Slopper-sommer

Heldigvis har internettet i løbet af sommeren fundet et passende ord til folk, der bruger KI til alt, selv når man skal bestille mad på en restaurant eller skrive en nekrolog over sin elskede afdøde bedstemor: Sloppers, altså mennesker, der åbenbart ikke kan få nok af “AI slop” – om det så er billeder af reje-Jesus eller KI-forvrængede true-crime-mysterier. Uanset hvad dit slop-hjerte begærer, skal ChatGPT og alle de andre chatbots nok stå klar til at levere det, om det så er trin-for-trin instruktioner i, hvordan du udfører et selvmutilerende blodritual til ære for den kanaaneiske afgud Molok.

Som internetkultursekspert Rusty Foster fra det altid glimrende nyhedsbrev Today in Tabs bemærker, er de mange anekdotiske historier om folk, der bliver kugleskøre af at tale med en kunstigt intelligent chatbot hele dagen, ikke nødvendigvis bare gak og løjer. Det er også udtryk for, at menneskeheden “aldrig før har oplevet sammenhængende sprog uden nogen kognition, som driver det”. Vi er nemlig så fundamentalt vant til, at sprog er et resultat af tankevirksomhed og humant ræsonnement, at KI’ens hallucinerende gætværk bliver ved med at tage os på sengen. Hvilket desværre også resulterer i en stadig større strøm af KI-psykoser blandt tvivlsomme tech-bros, som i ramme alvor tror, at de er ved at skabe nye gennembrud inden for kvantefysikken i deres hyggesamtaler med ChatGPT.

Uanset, hvor meget OpenAI og andre techvirksomheder bliver ved med at tale om, hvordan den sagnomspundne og såkaldte AGI – den kunstigt generelle intelligens – er liiige om hjørnet i et semi-desperat forsøg på at bøffe deres eksponentielt ressourceslugende forretninger op, mangler vi imidlertid stadig reelle beviser på, at deres tjenester ikke snarere er i færd med at gøre os kollektivt dummere. Eller at implementeringen af KI-sammenfatninger i toppen af vores Google-søgeresultater fx ikke kommer til at bide os i røven, når obskure blogindlæg pludselig rives ud af deres kontekst for at blive fremhævet som sandhedsvidner. For slet ikke at tale om de Black Mirror-lignende tilstande, der snart vil indfinde sig, når YouTube fx vil til at bruge KI til at gætte brugeres alder. Hvad kan gå galt?

Pointen er, at det nok stadig gælder om at slå koldt vand i blodet, når OpenAI som i denne uge lancerer to nye åbne og gratis KI-modeller (gpt-oss 120b og gpt-oss 20b), der skal bide skeer med kinesiske DeepSeek, eller når Googles DeepMind med stor begejstring præsenterer KI-modellen Genie 3, som kan generere fotorealistiske 3D-verdener – hvilket naturligvis beskrives som “et vigtigt springbræt på vejen mod AGI, da de gør det muligt at træne AI-agenter i et ubegrænset pensum af rige simuleringsmiljøer”. Det er, som om selve måden, hvorpå de nye teknologiske udviklinger omtales, ironisk nok vækker minder om god gammeldags afgudsdyrkelse. Det gælder om at lovprise landvindingerne, mens vi venter på Molok. Og vi skal nok bare vænne os til det, for KI er for længst begyndt at inficere vores sprog.

Tilbage i juni viste en undersøgelse lavet af forskere fra MIT, at hyppig brug af KI-sprogmodeller muligvis har en negativ indvirkning på folks kritiske tænkning og generelle hjerneaktivitet. Undersøgelsen mangler vel at mærke (og meget væsentligt) at blive peer-reviewed, men som MIT-forskeren Nataliya Kosmyna forklarer til Time Magazine, fandt hun undersøgelsens resultater så opsigtsvækkende, at hun allerede nu følte sig forpligtet til at offentliggøre dem. For at undgå, at rapporten ville blive maltrakteret af diverse KI-sammenfatninger, havde hun og kollegaerne dog snedigt nok indsat en lille fælde i rapporten, som ville afsløre, hvornår folk havde “læst den” med hjælp fra ChatGPT. Hvilket, viste det sig, mange brugere på sociale medier netop havde gjort. For om vi vil det eller ej, er det nu slopperens tidsalder, vi lever i. /David Dragsted