Nyhedsanalysen
Romerske tilstande
Hvis du er en af de typer, som ville have ønsket, at du kunne bevidne Romerrigets fald i realtid, er der gode nyheder ifølge Rolling Stone. Magasinet har interviewet podcast-historikeren Mike Duncan (som står bag de populære podcasts History of Rome og Revolutions), og han mener altså godt, at man kan tale om en lidt tilsvarende deroute i dagens USA – måske bare dummere: “Vores forbandelse i disse tider er, at vi på grund af massealfabetisering, masseuddannelse og massekommunikation er eksponerede for alle de dumme ting, disse mennesker gør, og at vi alle er meget bevidste om alle de dumme ting, de gør for at ødelægge det grundlæggende perfekt fungerende samfund, vi havde kørende.”
+ The New Republic: “Amerikas Forenede Stater er ikke længere et demokrati”.

Darrin Zammit Lupi/Reuters/Ritzau Scanpix