Hverdagens superhelte

Pludselig virker dansk politik udramatisk og pragmatisk. Mere spektakulære begivenheder på verdensscenen har her i de seneste døgn sprængt al ilt ud af offentligheden. Men, men: Om blot to døgn er finansloven for 2017 sat til anden behandling i Folketinget. Om blot 48 timer skal Danmarks folkevalgte diskutere – formelt set for sidste gang – en finanslov, som de fire borgerlige partier endnu ikke har kunnet binde sløjfe på.

Virkeligheden presser sig atter på, skønt den politik, der for alvor betyder noget for folk, ikke længere virker til at være så enkel i en verden af kulørte lamper og falske nyheder.

For hverdagens realpolitik – med eller uden en floromvunden 2025-plan – er mildest talt noget andet end showmanship, reality-valgkamp og flamboyante one-liners. Her i det grå og regnvåde Danmark har Løkke-regeringen tilmed fået endnu større bekymringer end næste års statsbudget: Hele den grønne omstilling står på spil i de vanskelige, tekniske klima-forhandlinger, som partierne er vildt og principielt uenige i.

Endnu mere kompliceret end selv den forsinkede finanslov er en anden ubarmhjertig deadline: Om præcis 1.128 timer skal den danske regering have fundet en ny løsning til at finansiere udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Den nuværende løsning med en såkaldt PSO-tarif (Public Service Obligations) har EU-kommissionen nemlig for længst erklæret traktat- og konkurrencestridig.

Inden for 1.128 timer skal Venstre finde en (milliarddyr) løsning, som på den ene side forhindrer, at udenlandske energi-producenter kan gøre krav på milliarder i ekstra tilskud, og som på den anden sikrer, at omstillingen til vedvarende energi ikke går fuldstændig i stå i Danmark. Cirklens kvadratur er vanskelig at finde: De borgerlige partier kan næppe komme uden om at gennemføre skattestigninger for at finansiere grøn energi.

Venstre-regeringen foreslog tidligere på året at hæve bundskatten for at finansiere vindmøllerne, og Dansk Folkeparti vil have erhvervslivet til at betale, evt. med en højere selskabsskat. Forslagene er således på bordet, men de ideologiske signaler er stærkt ubekvemme for de fire blå partiformænd. Derfor er der grund til at frygte, at den nye PSO-løsning bliver enten voldsomt reduceret eller midlertidig. Deadline er om 1.128 timer.

Når en i forvejen behersket dansk klimaminister, Lars Christian Lilleholt, samtidig siger, at ”Donald Trumps meldinger giver anledning til panderynker og en vis form for nervøsitet”, ja, så er der virkelig grund til at frygte for, at klimapolitikken for alvor begynder at rulle baglæns. Hvis valget af Trump nu betyder, at opmærksomheden først flyttes væk fra realpolitikkens genvordigheder, og at det politiske pres for grøn omstilling dernæst lettes, ja, så var sidste tirsdag ikke en enkeltstående sort tirsdag. Så kan vi også se frem til Sort Onsdag, Sort Torsdag, Sort Fredag, Sort Lørdag, Sort Søndag og Sort Mandag.

Den danske regering har imidlertid også muligheden for at trodse depressionen: Hvis det inden for de næste dage og uger lykkes for Lars Løkke & co. at lande en gangbar erstatning til PSO-tariffen, vil Danmark vise verden, at selv ikke Trump kan stoppe omstillingen til vedvarende energi. På verdens vegne står Danmark over for et realitytjek, der måske kan virke kedeligt i al sin teknikalitet, men som ikke desto mindre kan blive epokegørende for viljen til – fortsat – at gøre noget konkret ved hverdagens bøvlede problemer.