ved siden af både døgnaktuelle vælgerstrømninger og det endelige resultat, at stjernetegn, kaffegrums og knoglerester næsten kunne være lige så gode strømpile. Forskellen er imidlertid, at meningsmålingerne tages alvorligt af både politikerne og vælgerne – og dét gør den udslagsgivende forskel for, hvem der bliver USA’s næste præsident.