Nyhedsanalysen
USA kan have anvendt tortur i Afghanistan
USA mistænkes i ny rapport for at have anvendt tortur mod fanger i Afghanistan. Både amerikanske styrker og CIA anklages i ny rapport fra ICC for gentagne gange over en årrække at have anvendt tortur i blandt andet Afghanistan. Amerikanske styrker mistænkes for at have anvendt tortur, grusom behandling og værdighedskrænkelse på 61 fanger i Afghanistan mellem 1. maj 2003 og 31. december 2014. Samtidig mistænkes CIA-agenter for at have udsat 27 fanger for tortur, grusom behandling, værdighedskrænkelse og/eller voldtægt fordelt over både Afghanistan, Polen, Rumænien og Litauen i perioden december 2002 til marts 2008. Selv om USA ikke er medlem af Den Internationale Domstol, kan sagerne – fordi de øvrige lande er medlem – alligevel ende i Haag, hvor USA risikerer at blive anklaget for krigsforbrydelser.
…