Nyhedsanalyse

Lobbydobbeltspil

Kommende EU-regler kan tvinge Danmark til at få et lobbyregister.

Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

I Georgien skal interesseorganisationer, der får over 20 pct. af deres finansielle støtte fra udlandet, registrere sig som en “fremmed magt”. Da loven blev indført, var det med Rusland som forbillede: Siden 2012 har en russisk lov om fremmede agenter svækket de stemmer i Rusland, som Kreml mener arbejder for de forkerte interesser. I løbet af de første to år måtte en tredjedel af landets ngo’er lukke.

I begge tilfælde har EU tydeligt kritiseret, at proceduren sætter demokratiet på spil – ligesom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår, at den russiske variant krænker menneskerettighederne: Restriktionerne “intimiderer” civilsamfundet.

Ikke desto mindre indfører EU nu en lov, der gør stort set det samme, men med det modsatte formål: at beskytte demokratiet. Med et nyt direktiv om gennemsigtighed i tredjelandes interesserepræsentation, som det så mundret kaldes, lægger Kommissionen op til en lov, der skal begrænse “udenlandsk indflydelse”. Og dermed kræve, at alle, der udøver lobbyvirksomhed på vegne af tredjelande – konsulentfirmaer såvel som ngo’er og tænketanke – skal registrere sig på en særlig liste.

Hvis direktivet bliver vedtaget, vil det pålægge hver EU-medlemsstat at oprette nationale lobbyregistre, så der i alt er 27. Og netop det kan tvinge Danmark til at få det lobbyregister, som skiftende politikere stædigt har modsat sig.

Ifølge Emilia Korkea-aho, professor i EU-ret og ekspert i lobbyisme ved University of Eastern Finland (UEF), kan det ved første øjekast være et skridt fremad for Danmark: “I bedste fald vil dette også føre til en mere generel lovgivning om lobbyvirksomhed. Det vil særligt være vigtigt i lande som Sverige og Danmark,” siger hun.

Korkea-aho har også tidligere udtalt sig kritisk til Føljeton om det manglende danske lobbyregister. Ikke mindst fordi det giver eksempelvis konsulentfirmaer frie hænder til at påtage sig opgaver for eksempelvis den fossile sektor, uden at opgaverne nødvendigvis finder vej til EU’s eksisterende lobby- og gennemsigtighedsregister. Og det samtidig med, at konsulenthusene påstår at understøtte den grønne omstilling.

Skal begynde fra bunden

Da forslaget første gang blev fremlagt af Kommissionen i sommeren 2023, mødte det stærk modstand fra civilsamfundsorganisationer i Europa, som frygtede, at de ville miste finansiering fra lande uden for EU. Siden er forslaget blevet revideret og inddraget i forhandlingerne om EU’s indre marked, hvor Europa-Parlamentets IMCO-udvalg den 25. september skal stemme om et nyt udkast penneført af EPP-politikeren Adina-Ioana Vălean.

Nogle europaparlamentarikere argumenterer for, at direktivet om udenlandsk lobbyvirksomhed er en tiltrængt mulighed for at regulere lobbyismen på tværs af EU. For Danmark er ikke det eneste land som nøler: Kun 15 ud af 27 medlemslande har i dag en form for lobbyregister. Som Emilia Korkea-aho påpeger, vil direktivet dog også blive tungt at implementere:

“I alle lande, der har lokale lobbyregistre, bruger myndighederne meget tid på at informere enkeltpersoner og organisationer om, hvordan de skal offentliggøre oplysningerne. Selv i Finland, hvor vi endnu ikke ved, om vi blot kan ændre vores eksisterende lovgivning, vil direktivet være vanskeligt at gennemføre. Men det vil være endnu mere vanskeligt for Danmark,” fortsætter hun.

“Afhængigt af medlemsstaten skaber direktivet situationer, hvor den udenlandske lobbyvirksomhed reguleres, mens indenlandsk lobbyvirksomhed ikke gør. For eksempel ville lande som Sverige og Danmark kun skulle oprette et register for udenlandsk lobbyvirksomhed, og der ville ikke være noget krav om den indenlandske. Det er ikke optimalt. Văleans rapport giver medlemslandene lidt mere spillerum.”

“Det vil hjælpe lande som Finland og Tyskland, hvor der allerede findes et lobbyregister. Men det vil stadig betyde, at Danmark og Sverige skal oprette et nyt register fra bunden. Lobbyregistre er teknisk vanskelige og ikke nemme at lave.”

Burde genbesøges

Sidste sommer blev Emilia Korkea-aho bedt om at analysere forslagets effekt på både lobbysektoren og civilsamfundet, hvilket hun anså for at være en meget vanskelig opgave: “Hovedsageligt fordi EU ikke har kompetence, i form af en specifik artikel i sine traktater, til at sige, at vi ønsker at skabe det her direktiv for at beskytte demokratiet. Derfor kom Kommissionen på idéen om, at det skulle være et forslag til det indre marked. Dette forklarer til dels, hvorfor direktivet er ret kompliceret, da det forsøger at opnå flere ting på samme tid,” siger hun.

Som Politico har beskrevet, er der i EU uenighed om, hvorvidt forslaget “utilsigtet vil stigmatisere ngo’er, der modtager finansiering eller sponsorering fra tredjelande”. Det er netop det, Emilia Korkea-aho kritiserer i sin rapport til IMCO-udvalget, som hun mener er dårligt gennemtænkt.

“Jeg var især skuffet over, at Kommissionen ikke så på, hvad der skete i Australien, som i 2018 indførte en åbenhedsordning for udenlandsk indflydelse, fordi man var bekymret for Kinas indflydelse på indenrigspolitikken. Den australske lov har fået meget kritik og blev i 2023 revideret af regeringen. Der er meget at lære af deres erfaringer. Efter min mening burde Kommissionen have trukket forslaget tilbage og genovervejet det,” siger Emilia Korkea-aho.

Et andet problem er det faktum, at medlemsstaterne i øjeblikket har meget forskellige regler for lobbyisme. Trods at et flertal af EU-landene allerede har nationale lobbyregistre, varierer fremgangsmåderne meget. Nogle er frivillige, andre obligatoriske. Det samme gør definitionerne: Er det blot penge? Lukkede møder? Netværk og tætte forbindelser?

Det er derfor endnu uklart, hvor let eller svært det vil være at få alle EU-lande til at vedtage fælles regler for lobbyisme, hvis det bliver nødvendigt.

“I det oprindelige forslag gav Kommissionen meget lidt plads til national implementering. Kommissionen var bekymret for, at lande som Ungarn kunne bruge loven til at chikanere den politiske opposition og civilsamfundet. Det ville fungere for Ungarn, men ville være yderst problematisk for andre lande,” siger Emilia Korkea-aho. “Hvad Kommissionens synspunkt angår, tror jeg, at de brugte det faktum, at der er forskellige lobbyregler i medlemsstaterne, som et problem og som en begrundelse for loven og for harmoniseringen af det indre marked – for at skabe et lobbymarked.”

Selvom forslaget kan være effektivt til at få Danmark i den rigtige retning med hensyn til at regulere lobbyismen, er der rigeligt at være bekymret for i det nye direktiv, advarer hun.

“Det vil få konsekvenser for civilsamfundsorganisationer, der modtager penge fra lande uden for EU, fx USA, Canada eller Japan. Det er ikke den udenlandske regering, der registreres i lobbyregistrene, det er de EU-baserede aktører, der modtager finansiering og repræsenterer tredjelande. Det vil få regeringerne til at se positivt på at have et lobbyregister, men det sker på bekostning af et civilsamfund, der i forvejen er under pres.” /Emma Louise Stenholm

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12