Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Er vi alle ved at blive disciple i et techoptimistisk trossamfund? I Silicon Valley er kunstig intelligens Gud, og præsterne hedder bl.a. Sam Altman, Elon Musk og Dario Amodei. De forkynder, at kunstig intelligens er samfundets mirakelkur, at generativ KI kan frigøre uanede mængder ressourcer i vores offentlige systemer, og at digitale maskiner om lidt vil blive klogere end mennesker.
Som menig borger farer man let vild i dogmerne, fordi medierne ofte indtager rollen som techoptimismens missionærer. Forskning fra 2024 viser, at mediernes dækning af kunstig intelligens generelt er ukritisk og primært bygger på kilder i techindustrien. Som professor Rasmus Kleis Nielsen siger: “[Nyhedsdækningen] tager ofte påstande om, hvad teknologien kan og ikke kan, og hvad den måske kan i fremtiden, for gode varer, hvilket bidrager til hype-cyklussen.”
Når KI-virksomheder styrer den offentlige samtale om deres egne produkter, er det svært at skelne sandhed fra snu marketing. Man må derfor teche sig om en ekstra gang, når begrebet kunstig “intelligens” – der er omtrent lige så diffust som begrebet Gud – optræder i de etablerede mediers spalter.