Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Når guldfeberen raser, er det smarteste man kan gøre at sælge skovle. Og når hybridkrigen banker på døren, gør man klogt i at holde vinduet åbent. Ikke kun som potentiel flugtvej, men også så der kan komme frisk luft ind. For det kan hurtigt blive så indelukket med al den angstsved; med alle de skyttegraveklare mennesker, som insisterer på at kalde en spade for en spade. Problemet er jo, at vi end ikke er sikre på, hvad spaden repræsenterer.
Heldigvis har vi en beredt statsminister, som ikke er bleg for at kaste jord på hullerne i vores fælles viden. Hastigt og taktisk dækkende. Som garvet leder kan hun fortælle præcis, hvad vi skal føle og tænke. Og vurderet ud fra den godt syv minutter lange tale, som Mette Frederiksen offentliggjorde torsdag aften, har hun heldigvis også lyttet til de gode råd fra Ida Hilaro Jønsson, børnefaglig seniorkonsulent i Red Barnet, om, hvordan man kan tale med sit barn om droner og hybridangreb. Se bare, hvor flot statsministeren følger anbefalingerne:
Det er vigtigt at finde en balance, hvor man hverken overinformerer eller negligerer.
“Jeg forstår godt, at situationen rejser mange spørgsmål. Hvorfor blev dronerne ikke skudt ned? Hvorfor blev de ikke opdaget tidligere? Og der kommer et tidspunkt, hvor vi må kigge ned i de seneste dages hændelser og lære af dem. Men her og nu har vi – regering og myndigheder – én altoverskyggende opgave: At passe på Danmark.”
Børn kan godt tåle, at man siger ‘det ved jeg ikke’.
“Det er angreb, der skal ryste os. Som mennesker og som samfund […] Hybridkrig er ikke en krig i traditionel forstand. Hybride angreb skal forvirre os og gøre os usikre. Fra en fej fjende, der ikke giver sig til kende.”
Børn kan have brug for voksne, der kan skabe ro og tryghed og hjælpe med at sortere i noget af det, barnet allerede har hørt eller tænker på.
“Vi skal være på vagt. Og hvis der er noget, der ikke fungerer. Så skal det selvfølgelig rettes op. Det er vi i gang med. Men vi skal også bevare roen. Tiden er ikke til hurtige meldinger, politiske overbud og mistillidserklæringer til politiet.”
Det er ikke nødvendigvis skadeligt for børn at være bekymrede, nervøse, forvirrede eller usikre, hvis de mærker, at de har en voksen, der kan hjælpe dem med at navigere i det, de har hørt eller tænker på.
“Men som regering vil vi bestræbe os på at fortælle offentligheden det, vi kan. Det samme vil myndighederne. Selvfølgelig med omtanke for, at dem der vil os det ondt også lytter med. Og selvom myndighederne ikke kan konkludere, hvem der står bag de hybride angreb mod vores lufthavne og anden kritisk infrastruktur. Så kan vi i hvert fald konstatere, at der primært er ét land, der udgør en trussel for Europas sikkerhed – og det er Rusland.”
Ikke uden for kritik
Yes, dejligt at se, at børnenes statsminister altså tager sig tid til at lave en videohenvendelse til de mindste i samfundet midt i denne svære tid. Desværre går vi stadig og venter på, hvornår de voksne danskere mon bliver inddraget. De to pressemøder, som torsdag skulle redegøre for droneshowet, var i hvert fald utilstrækkelige. For som Peter Ernstved Rasmussen, redaktør ved forsvarsmediet OLFI, eksempelvis kunne sige – efter om morgenen at have set justitsminister Peter Hummelgaard (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), rigspolitichef Thorkild Fogde og forsvarschef Michael Hyldgaard forsøge at forklare, hvordan dælen vi kan være så uforberedte på fjendtlige droner, når de har været en fast bestanddel af krigen i Ukraine i flere år:
“Jeg må med skam i sjælen sige, at jeg er blevet bekræftet i, at vi er lallende amatører. Det er en ydmygelse, og jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor håbløst det er. Hvem i Danmark føler sig betrygget af det pressemøde i dag? Det tror jeg ikke, der er nogen, der gør. Vi har ingenting. Vi er totalt uforberedte til trods for, at vi snart er fire år inde i krigen i Ukraine, hvor droner spiller en større og større rolle. Vi har åbenbart overhovedet ikke tænkt på, at det skulle vi forberede os på i Danmark.”
Og som TV 2’s politiske redaktør Hans Redder fx kunne istemme:
“I årevis har det været tydeligt – særligt i Ukraine – hvor afgørende en teknologi droner er i moderne krigsførelse. Alligevel kan fremmede droner gentagne gange flyve uforstyrret rundt i timevis over Danmarks vigtigste infrastruktur. Heriblandt nu tilsyneladende lufthavne, hvor Forsvarets fly står. Regeringen har et gigantisk forklaringsproblem.”
Spørger man Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, er den slags kritiske bemærkninger dog åbenbart noget nær landsskadelige. I Deadline fik han i hvert fald forklaret, hvordan tiden ikke er til kritik:
“Når man hører den her kritik, og der bliver slynget om sig med begreber som ‘ydmygende’ og ‘pinligt’, så synes jeg vi er foruroligende tæt på at komme derhen, hvor vores fjende gerne vil have os hen. Nemlig hvor vi skændes, bliver splittede, og hvor vi siger, at det her sker, fordi regeringen er dum.”
Modtaget, vi må ikke sige, at regeringen er “dum”; igen denne infantilisering af folks fornuft. Indrømmet, det ser da heller ikke alt for kønt ud for os danskere, når vi får lukket luftrummet over Billund, fordi vi pludselig også bliver bange for stjernerne på himlen. Eller når den mest læste historie på tv2.dk – selv nu, med alt hvad der foregår i verden – i skrivende stund er en artikel om, hvilke stjerner der egentlig dansede bedst i Vild med dans. Men altså, kan vi som minimum ikke blive enige om, at debat ikke behøver være det samme som splittelse?
Det, den meget mystiske, sandsynligvis meget russiske dronefjende vil, er ikke kun – som Mette Frederiksen siger i sin børnetale – at “underminere tilliden til myndighederne.” For kender vi en diktatorisk type som Vladimir Putin ret, er formålet også at slå sprækker i vores demokrati som sådan. Og det opnås meget effektivt, når vi end ikke tør debattere, hvad der er rigtigt og forkert, men i stedet forventes at gøre pænt honnør til magthaverne og slå hælene lige så flot sammen som Robert Hansen (statistisk den bedste mandlige deltager i Vild med dans historie med et pointgennemsnit på 8,6).
Konfronteret med dronerne vil regeringen og Mette Frederiksen, ironisk nok, foretrække, at vi selv bliver droner: tankeløse bier, som sværmer for deres dronning. Men det kan altså godt blive for honningsødt, selv i en krisetid. /David Dragsted