Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
En ofte citeret sekvens fra den palæstinensisk-amerikanske forfatter Edward Saids bog Orientalism (1978) lyder nogenlunde sådan her på dansk: “Hvert eneste imperium har i sit officielle sprogbrug sagt, at det ikke er som alle de andre, at dets omstændigheder er særlige, at det har en mission om at oplyse, civilisere, bringe orden og demokrati, og at det kun bruger magt som sidste udvej. Og endnu mere bedrøveligt: Der er altid et kor af villige intellektuelle, der siger beroligende ord om venligsindede eller altruistiske imperier, som om man ikke skulle stole på øjnene, der ser ødelæggelsen og elendigheden og døden, som den nyeste mission civilisatrice bringer med sig.”
Disse villige intellektuelle kommer i mange afskygninger. Nogle har helliget deres tid og deres Facebook-side til at hvidvaske alt, hvad den israelske hær foretager sig af krigsforbrydelser i Gaza og på Vestbredden – som regel med henvisning til et spind af betænkelige kilders forklaringer på sociale medier. Det foregår muligvis ubevidst, fordi man har slået hjernen fra. Man tror, man opererer i oplysningens navn, men man bemander i virkeligheden en udpost for en rendyrket propagandacentral.
De villige intellektuelle kan også være klummeskribenter med adgang til velanskrevne avisers spalter. Måske skrev de tilbage i begyndelsen af 2024 nogle kommentarer, hvor de godt nok hæftede sig ved de høje civile tabstal i Gaza-striben, men i samme åndedrag lagde alt ansvar over på terrororganisationen Hamas med argumenter som: Hvis gerningsmændene i Hamas bare havde overgivet sig efter angrebet på uskyldige israelere d. 7. oktober 2023, så ville Gaza ikke være sønderbombet i dag! Eller: Hamas gemmer sig bag den palæstinensiske civilbefolkning, og så er det jo klart, at den israelske hær kommer til at dræbe så mange kvinder og børn!
Den amerikanske skuespiller og standup-komiker Bill Burr har et godt svar til sidstnævnte postulat. I en nylig optræden undrer han sig over, at krig overhovedet stadig er lovligt – at det er “socialt acceptabelt” at sende et missil i retning af nogen, man er vred på, også selv om der opholder sig en masse uskyldige børn i den retning. Burr: “Det her er mit yndlingssvar: ‘Men de bruger jo børn som menneskeskjold!’ Ja, men you got to work around that!” Med andre ord: Find en løsning, så børnene ikke dør. Hvis man har lyst til at slå sin nabo, siger Burr, og naboen står med en baby, så slår man ikke igennem babyen, men sørger for, at der er et blødt underlag, så den ikke slår sig i faldet.
Man kan til nød forstå de psykologiske mekanismer bag de villige intellektuelles betingelsesløse støtte til Israel i månederne efter Hamas’ bestialske massakre i oktober 2023. Men at den fortsætter i 2025? At der ikke er flere, som sætter foden ned og siger: Jeg var med i begyndelsen, men nu er den israelske regering gået over gevind. Den israelske hær har til dato dræbt 50.000 mennesker i Gaza. En tredjedel er under 18 år.
Hvorfor har de villige intellektuelle slået hjernen fra? En mulig forklaring: Én gang offer, altid offer. For nylig bragte The New York Times et interview (halvhård betalingsmur) med den 74-årige Chuck Schumer, som er Demokraternes minoritetsleder i Senatet og den højest rangerende folkevalgte jødiske politiker i USA nogensinde. Han er rystet over, at nogen overhovedet kan finde på at bruge ordet folkemord om Israels fremfærd i Gaza, siger han: “Folkedrab beskrives som en situation, hvor et land eller en gruppe forsøger at udslette en hel race eller en hel nationalitet. Hvis Israel ikke blev provokeret og blot invaderede Gaza og skød vilkårligt på palæstinensere, folk fra Gaza, så ville det være folkedrab. Det er ikke det, der er sket. Faktisk er det det modsatte. Hamas er meget tættere på at være folkemorderisk end Israel.”
Også Schumer taler om, at Hamas bruger civile som menneskeskjold, hvilket han mener, at medierne glemmer at nævne. Og netop som journalisten skal til at skifte emne, skynder Schumer sig at tage ordet igen, og lidt ud af det blå bringer han holocaust på banen. “En sidste ting. Det er meget vigtigt. Det jødiske folk var – i hvert fald i min opfattelse – genstand for det værste folkemord nogensinde. Jeg har skrevet det i min bog: Den dag de kom til Kyjiv, bad nazisterne 33.000 jøder stille sig nøgne op på en række, og de skød dem alle sammen. Hver dag i Auschwitz blev 20.000 mennesker dræbt. Min familie blev dræbt et sted, der hedder Chortkiv i det vestlige Ukraine. Det var ondskabsfuldt og frygteligt. Og det er ondskabsfuldt af modstanderne at kalde det her (Israels fremfærd i Gaza, red.) for et folkemord. Kritisere det? Helt sikkert. Sige, at Israel er gået for vidt? Helt sikkert. Men ved du, hvad det fører med sig: Det skaber mere antisemitisme, for det får Israel og det jødiske folk til at ligne monstre, hvilket de ikke er.”
Hvorfor skulle efterkommerne af nogen, der har været udsat for folkemord, ikke også kunne begå folkemord? Det giver ingen mening. Flere villige intellektuelle må stå af toget, inden det bliver alt for pinagtigt. Uvillige intellektuelle kan verden ikke få nok af. /Oliver Stilling