Rabat til bogslugerne

Sæsonen for politisk lokkemad er skudt ind. Partierne på Christiansborg falbyder næsten dagligt fikse idéer og lunser til forskellige grupper af vælgere. Det er nemlig højtid for sommergruppemøder og ikke mindst fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag, som løbende præsenteres i mindre bidder.

Lars Løkkes lille parti Moderaterne har her onsdag fået lov til at træde frem med et slagtilbud, der vil vække glæde blandt landets bogelskere: Momsen på fysiske bøger skal afskaffes, ligesom den også længe har været på f.eks. aviser. På papiret en kontant rabat på 20 procent.

“Jeg er enormt glad for at kunne fortælle, at regeringen i sit finanslovsforslag foreslår at fjerne momsen på bøger. Det er noget, jeg som kulturminister har arbejdet for, fordi jeg tror på, at vi skal sætte alt i spil, hvis vi skal have den læsekrise til livs, der desværre breder sig i de her år,” udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og fortsætter:

“Jeg er utroligt stolt. Det er ikke hver dag, det lykkes at overbevise kollegerne om, at der skal bruges så massive penge på at investere i danskernes forbrug og kultur.”

Afskaffelsen af bogmomsen vil koste 330 millioner kroner årligt, som regeringen vil finansiere gennem det økonomiske råderum – statens forventede overskud. Umiddelbart er der således tale om flere og ekstra penge, og hvis forslaget når at blive vedtaget og træde i kraft inden næste folketingsvalg, vil der reelt være tale om et rygstød til alle landets bogkøbere.

Moderaternes minister har utvivlsomt fat i en populær sag. I årevis har afskaffelsen af bogmomsen været et kontant krav fra forfattere, forlæggere og boghandlere, og det var da også krumtappen i det katalog af forslag, som en særlig arbejdsgruppe for litteratur fremsatte lige før sommerferien. Håbet er, at “lavere priser på bøger” vil “medføre øget bogsalg”, og at den økonomiske rabatordning dermed vil kunne blive en effektiv kur mod svigtende læselyst.

Behovet er bestemt påtrængende: Danmark hører i dag til blandt de lande, hvor færrest skoleelever rigtig godt kan lide at læse, og hver fjerde i 4. klasse kan ikke fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Læsekrisen er således reel, og alle tiltag må overvejes og afprøves.

Matthæus-effekten

Spørgsmålet er dog, hvor meget en fjernelse af bogmomsen vil forslå? Vil alle de læsefremmede børn, unge og ældre pludselig gå på opdagelse i litteraturens verden blot fordi listepriserne falder?

Erfaringerne fra andre lande er blandede. I Sverige, hvor momsen på bøger er nedsat til seks procent, er der sket et forventet opsving i bogsalget. Så langt, så godt. For det er og bliver fantastisk, når flere begynder og ikke mindst bliver ved med at læse.

Men desværre er afskaffelse af bogmoms ingen mirakelkur.

Det er de trofaste læsere, der først sparer lidt – og siden køber lidt flere titler. På bibelsk vis synes der imidlertid at være tale om et lukket kredsløb, en klassisk Matthæus-effekt: Dem, der allerede læser, får endnu flere sider at vælge imellem, mens den store og stigende gruppe af ikke-læsere, det kulturelle udenforskab, ikke synes at kaste sig over bøgerne alene på grund af momsfjernelsen.

Uheldigvis koncentreres ressourcer, viden og muligheder hos dem, der i forvejen har mest – mens de svageste taber yderligere terræn. Og de kulturelle kløfter skæres dybere.

Hvis bograbatten ikke blot skal blive en skattelettelse til de ressourcestærke – typisk veluddannede, midaldrende kvinder – men også gavne de mange ikke-læsere, kræver det andre og mere socialt forankrede tiltag.

Arbejdsgruppen for litteratur nøjedes da heller ikke med kun at foreslå en simpel momsrabat. De fremhæver, at “et løft af læsekulturen bør ske dér, hvor alle børn og unge uanset geografisk og sociodemografisk baggrund befinder sig, nemlig i skolen og i daginstitutionerne”. Og de er faktisk endnu mere konkrete:

“Det vil her være helt centralt at give skolebibliotekerne et substantielt løft, både i forhold til formidling, betjening og bogsamlinger, så skolebibliotekerne i højere grad kan matche børnenes behov og interesser.”

Tungere problemer

Udviklingen i de seneste årtier har været dyster. Tilbage i 1980’erne var der over 1.000 biblioteker i Danmark, altså fysiske bogsamlinger med uddannet personale, der kunne hjælpe læselystne børn og voksne med at gå på litterær opdagelse. I dag findes der kun godt 300 biblioteker, og budgetterne til skolebibliotekerne er samtidig blevet skåret løbende.

De færre og færre biblioteker fungerer fortsat som et kulturelt sikkerhedsnet, men altså som en stadig mere tyndslidt livline. Ikke mindst i de flere og flere byer, hvor der ikke længere er boghandlere, og hvor supermarkedernes sporadiske udvalg af knaldromaner og indbundne madopskrifter er eneste mulighed.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt lover, at der vil komme flere udspil, ligesom han også har fået afsat et mindre beløb til en ny pulje, der skal “styrke læsekulturen og læseglæden hos børn, unge og familier”. Retfærdigvis er han fuldt bevidst om, at det i en tid med flygtige indtryk fra sociale medier og det passive bombardement på streamingtjenester vil blive mere end svært at få stimuleret læselysten blandt alle dem, der er vokset op uden bogreoler.

Genantændt læseglæde kræver mere end rabatkuponer, og det bliver spændende at se, om der er andre partier i Folketinget, som evner at udfolde en kulturpolitik, der bygger på mere og andet end købmandslogikker. Det bliver på ingen måde let at opgradere landets skrantende skolebiblioteker til nye legelande for dannelse. Men her ligger ikke desto mindre den egentlige udfordring.

Billigere bøger skal nok øge omsætningen i branchen, og sikkert også kunne mønstre lidt stemmer til Moderaterne. Men uden en massiv indsats i skoler og de tyndt befolkede lokalsamfund risikerer momsfritagelsen blot at blive endnu en skattelettelse til de veluddannede bogslugere. /Lars Trier Mogensen