Kunstige orakler

Kunstig intelligens udgør en stadigt større andel af porteføljerne hos verdens rigeste, såvel som hos hobbyinvestorer og pensionsselskaber. Den er efterhånden blevet så stor, at økonomernes velkendte frygt for overophedning er vendt tilbage.

Techverdenen har i årevis været så sikker på, at kunstig intelligens bliver ved med at være fremtiden, at man nu igen og igen advarer om en ny it-boble på linje med dotcom-boblen ved årtusindskiftet: at forventningerne til, hvad kunstig intelligens kan og skal løse for os, ganske enkelt har været for høje – og at de virksomheder, der har satset for stort på store sprogmodeller og robotkodere, snart ikke kan leve op til deres kunstigt høje værdiansættelser og derfor risikerer at tage turen mod bunden.

De bange anelser blev igen forstærket, da aktiekursen for den amerikanske it-virksomhed Oracle i sidste uge var vokset med 40 pct., efter direktøren Larry Ellison annoncerede en aftale på 300 milliarder dollars med ChatGPT-stifterne hos OpenAI – og ikke mindst drevet af spekulationer om, hvorvidt Oracle er involveret i en aftale mellem USA og Kina om TikTok. Med et snuptag overtog Ellison førstepladsen som verdens rigeste person og sendte dermed Elon Musk et trin ned ad karrierestigen.

To sandheder på samme tid

Historierne om et muligt kollaps i industrien tog for alvor til i august, da OpenAI-direktør Sam Altman i et interview med The Verge udtalte, at markedet for kunstig intelligens netop befinder sig midt i en “boble” på linje med situationen i slut 1990’erne, hvor teknologiaktiernes kurser nåede rekordhøje niveauer, inden de crashede.

“Nogle kommer til at miste en enorm sum penge på kunstig intelligens. Vi ved ikke hvem. Og mange mennesker vil tjene utroligt mange penge,” sagde han: “Hvis man ser på de fleste bobler i historien, som fx teknologiboblen, var det en reel ting. Teknologi var virkelig vigtigt. Internettet var virkelig en stor ting. Folk blev overbegejstrede.”

Amerikanske medier har taget citatet til sig. Når Sam Altman siger det, kan det kun være rigtigt. OpenAI’s bestyrelsesformand Bret Taylor, der står bag startuppen Sierra, siger til samme medie, at Altmans sammenligning minder ham om et gammelt marketingcitat: Kun halvdelen af din indsats virker, men det er aldrig til at vide hvilken. For ifølge Bret Taylor er det både rigtigt og forkert, at vi befinder os i en boble.

“På grund af de enorme økonomiske muligheder ender man med en masse investorer, og nogle virksomheder vil mislykkes, mens andre vil få succes. Hvis man ser på de mennesker, der byggede fibernet i internettets barndom, gik mange af dem konkurs, men det fibernet blev alligevel brugt, bare af den næste person eller det private equity-selskab eller den enhed, der købte det,” siger Bret Taylor til The Verge:

“Jeg tror, at det både er sandt, at KI vil transformere økonomien, og at det, ligesom internettet, vil skabe enorme økonomiske værdier i fremtiden. Jeg tror også, at vi befinder os i en boble, og at mange mennesker vil miste en masse penge. Jeg tror, at begge dele er absolut sande på samme tid, og der er mange historiske eksempler på, at begge dele kan være sande på samme tid.”

Langt fra virkeligheden

Så er kunstig intelligens bare ét stort marketingtrick?

På den ene side har både Altman og Taylor ret, når de advarer om boblens genkomst. Økonomer har de seneste mange måneder råbt højt om, at værdiansættelserne for firmaer, der arbejder med kunstig intelligens, er endnu højere, end de var i 1999. Aktiekurserne afspejler i bund og grund ikke deres indtjening, men er så unaturligt hårdt pustet op, at de ikke kan levere det afkast, der forventes af dem – som eksempelvis chipsproducenten Nvidia, der ifølge The Conversation lige nu handles til 30 gange sit forventede overskud.

Nye undersøgelser viser samtidig, at kunstig intelligens, modsat hvad vi er blevet fortalt, har det med at gøre selv kodere langsommere – en gruppe, som kunstig intelligens ellers har truet med at udrydde – simpelthen fordi de skal bruge ekstra menneskelig tid på at dobbelttjekke, at koden er korrekt. I et eksperiment fra juli gav tænketanken Model Evaluation & Threat Research ifølge The Atlantic en gruppe softwareudviklere et sæt tilfældige opgaver: Brugen af kunstig intelligens gjorde, at de arbejdede 20 pct. hurtigere, end hvis de ikke havde brugt kunstig intelligens, men samlet set var de 20 pct. langsommere om at nå frem til samme resultat.

Forbes kalder det et “mærkeligt spektakel”, at Sam Altman advarer om et kollaps, mens hans egen virksomhed nærmer sig en værdiansættelse på 500 milliarder dollars. Men måske er spektaklet ikke mere mærkeligt, når selv Altmans fans jubler over, at optimismen over for kunstig intelligens er forbi?

Det er i al fald nemt at få øje på Altmans interesser i at få folk til at hoppe med på frygten: Jo mere han udbreder fortællingen om, at kunstig intelligens er ved at løbe løbsk, jo mere understøtter det formålet med hans nye idéer, der pludselig fremstår mindre virkelighedsfjerne. Senest, at vi skal bruge hans software til at scanne samtlige mennesker på jordens irisser for at verificere os som rigtige mennesker på internettet og nikke ja til det totale tab af privatliv.

Argumentet: At kunstig intelligens er i så rivende udvikling, at vi ikke længere kan kende forskel på, om de mennesker eller artikler, vi finder på internettet, er ægte. Og når alle andre investorer alligevel er irrationelle, er det ifølge Altman bedst at vælge ham. /Emma Louise Stenholm