Lovløshed i Gaza

“Israel forbereder flytning af palæstinensere til det sydlige Gaza,” lyder overskriften fra Ritzau om planen, som det israelske sikkerhedskabinet har godkendt – og senere udvidet – om at tvangsforflytte de palæstinensere fra Gaza, der ikke allerede er tvunget på flugt eller blevet dræbt.

Som den palæstinensisk-danske journalist Nidal Abu Arif skriver på LinkedIn, får valget af ordet “flytning” det hele til at lyde som en “neutral, næsten administrativ”, “planlagt, ordnet proces”, ja, nærmest som en “logistikoperation”.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu selv kalder det en operation, når Israel vil indlede en ny offensiv: Fredag den 8. august besluttede det israelske sikkerhedskabinet at “evakuere” civilbefolkningen i Gaza, så Israels “operation” i Gaza kan “afsluttes” inden den 7. oktober.

Helt bevidst bruger Netanyahu ikke selv ordet besættelse. Ifølge ham er det “frivillig migration”, når han vil uddele telte til palæstinenserne, som han vil have til at “flytte” til “sikre zoner” i den sydlige del af Gaza, så han kan få fuld “operationel kontrol”.

“Jeg mener, at det rigtige at gøre, også i henhold til de krigsregler, jeg kender, er at give befolkningen lov til at forlade området og derefter gå ind med alle kræfter mod de fjender, der er tilbage,” har han sagt.

For på den måde undgår Netanyahu – retorisk – det juridiske ansvar, der kan udledes af at bruge sådan et ord, hvilket fik premierministeren og justitsminister Gali Baharav-Miara til at skændes under kabinetsmødet den 8. august:

“Man kan ikke gennemføre en besættelse uden at tage ansvar for territoriet,” sagde Baharav-Miara.

“Hvor har du det med besættelse fra? Vi ønsker at overtage kontrollen med territoriet, som vi har gjort alle andre steder indtil nu,” skulle Netanyahu have svaret. For som besættelsesmagt er han helt specifikt forpligtet til at beskytte den besatte befolkning mod tvungen fordrivelse, som den fjerde Genève-konvention foreskriver.

Derfor vil han hellere tale om operationer og kontrol, mens han forsøger at færdigforhandle en aftale om at tvangsforflytte palæstinensere til Sydsudan, hvor der i forvejen er borgerkrig og konflikt.

Ifølge juraeksperter er der dog ingen tvivl om, at Israels “flytning” er tvungen udvisning og etnisk udrensning. Og derfor i strid med international ret.

Netanyahu har ikke selv sagt, hvornår de nye “evakueringer” skal begynde, men de er allerede i fuld gang. På halvandet år er over 6.000 palæstinensere ifølge FN’s egne tal blevet tvangsforflyttet. Foruden de mindst 60.000, der ifølge Gazas sundhedsministerium allerede er dræbt siden oktober 2023. Det reelle tal anslås dog at være op til 100.000, hvilket udgør knap 5 pct. af Gazas befolkning.

De fordrevne vil med Netanyahus plan aldrig kunne vende tilbage til Gaza. Mens en “masseudvandring kan bane vejen for, at Israel annekterer enklaven og genopretter israelske bosættelser der, som det kræves af højreekstreme ministre i den israelske regering,” skriver Al Jazeera.

For mange er det helt umuligt at forlade Gaza by. Den fordrevne palæstinenser Bilal Abu Sitta uddyber samme sted:

“Hvordan skal jeg overhovedet komme derhen? Hvordan kan jeg rejse? Jeg har brug for næsten 900 dollars for at flytte – jeg har ikke engang en dollar.” /Emma Louise Stenholm