Føljetons Vermund-byggeri skal udfordre naturlovene

Som du ved, er Føljeton andet end en flot lille digital avis, som du kan læse på din telefon. Føljeton er også bygherre. Vi arbejder på at opføre Pernille Vermunds afgangsopgave fra Arkitektskolen i København. Formanden for det liberale parti, der vil overhale Dansk Folkeparti højre om på udlændingeområdet, blev uddannet arkitekt i 2001. Og for nogle uger siden kunne vi afsløre, at hendes afgangsopgave, der bar titlen ‘Ungdomsboliger for asylansøgere’, var rundet af nogle smukke og medmenneskelige tanker. Som Pernille Vermund forklarede, da vi ringede til hende: ”Det var en boligbebyggelse til unge asylansøgere. På det tidspunkt havnede mange af dem i Kongelunden. Jeg var ude at besøge de her asylcentre, og det var tydeligt, som det også er i dag, at den periode, hvor de sidder i asylcentret og venter på deres behandling, er dybt frustrerende. For de mennesker var det om muligt endnu værre, fordi de gik jo bare der.”

Af samme årsag var placeringen af boligbebyggelsen meget vigtig for hende. Hun ville have flygtningene ”ind i bymiljøet, hvor der i forvejen var forskellige kulturer, og hvor man er vant til et mere internationalt miljø”.

Pernille Vermund var dog ikke helt tilfreds med sin indsats, når hun tænkte tilbage:

”Det var en virkelig dårlig opgave, når jeg sådan tænker tilbage på den. Det må have været en af mine dårligste, men jeg husker det, som om at der var nogle relativt små værelser og så et fællesrum. Der skulle bo fire-seks asylansøgere i hver lejlighed, som skulle dele værelse to og to, og så havde de fælles køkken og stue. Det var lidt studiebolig-agtigt.”
 

Den lange ende

Efter at vi havde bragt interviewet med Pernille Vermund og bekendtgjort, at vi ville gøre alt for at få hendes 15 år gamle projekt ført ud i livet, blev vi kontaktet af et rigtigt ingeniørfirma – Art-tek på Frederiksberg i København. Indehaveren, Rodein Al-Hadid, 40, forklarede i telefonen, at hans firma ”ville kunne gå ind og hjælpe med i hvert fald statiske beregninger og projektering af konstruktioner.”

Men hvorfor?

”Da jeg læste om hendes afgangsprojekt, syntes jeg, at hun havde fat i den lange ende,” siger Rodein Al-Hadid. ”Jeg er selv flygtning; jeg kom hertil som barn med mine forældre i 1989, og vi var både i Sandholmlejren og på et asylcenter i Kalundborg, før vi kom til et asylcenter i Randers. Ligesom Pernille Vermunds afgangsprojekt lå det asylcenter midt i byen, og det var faktisk rigtig godt, for det betød, at vi børn kunne være en del af bylivet, vi kunne gå på aftenskole, og nogle af børnene på asylcentret gik endda i folkeskolen. Da jeg læste Føljetons interview med Vermund, tænkte jeg, at det netop var helt rigtige set at få flygtningene ind til byen, hvor de kunne være sammen med danskerne og blive integreret med den daglige kontakt.”

Det lyder godt. Så nu skal vi bare finde en god kommune og nogen, der kan levere byggematerialer.

”Udfordringen bliver nok at finde en kommune med en grund til sådan et byggeri.”

Pernille Vermund havde jo forestillet sig sin afgangsopgave opført på en byggetomt i Hedebygade på Vesterbro… 

”Jamen, der får du aldrig lov til at bygge. Jeg kender området rigtig godt, og jeg var faktisk til generalforsamling med andelsboligforeningen for nylig. Hullet ind til gården er en del af gårdsaneringen, så jeg tror ikke, det kan blive aktuelt,” siger Rodein Al-Hadid.

Det kunne også være en helt anden kommune. Men hvis vi skal være tro mod Pernille Vermunds idé, så skal byggeriet opføres i ”et internationalt miljø”. Måske kan man godt tælle Randers med der. Men i hvert fald ville Aarhus, Aalborg eller Odense også være gode steder.

”Nå, men jeg tror nu ikke, at København er helt udelukket.”
 

Midt i en krisestemning

Rodein Al-Hadid var indtil december 2012 projekteringsleder i bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard. Men så var det, han sagde til sin hustru Nour, at hvis han skulle indfri sin drøm om at blive selvstændig, så skulle det nok være nu. Han var på det tidspunkt 37 år. Som Al-Hadid selv fortæller historien, så fandt denne samtale efterfølgende sted:

Rodeins hustru Nour: ”hvad kan der gå galt?”

Rodein: ”Det, der kan gå galt, er, at jeg ikke kan få kunder ind, og så må jeg jo lukke.”

Nour: ”Kan vi klare det økonomisk?”

Rodein: ”Vi kan godt klare det økonomisk i et halvt år, uden at jeg får en eneste kunde ind.”

Nour: ”Nå, hvorfor gør du så ikke det?”

Rodein Al-Hadid sagde sit faste job op i januar 2013, og 1. marts startede han som selvstændig.

”Folk syntes, at jeg var sindssyg, for der var stadig kristestemning i branchen. ‘Hvad fanden tænker du på?’ Tanken var nu også bare, at jeg skulle have nogle opgaver og mit hjemmekontor og mere tid til mine børn. Men problemet med os iværksættere er jo, at vi ikke kan sige nej til større og mere spændende opgaver. Og så skal man jo have flere medarbejdere!”

I dag, tre et halvt år senere, har Rodein Al-Hadid otte medarbejdere – og han søger efter yderligere to.

Hvorfor blev du ingeniør i sin tid?

”Ha, det er et godt spørgsmål. Jeg stod og skulle vælge mellem statskundskab og civilingeniørstudiet. Statskundskab, fordi jeg elskede politik. Jeg var også politisk aktiv og medlem af Centrumdemokraterne. Jeg sad i partiets hovedbestyrelse og var folketingskandidad. Men jeg valgte ingeniøruddannelsen, fordi det der med at være med til at skabe noget, at bygge stort og være med til at udfordre naturlovene tiltrak mig.”

Og det er lige præcis, hvad Føljetons store byggeprojekt går ud på. Naturlovene skal udfordres.