Ufo-manøvrer

Donald Trump er med i Epstein-filerne, og det er IKKE EN KONSPIRATIONSTEORI.

Af kaninhuller, man kan grave sig ned og forsvinde i, er det, at USA’s præsident skulle have sendt et fødselsdagskort til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein på hans 50-års fødselsdag med omridset af en nøgen kvinde, et af dem, der de seneste måneder har tiltrukket sig mest opmærksomhed i amerikanske medier.

Præsidenten, der har vundet stemmer på sin opbakning til QAnon – konspirationsteorien om, at en satanisk ring af pædofile i den amerikanske elite står bag systematisk trafficking af børn – står nu pludselig i centrum for sine egne beskyldninger. Og fra at have krævet Epstein-filerne afklassificeret – dokumenter og beviser fra flere af retssagerne mod ham – påstår Trump nu, at de er skrevet af “Obama, den korrupte Hillary, Comey, Brennan og taberne og kriminelle i Biden-administrationen”.

På den måde har Trumps egen tro på konspirationer givet bagslag. Og det er ikke blevet bedre af, at den amerikanske vicepræsident J.D. Vance nu midt i det hele siger, at han tror på ufoer og vil “til bunds” i, hvad Pentagon ved om mystiske tegn fra det ydre rum – der i flere onlinefora bliver udlagt som en måde at få den amerikanske offentlighed til at vende blikket væk fra rygterne om, at Trump har været involveret i Epsteins seksuelle udnyttelse af mindreårige kvinder eller i hvert fald har været i Epsteins inderkreds. En behændig afledningsmanøvre for Trump-administrationens rådne forbindelser.

I Trump-æraen kan man hurtigt få følelsen af, at konspirationsteorierne lever i endnu bedre velgående end normalt. Ikke alene fordi Trump selv har bygget hele sin karriere på at promovere dem, men også, når verden omkring os er fyldt med kriser, som The Atlantic skrev i 2017: “Paranoia får dem til at vokse. Sådan har det altid været.”

Men der er ikke mange beviser for, at troen på konspirationer skulle være steget med tiden – og heller ikke under Trumps to præsidentperioder. Ny forskning viser dog, at unge under 35 år er mere tilbøjelige til at falde for dem end de ældre aldersgrupper – ikke mindst på grund af den tid, der bliver brugt på internettet. Ifølge et nyt studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Political Psychology, er alder ikke bare en tilfældig variabel, men altså den mest udslagsgivende faktor for, om vi tror på konspirationsteorier.

De to forskere, der står bag studiet, har blandt andet lavet en såkaldt metaanalyse af mange års forskningsartikler om konspirationsteorier. Og konklusionen, siger de, er, at unge oftere føler sig politisk utilfredse og fremmedgjorte, og ja, også er mere online og derfor “udsættes for mere radikale miljøer, hvor konspirationsteorier trives”.

Desværre for Trump er de yngste vælgere ved at miste tålmodigheden med Trumps bortforklaringer. På blot få måneder er hans opbakning blandt 18-29-årige næsten halveret – og den rundspørge blev lavet allerede inden sagen om Trumps forbindelser til Epstein tog om sig i USA.

Så måske den unge generation bare er mere kritisk? Hvor går grænsen mellem konspirationsteori og rationel kritik? Måske har Trump-Epstein netop slet ikke noget med en konspirationsteori at gøre – overhovedet?

En anden konspiration går jo i øvrigt på, at selve ordet konspirationsteori er et, den amerikanske efterretningstjeneste CIA begyndte at bruge for at delegitimere dem, der ikke troede på regeringens undersøgelseskommission efter mordet på JFK.

Man behøver altså ikke nødvendigvis at være bange for at være sprunget ud som full-on konspirationsteoretiker, hvis man pludselig finder sig selv langt nede i et kaninhul. Men grænsen er hårfin. Andre undersøgelser viser, at forskellen på konspiratorikere og nysgerrige kritikere kendetegnes ved indholdet af vrede i det, man deler. Det, man kunne karakterisere som reelle konspirationsteoretikere, bruger oftere ord, der relaterer sig til eller egentlig opfordrer til vold end andre – og den slags plejer Trump ikke at være bleg for. /Emma Louise Stenholm