Nasa/Reuters/Ritzau Scanpix
Tirsdag aften et sted i hovedstadsområdet førte en ung yogalærer uforvarende et helt yogahold bag lyset, da hun, mens eleverne stadig lå fladt ned med lukkede øjne på deres måtter, begyndte at tale om, at planeterne i vores solsystem i netop disse uger var “aligned” (hun talte engelsk i mikrofonen), dvs. stod i geled.
Der var noget ved hendes stemmeføring, som afslørede, at afsættet for hendes talestrøm var af astrologisk karakter snarere end astronomisk, men oplysningen om planeternes placering var nu ikke forkert. Det var til gengæld hendes tilføjelse om, at der går milliarder af år imellem, at planeterne paraderer på den måde. Det gør der ikke. Det sker hele tiden, i hvert fald hvis tidsperspektivet er universets alder, som videnskaben indtil videre har sat til 13,82, mia. år. Yogalærerens budskab var vist, at det var en ny begyndelse eller noget i den stil, så måske var fakta underordnet.
På en måde betød det ikke noget, hvad budskabet var, eller om oplysningerne var grebet ud af det blå. For yogaudøverne på måtterne havde det indre syn af alle planeterne på række som perler på en snor eller grillvenlige grøntsager på et spyd i princippet en beroligende effekt. Hvis man har en følelse af, at det hele sejler hernede på Jorden – at vi på flere planer står i lort til anklerne – er det rart at tænke på, at der er orden i tingene ude i universet.
Nyhedsmedierne har stadig svært ved at navigere og sortere i det kaos af ordrer, bekendtgørelser og dekreter, der er strømmet ud fra Det Hvide Hus, efter at Trump blev svoret ind som præsident forrige mandag. Materialet er uoverskueligt; det virker skræmmende, uhyggeligt. Her skal man bare huske på, at det er en bevidst strategi i Trump-lejren, som ifølge The New York Times har eksisteret (halvhård betalingsmur) i hvert fald siden 2018: flood the zone – overvæld og ryst den demokratiske opposition og mainstream-medierne med en sværm af initiativer, der skyder i alle mulige retninger.
Eller som den amerikanske journalist Jack Crosbie skriver i et indlæg i det politiske nyhedsbrev discourse blog: Det er ikke meningen, at det skal give mening. Kaoset er pointen. Crosbie bruger som billede, at Trump kaster spaghetti på det amerikanske samfunds vægge og afventer, hvor meget der bliver hængende.
“Alt er uklart og rodet og bundet op i juridisk papirarbejde og falder fra hinanden. Det ligner kaos. Men der er en plan – der er altid en plan,” fortsætter han. “De mennesker, der har lavet planen, er dem, som kommer til at blive rige. De vil overbevise folk om, at regeringen (den dårlige slags regering) ikke kan hjælpe dem, og at regeringen (den gode slags, med Trump og Frihed) vil hjælpe dem ved at forbinde dem med leverandører, der kan gøre (den dårlige) regerings job bedre. Vil disse leverandører være ejet af folk som Elon Musk og Jeff Bezos? Tja – det må vi vente og se.”
Som tingene er, er der for så vidt ikke noget at sige til, hvis tanken om planeterne på en lige linje får folk til at slappe af. Men det er også noget fis. Den lige linje er en illusion. Det er kun herfra, hvor vi står, at der er en synlig linje. Planeterne er på en evig rejse; de følger hver især deres egen orden.
Der er orden hele tiden, og der er kaos hele tiden. Det, der er orden for den ene, kan være kaos for den anden.
Onsdag indgik de konservativt-kristendemokratiske partier CDU/CSU en aftale med det højreekstremistiske parti AfD om en fempunktsplan for en strammere migrationspolitik uden om regeringen. Dermed er ‘brandmuren’ væltet. Eller som forbundskansler Olaf Scholz ifølge Flensborg Avis udtalte i tv-programmet Maischberger: “Den 29. januar 2025 var sandsynligvis en skelsættende dag i forbundsrepublikkens historie. CDU/CSU har brudt en stiltiende aftale, der har eksisteret siden Anden Verdenskrig, om at demokratiske partier ikke samarbejder med den yderste højrefløj. Det skete onsdag.”
Brandmuren væltet – fire uger før det tyske valg. Lige nu virker konsekvenserne uoverskuelige. De tyske nynazister må være himmelhenrykte. Nu arter tingene sig for dem, nu kommer der orden i sagerne. Men: tyskerne vil ikke finde sig i det. Da en gruppe medlemmer af AfD forleden satte et telt med en informationsbod op på en plads i Osnabrück, skete der noget interessant. I løbet af relativt kort tid mødte flere og flere demonstranter op. Til sidst var der 1.500 mennesker, som dannede en stor blokade i en cirkel rundt om boden, så ingen kunne komme til. Det var fredeligt og ukaotisk. Rolig modstand. /Oliver Stilling