Nyhedsanalysen
Grædende gletsjer
Har du hørt en gletsjer græde? Hvis ikke, skal du se – og ikke mindst lytte til – Lutz Stautners smukke kortfilm om lydene fra en døende gletsjer og lydkunstner Ludwig Bergers arbejde med at dokumentere dem, inden de forsvinder. “Alle de små luftbobler, der frigives, er luftbobler, der måske er hundrede eller tusind år gamle. De laver bare en lille ploplyd, og så er de væk for altid,” siger han i filmen. Gletsjerens knirkende lyde beskrives som magiske, men også sørgelige og nærmest voldelige. “Det er næsten som gletsjerens sidste gråd,” lyder det afsluttende fra Berger, inden man overlades til gletsjerens lydlandskab.

Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix