Omar Ashtawy/Zuma/Ritzau Scanpix
I krig takseres drab på journalister som en krigsforbrydelse. Det fremgår utvetydigt af artikel 79 i Genèvekonventionernes tillægsprotokol 1 af 1977: Journalister, der i embeds medfør er beskæftiget i farlige hverv i områder med væbnet konflikt, skal betragtes som civile i artikel 50, stykke 1’s forstand.
I den betænkelige og dybt amoralske disciplin ‘at slå journalister ihjel’ er staten Israel nummer 1 i hele verden. Den 1. april i år udsendte Watson Institute for International & Public Affairs på Brown University i USA en 36-siders rapport, som fastslog, at Israel siden 7. oktober 2023 havde myrdet flere journalister, end der tilsammen blev dræbt i den amerikanske borgerkrig, Første og Anden Verdenskrig, Koreakrigen, Vietnamkrigen, krigene i Jugoslavien og Afghanistan efter 9/11.
Ifølge den internationale organisation Committee to Protect Journalists er 186 journalister blevet dræbt under krigen i Gaza. Det er et konservativt sat tal. (Rapporten fra Brown University opererer med tallet 232 dræbte, idet listen her også inkluderer “media workers” og folk, der bedriver borgerjournalistik.)
Hvad siger Israel til det? Ingen, der følger med, kan rigtig være i tvivl om, hvad Israel mener, for hver eneste gang vestlige mainstreammedier rapporterer om dødsfald blandt palæstinensiske journalister i Gaza, er der sat plads af til, at brugerne, lytterne, læserne, seerne lige kan få IDF’s – den israelske hærs – side af sagen. Tidligt mandag morgen havde Al Jazeera et tv-interview med den australsk-tyske (jødiske) journalist Antony Loewenstein, som i både bog-, lyd– og videoform (The Palestine Laboratory) har dokumenteret, hvordan Israel bruger Gaza til at udvikle sin militær- og overvågningsindustri. I interviewet taler Loewenstein for, at medierne skal stoppe med at lægge spalteplads til IDF’s evindelige talking points. Næsten to år inde i Israels folkemord er der stadig ikke kommet nogen som helst uafhængige journalister ind i Gaza, og indtil det sker, siger Loewenstein, bør vestlige journalister og medier afholde sig fuldstændigt fra at kolportere IDF’s talepunkter.
Hvad taler Antony Loewenstein om? Vi kan jo prøve at kaste et blik på den artikel om drabet på den modige og anerkendte palæstinensiske Al Jazeera-journalist Anas al-Sharif, som DR’s nattevagt lagde ud kl. 4.04 og opdaterede kl. 8.06. Her skal man vide, at sådan en journalistisk nattevagt ikke nødvendigvis har adgang til andre kilder end hvem som helst. Og journalister på danske mainstreammedier vil typisk orientere sig hos engelske og amerikanske mainstreammedier og nyhedsbureauer på grund af deres begrænsede sprogkundskaber – dvs. BBC, The Guardian, Reuters, The New York Times og Washington Post. Opgaven er derfor mere en oversættelsesopgave end en egentlig journalistisk opgave. Men det, der oversættes, skal vurderes journalistisk.
Overskriften lyder: ‘For 11 dage siden advarede FN – nu er Gaza-journalisten Anas Al-Sharif død i et israelsk angreb‘. Overskriften er for så vidt dækkende, bortset fra at al-Sharif ikke bare er død. Han er blevet dræbt. Det er en aktiv handling. Nogen har dræbt ham. Israel har dræbt ham. Det fremgår så også af brødteksten. Men allerede lidt nede i teksten bliver vi præsenteret for IDF’s forklaring: “Det israelske militær siger, at det har dræbt Al Jazeera-journalisten Anas Al-Sharif og beskylder ham for at være leder af en Hamas-celle, skrev nyhedsbureauet Reuters.”
Og et par linjer senere: “Det israelske militær hævder, at Al-Sharif stod i spidsen for en Hamas-celle og ‘var ansvarlig for at fremme missilangreb mod israelske civile og soldater’. Som bevis henviser militæret til efterretninger og dokumenter fundet i Gaza.”
Selv om IDF igen og igen er blevet taget i at løbe med en halv vind – for at sige det mildt – er det netop IDF’s løgne, som folk, der nægter at anerkende omfanget af den israelske stats forbrydelser i Gaza, klynger sig til. IDF’s løgne og så fortællingen om, at det alt sammen er Hamas’ skyld, fordi “Hamas gemmer sig bag civilbefolkningen” osv.
Som også den kendte norske journalist og krigskorrespondent Yama Wolasmal skriver på Instagram, er IDF’s påstande igen og igen blevet tilbagevist af uafhængige organisationer. Han skriver også, at han talte med Anas al-Sharif for et par uger siden. “Han sagde, at han vidste, at israelske styrker snart ville slå ham ihjel.” Wolasmal spurgte ham, om han havde skrevet sine sidste ord. “Ja,” svarede Anas al-Sharif, “men jeg vil kun udgive dem, når de dræber mig.”
Nu ligger hans sidste ord overalt på internettet. “Glem ikke Gaza…” Anas al-Sharif blev 28 år. /Oliver Stilling