Javad Parsa/Reuters/Ritzau Scanpix
Efter en meget tæt valgkamp stod det mandag aften klart, at venstrefløjen har vundet det norske stortingsvalg, efter at have opnået 87 af i alt 169 stortingsmandater.
Arbeiderpartiet (Ap) har fået valgets højeste opbakning med 28,2 pct., og partiets leder Jonas Gahr Støre kan dermed se frem til fire nye år som statsminister. Det bliver dog ingen nemme fire år, da partiet sandsynligvis vil danne en mindretalsregering.
En flertalsregering ville nemlig kræve støtte fra hele fire partier: Sosialistisk Venstreparti (SV), Miljøpartiet De Grønne (MDG), Rødt og Senterpartiet (Sp). Flere af dem har allerede afvist mulighederne for et regeringssamarbejde.
Samtidig fik det ydre højrefløjsparti Fremskrittspartiet (FrP) sit bedste valg nogensinde med 23,9 pct. af stemmerne – en fremgang på 12,2 procentpoint siden valget i 2021. Alletiders bedste valg blev det også for ydre venstre-partiet Rødt (5,3 pct.) samt Miljøpartiet De Grønne (MDG) (4,7 pct.), som for første gang når over spærregrænsen på 4 pct.
+ Lars Nehru Sand, politisk kommentator hos NRK, om Støres skrøbelige regeringsgrundlag.
++ Morgenbladets Maria Dyrhol Sandvik, Aslak Bonde og Maria Berg Reinertsen om de idéer, der formede valget: sløseripopulisme og nykonservativisme.