Perfekthedens digebrud

Tårerne strømmer ned ad et ansigt med hud så glat som porcelæn. Fyldigt sort hår sidder perfekt på et yderst symmetrisk ansigt. Stemmen knækker og er lav. Mandag den 31. marts holdt den 37-årige Kim Soo-hyun, en af Sydkoreas mest populære skuespillere, en pressekonference, hvor han ikke holdt igen med tårer, beklagelser og beskyldninger.

Kim Soo-hyun har været i unåde hos offentligheden siden februar, da det kom frem, at han måske var kilden til den 24-årige skuespiller Kim Sae-rons selvmord. Historien lyder, at da de to Kim’er tilbage i 2015 var henholdsvis 15 og 27 år, indledte de et hemmeligt forhold, der sammenlagt varede seks år… og ja, man skal ikke være sprænglærd for at gennemskue, at der var tegn på grooming.

Kort tid efter parret slog op, var Sae-ron skyld i en bilulykke, da hun havde kørt under indflydelse af alkohol. Hendes omdømme styrtdykkede, og de økonomiske konsekvenser tog hendes managementbureau Gold Medalist sig af. Der var dog lige den detalje, at Gold Medalist er ejet af Soo-hyun og hans fætter.

Derfra begyndte et mareridt for Sae-ron, der blev frosset ud af branchen, skyldte penge og blev über-harceleret online. Alt dette blev først afsløret af hendes familie efter hendes selvmord. Sae-ron gik bort d. 16. februar i år. Lige siden har sagaen samlet fans, nysgerrige sladdersultne individer, moralister, amoralister, apologister, internetkrigere og den generelle offentlighed i en slags indviklet hekse- og troldmandsforfølgelse.

Netizens’ hals- og håndsret

Ved første øjekast kan det virke som ligegyldig celebrity-sladder. Men krisen skildrer noget, der ligger dybt i Sydkorea: behovet for offentlig udskamning. Det er langt fra første gang, at samfundet og medierne forstærker superstjernernes værste øjeblikke i sådan en grad, at de til sidst begår selvmord.

Overgangen i Seoul fra perfekt til paria er hurtig og intensiv. Er man berømt i Sydkorea, er man også dømt til at få sit privatliv gransket på ubarmhjertig vis. “Sydkoreanerne behandler underholdningskunstnere som offentlige personer, der skal leve op til lærebogslignende etiske standarder,” siger kulturkritiker Bae Kug-nam til The New York Times.

Standarderne har ramt Kim Soo-hyun og Kim Sae-ron på hver deres måde, ligesom skandalen opererer på flere tidslinjer og i flere forskellige samfundslag. Lad os prøve at forklare:

Kim Sae-ron:

Sae-ron blev født i 2000 og har gennem sin barndom og voksne liv været kendt som et af de store filmtalenter i Sydkorea. Det ændrede sig den 18. maj 2022, da Sae-ron, under påvirkning, kørte med 0,2 procent alkohol i blodet, langt, langt over den lovlige grænse i landet. Hun kørte ind i en transformator, som forårsagede strømafbrydelse for cirka 60 butikker samt store forsinkelser for pendlere.

Ulykken skabte også en crescendo af hævntørst fra netizens (et miks af net og citizen, altså en online-borger). YouTube-kanaler på stribe delte syrlige videoer om skuespillerens privatliv uden beviser, ligesom brugere på de sociale medier gik amok med cybermobning.

Kim Sae-ron mistede alle sine roller, sit managementbureau og sine reklamekampagner. Hun lagde et håndskrevet brev op på Instagram, hvori hun undskyldte for sin “forkerte adfærd og opførsel”. Men tørsten kunne stadig ikke blive stillet for offentligheden.

Cirka et år gik der mellem bilulykken og Sae-rons retssag, hvor det kom frem, at skuespilleren tog diverse deltidsjob for at kunne tilbagebetale sin gæld. De rasende netizens mente dog ikke, at hun angrede nok, ligesom de beskyldte hende for at bruge sine jobs som bl.a. tjener som en strategi for at få medlidenhed.

Havde skandalen omhandlet en mandlig skuespiller, var der måske en lille chance for comeback, da sydkoreanernes tærskel for tilgivelse ofte er højere for mænd end for kvinder. Men for Kim Sae-ron var der ingen vej tilbage.

“Kim Sae-rons død viser, at det var en person, der blev presset til det yderste. Et samfund, der begraver folk uden at give dem en ny chance efter en fejltagelse, er ikke et sundt samfund,” skrev Na Jong-ho, assisterende professor i psykiatri ved Yale University, efterfølgende på Facebook.

Kim Soo-hyun:

Mange vil beskrive Kim Soo-hyun (f.1988) som et noget nær perfekt menneske. Bl.a. fordi han ikke er bange for at vise sine sårbare sider i roller, hvor han stortuder, ligesom han ofte spiller manden, der kan fikse alt i heroiske roller. Den største grund til forgudelsen er dog nok hans graciøse udseende, som har gjort ham voldsomt populær verden over. Derfor skulle der også noget voldsomt til, før idoliseringen blandt hans fans begyndte at briste.

Senest har pressekonferencen i marts, som varede omkring 40 minutter, ikke gjort meget for at hjælpe stjerneskuespillerens sag, selvom han benægter de fleste anklager. Netizens kraft er vældig, narrativet om ham ætser hastigt, og som en græsk tragedie mister Soo-hyun nu det samme som sit offer: sponsorater, fanmøder, serier og film på stribe. Det online fakkeltog frembringer stadig nye beviser, rygter, mobning og konspirationsteorier hver dag.

Udskudt selvransagelse 

Had er gode penge værd. YouTube-kanaler, der afslører skandaler, basker sig i tårnhøje views, nyhedsmedier får masser af kliks, mens anonyme forummer får trafik. Det koster berømthederne dyrt at sagsøge medier og individuelle netizens i Sydkorea – og en eventuel dom kommer alligevel først længe efter, at skaden er sket.

“Mangel på professionel risikostyring gør, at mange sydkoreanske entertainere er dårligt forberedt på sådanne kriser,” siger Jeongseob Kim, professor ved Graduate School of Culture Industry and Arts ved Sungshin Women’s University i Seoul, til The New York Times. “For dem betyder en skandale ofte økonomisk ødelæggelse.”

Trods myriader af selvmord fra den koreanske soft power-industri kan man håbe, at specifikt denne cause célèbre kan ændre Sydkoreas tilgang til sit eget voldsomme behov for at fælde superstjerner. Men selvom skandalen har sendt chokbølger gennem Sydkorea, ser det lige nu ikke ud til, at det vil ende i politiske reformer, der formår at beskytte både offentlige og private personer mod onlinemobning og hetz. Reformer, som ellers er blevet efterspurgt af civilsamfundet. Det har måske noget at gøre med de politiske kolbøtter, landet slår lige nu.

Til gengæld har skandalen ført til flere samfundsdebatter om, at der bør tages et opgør med det perfekte menneske. Ligesom der er kommet større fokus på, at mentalt helbred skal tages langt mere seriøst. Den anden del af skandalen, som omhandler grooming-anklagerne, har også ført til et borgerforslag om at hæve den seksuelle lavalder fra 16 til 19 år, som måske snart kan blive realiseret.

Tilbage står den altoverskyggende pointe om, at det er på høje tid, at Sydkorea får taget hånd om sin få-ned-med-nakken kultur. Selvom det desværre ikke ser ud til, at de afgørende kulturændringer står lige for døren. Ikke desto mindre: Næste gang man hører om cancelkultur i Vesten, kan det være en god idé at huske, hvordan ægte cancelling ser ud. /Meriem-Hadia Charif

Hvis du eller en af dine kære har selvmordstanker, kan du kontakte Livslinjen på 70 201 201. Er problemet mere akut, kan du kontakte den psykiatriske akutmodtagelse.