
Tetiana Dzhafarova Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix
Mens Donald Trump er begyndt at kalde sig selv konge, har han nu pludselig også stemplet Ukraines demokratisk valgte præsident Volodymyr Zelenskyj som diktator. Det er sket i et rablende opslag på Trumps eget sociale medie Truth Social, hvori han også skriver, at “Zelenskyj hellere må komme i sving, ellers vil han ikke have noget land tilbage”.
Opslaget – kombineret med USA’s igangværende “fredsforhandlinger” med Rusland, som finder sted uden hverken Ukraines eller EU’s indblanding – har ganske forståeligt skabt ramaskrig og forvirring hen over Europa. “Zelenskyj er en demokratisk valgt og i øvrigt ualmindeligt dygtig politisk leder i Europa”, udtaler statsminister Mette Frederiksen (S), mens Zelenskyj selv påpeger, at Donald Trump befinder sig i et “spind af desinformation”.