Nyhedsanalysen

Der findes ingen falske nyheder, kun forkert påklædning

Skønhedskirurgi er utroligt populært i Brasilien, og det er et af de lande i verden, hvor flest får foretaget plastikkirurgi. Dr. Ivo Pitanguy er en af pionererne indenfor skønhedskirurgi i Brasilien. OBS! INTET SALG UDENFOR SKANDINAVIEN! NO SALES OUTSIDE SCANDINAVIA!

I går blev dagbladet Politiken kåret som Europas smukkeste avis, og tillykke med det. Det er sgu rigtig rigtig flot, for der er stadig mange aviser i Europa, men ligesom det er tilfældet med for eksempel ballets dronning til gymnasiets afdansningsbal, så hjælper det dig desværre stort til selve eksamen, at du er god til at lægge makeup eller pumpe jern, for den sags skyld. Faktisk findes der en gadeteori om, at det nærmest er til skade for dig og gør dig mindre spændende og selvstændig, jo smukkere du er.

Okay, okay – af kollegiale årsager understreger vi gerne, at Politiken både er flot og fin og da også før har trykt interessante artikler, men lige meget hvor store anstrengelser Politiken gør sig i sminkerummet, så kæmper bladet side om side med mindre fysisk attraktive sørøvere, komikere, fascister, kommunister, fusentaster og religiøse om de samme sultne læseres gunst på de sociale medier og i kæde-mails, der fylder mere og mere i de fleste menneskers nyhedsoptag. Her er det ikke alle, der er så smukke som Politiken, men der er mange, der har en hel del mere fascinerende stof at byde på – blandt andet fordi de spiller på andre strenge. Løgn, for eksempel.

Nuvel, der har til alle tider været løgn og falske nyheder i omløb (såmænd også i både Politiken, Information og Jyllands-Posten), ligesom der til alle tider har været satire blandet ind i nyhedsstrømmen. Men noget, som det amerikanske valg har vist, er, hvor forskellige virkeligheder vi færdes i. De er ikke længere i konkurrence med andre aviser, men helt ned på artikelniveau i konkurrence med spillere, der slet ikke kender spillets regler.

Det ville være det mest optimistiske og begejstrede at sige, at det ingen betydning har; at al den snak om det postfaktuelle samfund og normernes sammenbrud blot er venstrefløjspropaganda og bekymrede bedsteborgeres kvidren. Men her står vi så efter et af den vestlige verdens mest vanvittige og forløjede valg i nyere tid og skal indsætte Donald Trump som amerikansk præsident. Så kan det være lidt svært at bevare troen på fremtiden og demokratiet, der som bekendt er blevet udtænkt og skabt til nogle lidt andre forhold.

Og netop i dag fylder Føljeton sørme et år. Jeps, vi har fødselsdag. Det er præcis et år siden, Føljeton for første gang kom ud med en ambition om at være en klar stemme i et forvirrende og forløjet hav af røster. Vores ambition var at komme med en personlig – og dog pilotagtig tillidsvækkende – stemme, så vore læsere hver dag kan orientere sig i det dybe internet og dykke med os ned i verdens fantastiske udvikling. Det var så at sige vores ambition at klæde læserne på til den medievirkelighed, vi er havnet i, så man kan bevare optimismen og troen på fremtiden. For tro det eller lad være, men det gør vi. Vi tror på fremtiden, på os selv og på jer.

Som de siger i X-Files: Sandheden er derude. Og det er Føljeton også. Velbekomme.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12