27 millioner ‘latinoer’ kan stemme i dag i USA. Det er ikke alene en historisk rekord, men også den altafgørende faktor bag Hillary Clintons højst sandsynlige sejr – og indvarslingen af en ny tid, hvor Demokraterne vil kunne komme til at dominere et mere kulørt og ligestillet politisk landkort i Amerika.
Uden massiv opbakning fra alle de nye vælgere med latinamerikansk baggrund vil USA ganske enkelt ikke få den første kvindelige præsident. Blandt de gamle hvide triumferer ‘The Donald’ nemlig i en grad, der i sidste øjeblik kan udløse et dramatisk Brexit-agtigt resultat, skønt det vil kræve en dominoeffekt af mirakler for den 70-årige ejendomsmogul.
På mange måder kan valgkampen virke som et meget langstrakt reality-show, som reelt allerede blev afgjort, da Donald Trump 16. juni 2015 annoncerede sit kandidatur til at blive republikansk præsidentkandidat i USA. Som en selvbestaltet frelser steg han ned via en bling-bling-blinkende rulletrappe – inde i sin egen skyskraber, Trump Tower på 725 Fifth Avenue – og udtalte de skæbnesvangre ord om mexicanere: ”De medbringer stoffer. De medbringer kriminalitet. De er voldtægtsforbrydere.”
Dog tilføjede han formildende, at ”nogle af dem er gode mennesker, går jeg ud fra”. Men skaden var sket. Så kom forslaget om at bygge en mur langs grænsen til Mexico, og endelig forslaget om at ville deportere 11 mio. illegale latino-indvandrere ud af USA. Donald Trump har systematisk skræmt den stigende gruppe af latino-vælgere væk fra sig og har dermed undergravet sine egne vinderchancer i et broget og vidtstrakt land, hvor befolkningssammensætningen er ved at blive så blandet, at hvide vælgere ikke længere udgør flertallet.
Den syvende og sidste joker i Føljetons nedtællings-liste over faktorer, der gør udslaget i dagens præsidentvalg, er den nye demografi i USA. Når det overhovedet er muligt at opgøre vælgerne i etnicitet – hvad der, indrømmet, kan virke bizart – skyldes det, at flere delstater registrerer folk som bl.a. ‘latino’, når de tilmelder sig valget. Og dét skal man i USA, altså registrere sig som vælger, hvilket absurd nok betyder, at over 50 mio. voksne amerikanere slet ikke kan stemme i dag, fordi de enten har glemt at registrere sig i tide, eller slet ikke må stemme, som det f.eks. er tilfældet med dømte.
Vælgerregistreringen betyder til gengæld, at man kan spore klare forskelle i stemmemønstrene blandt forskellige befolkningsgrupper. Det første brud skete for fire år siden, hvor Barack Hussein Obama blev genvalgt som præsident uden at have et flertal af de hvide vælgere bag sig. Obama fik overvældende støtte fra afro-amerikanske vælgere, rigtig mange latinoer, asiater og veluddannede hvide kvinder. Det tegner til, at samme mønster vil præge valglokalerne i dag, hvor Hillary Clinton vil få endnu større opbakning fra veluddannede hvide kvinder og latino-vælgere, mens afro-amerikanske vælgere i lidt mindre grad vil møde op ved stemmeurnerne.
Ved dagens valg vil det øgede antal latino-vælgere, ikke mindst kvindelige vælgere i hobetal, hjælpe Hillary Clinton i den sydlige swingstat Florida, men fremover kan de demografiske forskydninger – hvor flere af de republikanske sydstater oplever en tilvækst af netop latinoer – betyde, at Demokraterne generelt får lettere spil. Jordvendingen er allerede sket i delstaten med det symbolske navn, New Mexico – som det også for længst er tilfældet med Californien og Nevada.
Hvis Republikanerne med Trump har låst sig fast på et spor, hvor latinoer nedgøres og ringeagtes, kan selv traditionelt urkonservative delstater som Texas og Arizona komme i spil for Demokraterne. I så fald vil Donald Trumps formodede nederlag måske ligefrem blive husket i generationer som sidste gang, at Republikanerne overhovedet havde en chance for at genvinde Det Hvide Hus. Men det er og bliver ‘The Donald’, som har ødelagt mulighederne for sig selv – og dermed trækker han det hvide, macho-konservative Amerika med ned i faldet.