Kunstig journalistik

Danmark bliver snart velsignet med et nyt medie. Eller, “velsignet” og “medie” er måske så meget sagt, for der er tale om et pænt bizart foretagende, hvor journalister skal erstattes med kunstig intelligens, og hvor ejerkredsen bl.a. består af DF-formand Morten Messerschmidt, DF-kommunikationschef Asger Juhl, tidligere LA-formand Anders Samuelsen, Dating.dk-stifter Morten Wagner samt rigmændene Lars Seier Christensen og Lars Tvede.

Som primus motor på projektet – og som det store journalistiske anker – står Michael Dyrby, tidligere TV 2-redaktør og ansvarshavende chefredaktør for B.T.

Projekt Y, hedder mediet indtil videre. Altså det samme kodenavn som laboratoriet i Los Alamos, som førte til skabelsen af atombomben – det mest altødelæggende våben, mennesket nogensinde havde set. Hvor ødelæggende det “nye” Projekt Y bliver, er svært at sige, for der er tilsyneladende meget at gøre, førend mediet forventes online om en otte måneders tid. Alt står ligesom så tilpas åbent, at diverse forestillinger om demokratisk kernenedsmeltning rigtigt kan få lov at gære.

“Projekt Y er forsøget på at lave et nyt medie drevet af kunstig intelligens, styret af mennesker“, lyder Michael Dyrbys semantisk kryptiske oplæg i mediepodcasten Q&CO. Til fagbladet Journalisten uddyber Dyrby, at Projekt Y’s indhold som udgangspunkt skal skabes af kunstig intelligens, og at redaktører så skal verificere det, som KI’en har spyttet ud. Men som artiklen også understreger: “Omfavnelsen af kunstig intelligens er der som sådan ingen grænser for”.

Uheldigt nok for Dyrby og hans kompagni af temmelig højreorienterede investorer falder bebudelsen af Projekt Y sammen med udgivelsen af den årlige RUC-rapport ’Danskernes brug af nyhedsmedier’, som viser, at hele 53 pct. af danskerne er “utrygge” ved journalistik, der primært er produceret af kunstig intelligens. Hvilket, indrømmer Michael Dyrby til Journalisten, giver stof til eftertanke:

“Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på, at der er en hurdle, der skal overvindes der. Men sådan er det nogle gange med nye værktøjer og ny teknologi. Det er heller ikke en strategi bare at lukke øjnene og lade, som om det ikke er der.”

Én ting skal mediemanden have ret i: Det duer oplagt ikke, at nyhedsmedier lukker øjnene for kunstig intelligens. Og endnu mindre, kan vi tilføje, at man udviser blind tro til teknologien. Ellers får vi jo bare pinlige historier som den, at bl.a. Wired og Business Insider er kommet til at købe og bringe freelanceartikler, som var det pure KI-spin. Eller at Politiken pludselig offentliggjorde en “faktaboks”, som viste sig at være hallucineret frem af avisens interne KI-redskab Magna. Eller at Politiken guddødeme har “interviewet” chatbotterne Copilot, ChatGPT og Grok om Donald Trumps planer om at forbyde “woke” KI i stedet for – hvad ved vi – at interviewe de mennesker og virksomheder, som faktisk programmerer chatbotterne.

Om beskrivelserne på Projekt Y’s hjemmeside også er KI-frembagt, tør vi ikke helt sige. Når vi læser dem, får vi dog en sær fornemmelse af selv at hallucinere. Vi kan jo tage nogle udklip:

• “Vi har et ønske om at lave et medie, der tør bringe nye stemmer.”

Ja, det tør da siges, når nu “stemmerne” som udgangspunkt vil være skabt af kunstig intelligens.

• “Vi udfordrer især de fastlåste meninger, og når du tror, at du ved ALT, vil vi udfordre dig en gang til.”

Enig: Det bliver helt sikkert en udfordring at regne ud, om de menneskelige redaktører har fanget alle KI’ens opdigtede påstande. Når selv et – under normale omstændigheder – grundigt faktatjekkende og teknologibevidst medie som Wired kan falde i fælden, får Projekt Y-folkene tilsyneladende travlt.

• “Projekt Y er uafhængigt. Af politiske partier. Af økonomiske særinteresser. Af organisationer med særlige dagsordener. Redaktionen er fri og uafhængig i det daglige og leverer den ypperste journalistik.”

Ah yes, faktisk så uafhængig af politiske partier, at Morten Messerschmidt kan kalde sig medejer. Og præcis så redaktionelt fri, som KI-journalisternes tekniske instrukser tillader.

I modsætning til i mange andre lande nyder nyhedsmedierne herhjemme stadig godt af en relativt høj tillid blandt befolkningen. Danskerne opsøger og forbruger aktivt nyheder og er endda villige til at betale for journalistik. Så meget desto vigtigere er det også, at medierne fortsat gør sig fortjent til den tillid – og eksempelvis sikrer, at man bringer originalt og troværdigt indhold. Projekt Y skal selvfølgelig have lov til at give det et skud. Men journalistik skrevet af en chatbot er ikke journalistik – det er en forudsigelse af, hvilke ord der bør følge hinanden, uden noget begreb om sandt og falsk.

Her er imidlertid en lille faghemmelighed, som Projekt Y med sit sprængfarlige potentiale kan være med til at afsløre: Den gældende journalistiske ideologi og selvfortælling er heller ikke mere fasttømret, end at den ved KI’ens mellemkomst kan blive splittet til atomer. Det, vi i dag tænker som “god” journalistik – altså journalistik, som tjener offentligheden ved fx at være uafhængig, kritisk over for magthavere og tilstræbt objektiv – er også bare et historisk produkt, skabt herhjemme af bl.a. fagets professionalisering og etableringen af Danmarks Journalisthøjskole i 1960’erne.

Når journalister i dag står stædigt fast på deres praksis, vidner det også om en grundlæggende tro på, at den journalistik, som pt. bliver serveret, bidrager til demokratiets fuldbyrdelse. Imidlertid er det også en forestilling med sine helt egne faldgruber. I praksis er journalisterne eksempelvis udmærket klar over, at idealerne om at være objektive, upartiske og virkelighedstro først og fremmest er en uopnåelig ideologisk konstruktion – det er jo trods alt kun noget, man “tilstræber”. Lige så bidske, journalisterne mener at være, lige så impotente er de altså også, når de skal indfri deres egne professionelle forventninger. Eller sagt mere groft: Journalisterne ved godt, at de ikke er ægte vagthunde, men de bjæffer alligevel.

Nu vil vi selvfølgelig ikke motivlæse, hvad eksempelvis Morten Messerschmidt og Ayn Rand-elskende Lars Seier Christensen mener at kunne få ud af Projekt Y. Men hvis vi selv var nogle populistisk eller libertært sindede typer, som ønskede at kue alle de journalistiske hundehoveder, som blev ved med at kritisere os, ville et KI-baseret medie nok være et ret godt bud. Ikke nok med, at det kan bringe branchen i miskredit – befolkningens stærke skepsis over for KI-genererede nyheder in mente – og derudover inspirere til nedlæggelsen af endnu flere journalistiske stillinger, så vil det nemlig også fordre en dybere ideologisk diskussion om rigtigt og forkert, som godt kan blive lidt pinlig for mange journalisters selvforståelse.

Nå, men i det mindste vil vi så stadig have vores stærke public service-sektor og DR til at holde et vist journalistisk bundniveau. Og som man for nylig kunne læse (betalingsmur) i Berlingske, er den nye generaldirektør Bjarne Corydon her i fuld sving med at reformere den gamle mediemastodont. I første omgang gøres det ved (suk) at hyre en gruppe konsulenter fra Boston Consulting Group, der ifølge Corydon skal “bidrage med analyser inden for et velafgrænset og ret præcist opdrag”.

Opdraget går bl.a. på, at konsulenterne skal “kortlægge” DR’s organisation og “styringsmodel”, og ja, klart nok, med tanke på DR’s notorisk rhizomatiske mellemledernetværk er det da sikkert en fin nok idé.

Ifølge generaldirektøren stopper arbejdet dog slet ikke der. Boston Consulting Group skal nemlig også tegne en række “fremtidsscenarier” for DR. Eller som Corydon formulerer det på DR’s intranet: “Den metode, jeg ønsker at gribe det her an med, er, at vi får et bud på, hvordan vi tror, verden ser ud om fem-ti år, og så har vi samtaler om, hvordan vi kan tilrettelægge den vej, vi skal gå på derhen. Det skal de hjælpe os med ved at tage vidvinkellinsen på.”

Prisen for den slags vidvinkellinser kender vi ikke. Men det må være nogle dygtige konsulenter, når de ligefrem kan lege spåkoner. Det havde sikkert været billigere – og omtrent lige så brugbart – at spørge ChatGPT. Og under alle omstændigheder: fanget mellem Boston Consulting Group og kunstig intelligens bliver det spændende at følge, hvad fremtiden bringer for dansk journalistik. /David Dragsted