Den tyske skæbneuge

Den tyske valgkamp er nu officielt gået ind i sin sidste uge – en skæbneuge for hele Europa. På søndag skal det afgøres, om højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) får stemmer nok til at bryde igennem den berømmede tyske brandmur. Eller om et nyt fornuftsægteskab mellem mellem socialdemokratiske SPD og kristenkonservative CDU/CSU vil kunne etableres, så AfD og partiets kanslerkandidat Alice Weidel fortsat vil kunne holdes behændigt uden for indflydelse.

Ret beset er det også noget nær det eneste spændingspunkt ved det kommende valg. CDU/CSU’s kanslerkandidat Friedrich Merz virker så godt som sikker på at blive ny kansler med en overbevisende føring i meningsmålingerne – de to søsterpartier står til sammenlagt at få omkring 30 pct. af stemmerne, mens AfD kun kan blive Tysklands andetstørste parti med godt 20 pct. Potentielt vil der heller ikke være særligt mange realistiske regeringskonstellationer: Die Linke, Bündnis Sahra Wagenknecht og det nu tidligere regeringsparti FDP – som bærer ansvaret for, at valget overhovedet blev udløst – ligger alle og roder rundt omkring spærregrænsen på fem pct.

Trods den manglende spænding er stemningen i Tyskland dog på alle måder elektrisk. De store antifascistiske demonstrationer fylder stadig i de tyske gader, ligesom migrationsdebatten ikke er blevet mindre betændt efter sidste uges bilangreb i München. Og så er der ikke mindst weekendens internationale sikkerhedskonference i selvsamme by, som kun har gjort spørgsmålet om AfD’s politiske rolle endnu mere ophedet. Ekstremt opsigtsvækkende holdt den amerikanske vicepræsident JD Vance her en tale, hvori han direkte kritiserede den tyske brandmur, altså princippet om, at de øvrige partier i den tyske Bundestag kategorisk holder AfD uden for indflydelse. Pludselig stod Tysklands tætteste allierede, endog ved en konference i Tyskland, og blandede sig i landets demokratiske proces – til fordel for ét enkelt parti.

Hvis JD Vances mål var at skabe yderligere tysk splittelse, har talen dog paradoksalt nok haft den stik modsatte effekt. Både nuværende kansler Olaf Scholz og kansler-in-spe Friedrich Merz har på det kraftigste taget afstand fra Vances brandmurs-pointe, og det samme har de fleste tyske medier og meningsdannere. I modsætning til situationen tilbage i januar, hvor CDU faktisk fik stemt en symbolsk migrationsplan igennem med støtte fra AfD, er partileder Merz nu anderledes åbenmundet omkring, at Alice Weidel kan rende og hoppe. Det var i hvert fald nogenlunde det, der var budskabet i søndagens stort opsatte kanslerdebat, hvor Merz understregede, at CDU/CSU selvfølgelig støtter Ukraine, og at AfD selvfølgelig skal se sig om efter en anden samarbejdspartner.

Debatten mellem Scholz, Merz, Weidel og De Grønnes kanslerkandidat Robert Habeck – som fandt sted på tv-kanalen RTL, der til lejligheden havde opfundet det lidt besynderlige ord “Quadrell” – viste i den forstand meget godt, at Friedrich Merz er klar til at blive kansler. Til gengæld viste quadrellen også, at mange af valgkampsdebatterne for længst er begyndt at køre i ring, og at særligt Alice Weidel er blevet en forudsigelig one-trick-pony. For som Die Zeit lakonisk opsummerer (betalingsmur) AfD-lederens ubehjælpelige forsøg på at tale om migration i alle tænkelige sammenhænge: “Migration – es ist alles gesagt”. Alt er allerede blevet sagt.

Selvom de større tyske aviser synes relativt enige om, at Olaf Scholz gjorde en god figur, er de omtrent lige så enige om, at han selvfølgelig ikke bliver genvalgt som kansler. Tilbage var derfor omkring to timers status quo-tv-diskussion, hvor Tysklands skrantende økonomi blev det vanlige stridspunkt, og hvor fx klimakrisen fyldte forsvindende lidt. Til gengæld var der så åbenbart tid til, at kanslerkandidaterne lige skulle svare på, om de helst ville sidde i opposition eller medvirke i den tyske udgave af realityprogrammet ‘Jeg er en celebrity – få mig væk herfra!’, som RTL også sender, og som i folkemunde kendes som Dschungelcamp. “Jeg vil hellere sidde årtier i opposition, end jeg vil sidde 10 dage i Dschungelcamp”, lød Merz’ svar. Umiddelbart lyder det jo som en politiker, der virkelig ikke har tænkt sig at blive kansler for enhver pris. Lad os håbe, at det også er tilfældet, når jungletrommerne lyder, og AfD banker på døren efter valget. /David Dragsted