Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Så kom paradigmeskiftet. Ikke i den Thomas Kuhnske forstand, hvor så mange uløselige problemer har hobet sig op, at vores gældende videnskabelige antagelser nødvendigvis må kollapse og blive afløst af ny spritnytænkning, men i den SVM-mæssige forstand, hvor “skiftet” mest bare er en logisk konsekvens af den skræmmeretorik, regeringen allerede har tilspidset for at retfærdiggøre, hvordan historisk mange milliarder skal strømme ind i forsvaret. Det skal jo gerne ligne, at vi får noget for vores penge; at vi kan slå fra os, når det gælder.
Som ministertrekløveret Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag kunne bebude på et pressemøde, skal Danmark nu have “langtrækkende præcisionsvåben”. For første gang skal vi simpelthen opruste med deciderede angrebsvåben, og endda af en sådan slags, at vi potentielt vil kunne angribe Rusland. For som statsministeren slog fast: ”Situationen er alvorlig for Europa og for Danmark, og der er ingen tvivl om, at Rusland vil være en trussel mange år i fremtiden”.
Som vanligt var trusselsbilledet altså på plads ved pressemødet, omend detaljerne for de nye milliardinvesteringer var anderledes sparsomme. Ingen af de tre partiledere kunne nærmere sige, hvad det er for en slags våbensystemer, vi skal have, eller hvad de helt præcist vil koste. Det er noget Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse nu får til opgave at undersøge. Til gengæld ville regeringen meget gerne understrege, hvor genialt afskrækkende våbnene bliver.
Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen er det nemlig “afgørende at have en troværdig afskrækkelse, så vi er nødt til at investere mere i afskrækkelseskapaciteter”. Imens fik udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen effektivt understreget de langtrækkende præcisionsvåbens paradoksale natur – at vi på sin vis har tabt, så snart vi affyrer dem. For: “Det handler om at købe våben, som aldrig skal bruges”. Her kunne man passende overveje, hvor velbevandret regeringen mon er i den russiske forfatter Anton Tjekhovs dramatiske fortælleprincip: “Hvis du i første akt har hængt et gevær på væggen, så skal det affyres i det følgende akt. Ellers skal du ikke hænge det dér.”
Under alle omstændigheder er paradigmeskiftet nu indvarslet, de langtrækkende præcisionsvåben skal hænge på væggen, og så må vi jo ellers se, hvordan det går med fortællingen om Kongeriget Danmark. Selv er vi ikke dramatikere, så vi vil ikke spå om slutningen. Skal vi i stedet forholde os til det nære, kan vi dog opstille et lynhurtigt lystspil i tre korte akter om regeringens øvrige sans for præcision. Vurder selv, om der kan findes en rygende pistol.
Første akt: Moderaterne finder på en genial ny kampagneidé kaldet ’Til kamp for erfaringen’, der handler om at “rive fordommene ned” og igangsætte en samtale om, at “alder ikke må være en stopklods”. På Instagram skriver man i et opslag: “Alder skal ikke være en begrænsning. Er du enig?”. Kort efter slettes opslaget igen. Til Ekstra Bladet skriver partiets presseafdeling, adspurgt, om man mon slettede opslaget igen, da man indså, at den kunne give uhensigtsmæssige associationer til forhenværende partimedlem Mike Fonsecas romantiske relation til en 15-årig: “Vi går som skrevet til kamp for erfaring, og der ser vi umiddelbart ikke en lineær forbindelse til Mike Fonsecas private relation”.
Anden akt: Transportminister Thomas Danielsen (V) er valgt ind i Struerkredsen, der hører under Vestjyllands Storkreds. Han ser forargerlige historier om togaflysninger på Thybanen, der har endestation i Struer, og vælger ultimativt at sige adieu til GoCollective, der står for togdriften på strækningen. Parallelt finder han og regeringen på næsten magisk vis 1,8 mia. kr. til at elektrificere jernbanestrækningen mellem Vejle og Struer med køreledninger. Adspurgt af Altinget, om transportministeren mon havde været lige så investeringsivrig de steder i landet, hvor han ikke er valgt, svarer han (betalingsmur): “Ja. Der er jo ikke nogen projekter, der 1:1 er ens. Men jeg har da været med til at tage flere fornuftige beslutninger på jernbanen, hvor perspektivet også er noget andet end en superøkonomisk optimering”. Hvis du står et andet sted i landet og venter på dit forsinkede tog, skal du altså ikke undre dig over signalforvirringen.
Tredje akt: Socialdemokratiets nye ordfører for åndelig oprustning Ida Auken besøger Deadline for at diskutere forslaget om at få en præst til Folketinget foruden kristendommens rolle i samfundet mere generelt. Hun siger: “Der er nogle der tror, at demokrati og kristendom er i modstrid med hinanden. For mig at se er det to ting som igennem 2.000 års historie har gået hånd i hånd”. Forvirrede slår vi op i vores historiebøger med den nye og ret uventede indsigt, at middelalderens monarkier, de mange korstog og den katolske kirkes hekseafbrændinger og torturfremkaldende inkvisitioner var demokratiske foretagender.
Fin. Tæppefald. Klapsalver. Et eksplosivt kor af stemmer, som glæder sig til kommunalvalg. SVM-regeringen ved præcis, hvad den laver. Den har jo så meget erfaring, så meget retningssans, så meget tro på sig selv. Det skal nok blive godt med de missiler. /David Dragsted