Nyhedsanalysen
Den sidste nadver
Forestil dig at skrive ud til hundredetusindvis af mennesker, at du gerne vil dø. Det har 28-årige Joseph Awuah-Darko gjort. I december skrev han til sine følgere på Instagram – der nu tæller hele 545.000 – at han søger aktiv dødshjælp. Samtidig lancerede han “The Last Supper Project”, hvor fremmede kunne byde ham på “den sidste nadver”. Siden er invitationerne væltet ind, hvilket har betydet, at Awuah-Darko indtil videre har spist sin sidste nadver 152 gange. The New York Times bringer et portræt af den enigmatiske ghaneser, der har sat gang i en debat om aktiv dødshjælp, men også kritiseres for at romantisere selvmord.

Joachim Herrmann/Reuters/Ritzau Scanpix