Donald J. Trump er USA’s nye præsident. Overrumplende og chokerende. Til trods for at han ikke fik et flertal af stemmerne i hele Amerika, men altså solidt over de fornødne 270 valgmænd. Markederne er straks styrtdykket – og hvad der svarer til næsten to års afkast er pist forsvundet.
Da det i løbet af natten stod klart, at Trump har klaret sig markant bedre i en kæderække af nedslidte industriområder i det nordlige USA, end nogen havde forventet, faldt først den mexicanske pesos som en sten på valutamarkederne, og guldpriserne eksploderede. Et sikkert tegn på kaos.
Reaktionerne på markedet viser, at valget af Trump som ny præsident opfattes som et langt større økonomisk chok end Brexit-folkeafstemningen, ja, kurserne på Dows Futures er ligefrem dykket med mere selv end aktiemarkedet dagen efter 11. september. Datoen 9.11. har allerede udløst et kaos, der kan vise sig at blive på niveau med 11.9.2001.
Men de voldsomme svingninger på finansmarkederne er kun overfladen af det grundlæggende og desperate opbrud, som valget af Donald Trump er et fortvivlende udtryk for. Den virkelige økonomiske bundvending, som nu kulminerer, handler om, at en stor gruppe af hovedsageligt hvide arbejdervælgere ikke længere vil acceptere status quo – folk, som i manges tilfælde ikke har stemt ved de seneste præsidentvalg, altså kroniske sofavælgere, indtil i går.
Valget af præsident Trump er et oprør fra bunden, fra udkanten og fra landområderne, som viser, at økonomiske bekymringer fortsat er altafgørende ved valg i massedemokratier. De glemte, klemte og forstemte, som ikke har oplevet økonomisk fremgang i det senere årti, har fået nok – og ligesom flertallet af de britiske vælgere ved Brexit-folkeafstemningen valgte at kaste sig ud i en uforudsigelig og endnu mere usikker fremtid. Bare noget nyt.
Paradoksalt nok – og på bagvendt vis – er valget af præsident Trump en påmindelse om, at Bill Clintons gamle slogan ‘It’s the economy, stupid’ fra 1992 stadig holder stik. Hvis for mange mennesker føler sig kuede, forsmåede og kørt ud på et sidespor, slår de igen. Det kan virke irrationelt. Det kan virke dybt deprimerende. Og det er i første omgang lamslående. Men trykkogeren af frustrationer i USA var tydeligvis boblet over.