Hovedstad under belejring

Spørger man Donald Trump, er USA’s hovedstad Washington D.C. blevet et særligt lovløst sted. Kriminaliteten lurer om hvert et gadehjørne; uskyldige borgere risikerer at blive pandet tilfældigt ned, og for et par år siden nåede mordraten “nok sit højeste niveau nogensinde”. Derfor har præsidenten ikke set anden udvej end at indsætte nationalgarden. I første omgang blev 800 våbenstærke mænd i sidste uge sluppet løs i gaderne for at reetablere ro og orden. Et magttræk, Donald Trump faktisk allerede havde varslet tilbage i februar: “Jeg synes, at vi skal styre [byen] med fast hånd, med lov og orden, og gøre den fuldkommen pletfri og smuk”.

Suverænen er den, der behersker undtagelsestilstanden, lyder den nazistiske retsfilosof Carl Schmitts mest berømte (og berygtede) diktum. Med indførelsen af en de facto undtagelsestilstand i Washington D.C. lader USA’s præsident netop til at teste, hvor suveræn han er – og om andre har magten til at stoppe ham. Samtidig er forvirringen, som nationalgardens indmarch har forårsaget, en bevidst del af strategien: Når ingen ved, hvad der foregår, gælder den stærkestes ret – mens mulighederne for at gøre indsigelser fortaber sig i tågerne.

I den forstand var det heller ingen overraskelse, at alle tilsyneladende blev overrasket over Trumps melding forrige mandag om, at staten nu ville tage tøjlerne i den amerikanske hovedstad. Hverken Washington D.C.’s demokratiske borgmester Muriel Bowser eller byens politichef Pamela Smith var blevet informeret på forhånd, og lige fra begyndelsen herskede der stor usikkerhed omkring, hvad de føderale tropper specifikt skulle “hjælpe” med. For slet ikke at tale om, hvorvidt det er lovligt at indsætte nationalgarden på den måde, Trump har gjort. Det er i hvert fald uden fortilfælde. Og som seniordirektør ved Brennan Center for Justice ved New York Universitys juridiske fakultet Elizabeth Goitein udtaler til The New York Times:

“Der er ingen begrundelse for at indsætte nationalgarden i Washington D.C., endsige indsætte hundredvis af nationalgardister fra flere stater, hvilket minder om en militær besættelse af distriktet.”

Den løsslupne lovløshed, som Trump beretter om, er under alle omstændigheder svær at få øje på. Ja, faktisk lader præsidentens skræmmebillede til at være totalt fabrikeret. Som AP har kunnet redegøre for i et faktatjek, er de voldelige kriminalitetsrater faldende. Ikke at det stopper Trump-administrationen: I stedet for at acceptere fakta har Justitsministeriet nu indledt en efterforskning af, hvorvidt politiet i Washington D.C. har pillet ved kriminalitetsstatistikkerne for at få dem til at virke lavere. Først og fremmest er det dog stadig anekdoterne, som tæller i Det Hvide Hus: Som en deprimerende krølle på halen har den undtagelsestilstands-udløsende faktor for Donald Trump – hvis man skal tro hans egne opslag på Truth Social – været et overfald begået mod den tidligere DOGE-ansatte Edward Coristine, bedre kendt som Big Balls.

Virkeligheden betyder intet; illusionen af magt alt. Derfor må indbyggerne i Washington D.C. nu finde sig i, at en foruroligende mængde utryghedsskabende bøller – det vil sige føderale agenter – hænger ud ved diverse turisthotspots for synets skyld. Som Trumps forlængede knytnæve skal de markere, at alt pludselig er muligt. Ikke overraskende er det også dårligt nyt for byens immigranter, der tilsyneladende behandles som jaget vildt i den nye undtagelsestilstand. Justitsminister Pam Bondi har i hvert fald bemærket i et memo, at Washington D.C.’s lokale politi skal samarbejde med de føderale ICE-agenter – som også har fundet vej til hovedstaden – upåagtet, hvad byens love siger.

Tilbage står et tilsyneladende paradoks: at USA’s præsident under dække af en påstået lovløshed har indført noget, der unægteligt ligner vaskeægte lovløshed i landets hovedstad. Var det sket i et såkaldt tredjeverdensland, havde man nok lynhurtigt stemplet den ansvarlige som diktator. /David Dragsted