Nyhedsanalysen
En net sum nærvær
Vi længes efter intimitet, men den kan aldrig garanteres. Hverken på OnlyFans, hvor man nu kan købe intime videoer af hår, der børstes, og negle, der klik-klakker mod forskellige overflader, eller på nærværets højborge: landets højskoler. Kronik i Dagbladet Information: “Længslen er for kompleks og flygtig til, at den kan købes for $4.99 eller indfanges til fællesspisningen klokken 18.00. Den må indtages på anden vis og kan i virkeligheden slet ikke tages, men må modtages, som Inger Christensen skriver: Hvis vi vil nærværet, den tilstand, hvor ’tingene taler deres eget tydelige sprog’, så må vi gå omsorgsfuldt til dem, gå rundt omkring dem, lytte til dem, indtil tingene fremstår som nye, og vi må spørge os selv, som Christensen, om ‘ikke tingene / ved med sig selv / at de hedder / noget andet’.”

Arkivfoto af Inger Christensen. Sine Fiig/Ritzau Scanpix