Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hvis vi anskuer sagen som et folkeeventyr, så skal det nok gå. Det ender godt.
Og hvis vi skal køre videre ud ad det spor, så er der en hovedperson, og der er nogle skurke. Hovedpersonen, der skal så meget igennem, er en 28-årig fynsk kvinde. Det er begrænset, hvad vi ved om hende, men det her er dog sikkert og vist: Hun hedder Nadine, har boet i Danmark fra barnsben og haft dansk statsborgerskab, siden hendes tyske mor giftede sig med en dansk mand i 2006. Og så er hun, som Politikens journalist Hans Drachmann, der har dækket sagen tæt, formulerer det, “kommet i regeringens og de borgerlige partiers søgelys, fordi hun sidste år blev tiltalt for terrorbilligelse, efter at hun i et Facebook-opslag havde udtrykt forståelse for palæstinenserne i konflikten med Israel”.
Terrorbilligelse? Hvad har hun da skrevet? I et Facebook-kommentarfelt under en Politiken-artikel med overskriften ‘7.000 børn døde i Gaza. Har vi set væk for længe?’ skrev hun d. 19. december 2023: “Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund! Det ville ethvert folk gøre.”
Hvis der ikke skal mere til, så er vi ufatteligt mange terrorsympatisører i Danmark – særligt hvis vi medregner folk, der ser gennem fingre med statsterrorisme (ingen stater nævnt, ingen stater glemt).
Så er vi fremme ved skurkene. Tja, det er desværre de tre socialdemokrater Mette Frederiksen, Peter Hummelgaard og Kaare Dybvad Bek. Desværre, skriver vi, for sådan burde det ikke være; en statsminister, en justitsminister og en udlændinge- og integrationsminister bør slet ikke figurere i en fortælling af den her type – i hvert fald ikke som de onde. Men det er virkeligheden. Med Mette Frederiksens historik som statsminister på udlændingeområdet kommer det dog ikke som nogen overraskelse. Så meget for fortællingens overraskelsesmoment.
En måned og to dage efter Hamas’ terrorangreb i Israel i oktober 2023 sendte Mette Frederiksen et brev til Hummelgaard: “Kære Justitsminister. Hamas’ forfærdelige angreb på Israel og den katastrofale humanitære situation i Gaza trækker spor og skaber splittelse i Danmark. Vi har i den seneste tid været vidne til foruroligende adfærd herhjemme, som næres af konflikten. Det viser tydeligt, at der er personer i Danmark, der ikke har taget vores danske værdier til sig. Det giver mig anledning til stor bekymring. Og jeg har noteret mig, at flere af partierne i Folketinget deler denne bekymring.”
Det, statsministeren ønskede, var en redegørelse for, “hvordan politiet og anklagemyndigheden anvender det strafferetlige værn mod blandt andet tilskyndelse til og billigelse af terror mv. i forbindelse med den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i relation til konflikten i Israel og Gaza.”
Her betyder at anmode om en redegørelse ikke at anmode om en redegørelse. Det betyder: Sæt ind over det! Statsministeren og justitsministeren satte politiet og anklagemyndigheden under pres for at levere. Der skulle rejses nogle straffesager, og de skulle vindes, så man kunne få udvist nogle mennesker fra Danmark. Så da den 28-årige kvinde blev frifundet for terrorbilligelse i byretten, ankede statsadvokaten sagen til landsretten. Og som Drachmann skriver i Politiken: “Samtidig begyndte regeringen at kulegrave kvindens forhold, og i januar meddelte Kaare Dybvad Bek i et samråd, at det var ‘en fejl’, at kvinden havde fået dansk statsborgerskab i 2006. Den sag er dog ikke afgjort af Familieretshuset.”
Nu kommer der nogle børn i historien. Den 28-årige kvinde har nemlig to børn. Da Kaare Dybvad Bek begyndte at snakke om fejl, fik DF’eren Mikkel Bjørn, der er formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, blod på tanden: Er det så ikke også “en fejl”, at kvindens børn har dansk statsborgerskab, ville han vide. Her er Kaare Dybvad Bek så den type minister, som straks slår hælene sammen. Ifølge Politiken oplyser han nu, at hans ministerium vil undersøge, om børnene også er “fejlagtigt registreret som danske statsborgere”.
Det er en ulækker sag. Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard udtaler til avisen, at det er “helt malplaceret at rejse et spørgsmål om udvisning af kvinden”, når man tager højde for gældende regler og praksis.
Professor emerita Eva Smith fra Det Juridiske Fakultet skriver i en kommentar hos Altinget, at det er “helt usædvanligt, at statsminister og justitsminister på denne måde skubber på for, at sager om terrorbilligelse skal behandles på en måde, der afviger fra almindelige straffesager.”
Sædvanligvis rejser den danske anklagemyndighed kun sager, hvor man er sikker på, at bevisbyrden holder. Derfor bliver cirka 90 pct. af tiltalte i Danmark normalt dømt. Men, fortsætter Eva Smith, “[i] denne tid ser man imidlertid en række sager, der anlægges efter straffelovens paragraf 136, stk. 2, der vedrører personer, ‘der udtrykkeligt billiger terror’. Her er det ikke 10 pct., der frifindes, men tæt på 50 pct. (otte ud af 18).”
Det er utilstedeligt. Procentsatsen er uværdig for en retsstat. Det er utroligt, hvad man vil byde den danske befolkning. Alt tyder dog på, at den 28-årige fynbo i sidste instans vil blive frikendt. Men det er takket være retssystemet, ikke på grund af vores politikere. Det bør ikke være en statsministers opgave at sætte retssystemet under pres. /Oliver Stilling