Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Utak er de armes løn, foruden en stadig dyrere pakke Merci. Som Danmarks Statistik mandag kunne klargøre, har inflationen taget et nyt hop. Og værst står det selvfølgelig til med fødevarepriserne, som nu er steget med 6,5 pct. på et år – hvilket burde være åbenlyst for enhver, som har forvildet sig ind i et supermarked i samme periode.
Tilbage står vi med hundedyr kaffe, chokolade og oksekød sammen med en gruppe tilsyneladende virkelighedsbenægtende økonomer, som bare ikke kan forstå, hvorfor forbrugertilliden bliver ved med at være så lav, når nu “fundamentet” under dansk økonomi faktisk er “rigtig solidt”. Hvem ved, måske er det deres partnere (eller au pairs), som handler ind.
Selv en fredelig tirsdagstur i Netto kan efterhånden udvikle sig til et veritabelt blodbad for dit dankort, og så meget desto bedre grund er der vel til, at diverse politikere står i kø for at sige “fy” til den kornfede skotskterrier. Eller, faktisk er det slet ikke supermarkedernes glubske profit-opportunisme, som bliver skoset – markedet er jo stadig frit – men snarere alt det rundt om, som potentielt kan vinde stemmer.
Med vanlig sans for populistisk forargelse har Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti eksempelvis bidt sig fast i, at statsminister Mette Frederiksen (S) engang lovede, at det ikke måtte blive dyrere for en børnefamilie at lave en omgang pasta bolo – og behændigt undladt at nævne alt for højt, at diskussionen jo dengang drejede sig om en specifik CO2-afgift på oksekød snarere end inflation og supermarkedernes prissætning som sådan.
Den mest opsigtsvækkende spiller i det igangværende ”The Price Is Not Right”-gameshow må dog næsten siges at være Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen. Som man mandag aften kunne læse hos DR, og før det hos B.T., ønsker Jan E. Jørgensen nemlig at forsøde danskernes tilværelse ved at fjerne afgiften på chokolade i næste års finanslov. Spørger man venstremanden, er det en oplagt måde at gøre det billigere at være dansker på, og ja, chokoladepriserne er da også steget med over 50 pct. siden 2021, så er man afhængig af Marabou, er der unægteligt noget om snakken.
Heldigvis har DR været så årvågne at få professor i human ernæring på Københavns Universitet Inge Tetens til at forklare, at danskerne vil spise mere chokolade, hvis priserne falder, hvilket så vil påvirke folkesundheden. Den slags kernesunde snusfornuft lader Jan E. Jørgensen sig dog ikke mærke af: “Chokolade er ikke usundt. Selvfølgelig afhænger det af mængderne. Der er sådan set rigtig mange gode stoffer i kakao. Men så længe man ikke voldspiser chokolade, så er der ikke noget usundt i det.”
Med til historien hører så – sådan som B.T. herligt har gjort opmærksom på – at venstremanden qua sin rolle som medlem af Skatterådet allerede får en solid dosis chokolade serveret: meget lavpraktisk tager rådet nemlig åbenbart stilling til, hvorvidt diverse dessertprodukter skal sorteres under chokoladeafgiften ved først at smage på dem. Ifølge Jan E. Jørgensen er snackeriet dog ikke forbundet med nogen større nydelse:
“Men det smager faktisk sjældent særlig godt. Ægte chokolade havner ikke så ofte på vores bord, for der er man som regel ikke i tvivl om, at der skal betales afgift. I stedet er det sådan nogen mystiske produkter, der befinder sig lidt i et grænseland.”
Mens Skatterådet altså har travlt med at spise sig igennem supermarkedens sortiment af sukkerholdige spotvarer, kan vi andre så regne på, hvor meget afgiften batter. På den ene side giver chokoladeafgiften årligt omkring 2,5 mia. kr. til den danske statskasse, og det svarer jo næsten til en lille Store Bededag. På den anden side har Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, påpeget, at afgiften blot udgør cirka to promille af statens samlede skatteindtægter, og det lyder jo anderledes sparsomt. Så måske skal vi primært være opmærksomme på, hvordan vi sluger tallene.
Uanset hvad vil klimaforandringerne næppe gøre fx chokolade og kaffe billigere, i takt med at det voldsommere vejr påvirker høsten mere og mere. Men minsandten, om Nationalbanken ikke også her har fundet et lille lys i mørket med en analyse, som vækker minder om de forvildede skolastiske diskussioner om, hvor mange engle der kan være på et knappenålshoved. Selvom klimakrisen i det store billede vil blive eksorbitant dyr for hele verden, vil en global temperaturstigning på én grad celsius ifølge ledende klimaøkonom i Nationalbanken Marcus Mølbak Ingholt nemlig få inflationen inden for servicefagene i Danmark til at falde med ét procentpoint. Hallelujah!
Forklaringen lyder, at det varmere vejr bl.a. vil give restauranterne bedre mulighed for at have udeservering og tilsvarende betyde, at håndværkerne kan arbejde ude en større del året. Og hvor er det da bare skønt, for så kan vi jo holde hjulene i gang ved at sippe kaffe på en fortovscafé med udsigt til endnu flere stilladser, alt imens kloden brænder op. Om det er en lille pris at betale, ved vi ikke rigtigt, snarere kommer det nok til at gøre pænt nas på pengepungen og tilværelsen som sådan, men altså, hvis økonomerne siger, at inflationen alligevel ikke bliver så slem igen, må det vel være rigtigt. Ses i Netto! /David Dragsted