Nyhedsanalysen
Som vinden blæser
Donald Trump er i fuld gang med at nedsable klimaforskningen i USA. Hele 800 medarbejdere er blevet skåret væk i NOAA, den amerikanske pendant til DMI, ligesom to NASA-missioner, der har til opgave at overvåge drivhusgasser, nu står til at lukke. Som tidligere Føljeton-praktikant Xenia Sofie Heiberg Heurlin afdækker ovre hos Mandag Morgen, har udviklingen nu fået DMI til at kaste sig ud i en omgang guerilla archiving og downloade amerikansk historisk klimadata til egne servere. For som afdelingschef Adrian Lema forklarer, kan backuppen blive vital: “Adgangen til gode vejr- og klimadata kan jo i sidste ende redde menneskeliv.”

Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix