Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Selv med de seneste ugers dronetrusler summende i ørerne kunne Europas ledere ikke blive enige om noget konkret, da de onsdag og torsdag mødtes i København. To dage med to europæiske topmøder endte, som sådanne oftest gør; meget snak, ingen handling.
Onsdag stod på et ‘uformelt’ topmøde mellem EU’s stats- og regeringsledere samt allestedsnærværende EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og den relativt anonyme formand for Det Europæiske Råd, António Costa. Meningen med et uformelt EU-møde er ikke, at aftaler skal godkendes og underskrives, men alligevel havde de sidste ugers dronehændelser givet en forhåbning om, at EU-lederne ville stå skulder ved skulder i enighed om en plan for Europas fremtidige sikkerhed.
Sådan skulle det ikke gå. Selvom Mette Frederiksen begyndte dagen med at tegne stregerne tydeligt op ved at drage paralleller til mellemkrigstiden, blev topmødet i stedet en fremkaldervæske for de stridigheder, der de seneste år har kendetegnet EU-samarbejdet.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen havde taget flere store idéer med i tasken fra Bruxelles: både om den såkaldte dronemur og om indefrosne russiske milliarder. I spørgsmålet om dronemuren, der skulle sikre EU’s østlige flanke mod Rusland, var der bred enighed om vigtigheden i at udvikle den europæiske drone- og anti-droneteknologi, men udsigten til at overlade styringen af europæisk forsvar til EU-kommissionen vakte samtidig skepsis hos de store nationer Tyskland og Frankrig. Forsvar er nemlig en af de få ting, der stadig er en national kompetence i EU-samarbejdet, og den kompetence opgiver de ikke uden videre.
Von der Leyens andet forslag mødte nogenlunde samme respons. Bred enighed om idéen, men skepsis om udformningen. Det belgiske finansfirma Euroclear har indefrosset 176 mia. euro fra Rusland, siden krigen i Ukraine startede, og det er de penge, som EU-kommissionen nu vil bruge til at udstede et lån til Ukraine. Ifølge international lov er det egentlig ulovligt direkte at beslaglægge de russiske aktiver, men kommissionen mener at have fundet en lovlig konstruktion, hvor russerne kan få pengene tilbage, hvis de en dag går med til at betale krigsskadeerstatning til Ukraine – hvilket jo næppe kommer til at ske.
Netop den lovmæssige usikkerhed om lånets konstruktion fik Belgiens premierminister Bart De Wewer op af stolen: “Det er risikabelt, hvad vi vil gøre. Jeg vil have, at alle er klar over det. Og jeg vil have en underskrift: Vi går i den båd med jer,” udtalte De Wewer på et pressemøde. Som hjemland for Euroclear er belgieren bange for at stå alene, hvis lånekonstruktionen fører til en større retssag.
De Wewers forbehold er da heller ikke grebet ud af den blå luft. I september sagde Dmitri Medvedev, der er viceformand for Ruslands sikkerhedsråd, at hvis Europa konfiskerer russiske aktiver, så vil Rusland gå efter europæerne “i alle tænkelige internationale og nationale domstole” og “i nogle tilfælde endda uden for retten”. Ikke en betryggende udmelding.
Det var ikke kun von der Leyen, der havde idéer med til bords. Også rådsformand António Costa ville lege med og foreslog en ændring af reglerne i EU’s optagelsesproces. Forslaget ville gøre det nemmere for Ukraine at komme i gang med optagelsesprocessen, men som sædvanligt satte Ungarns Putin-venlige premierminister Viktor Orbán en stopper for det.
De tre store forslag udstiller de udfordringer, EU-samarbejdet står over for i disse år. Selv med bred enighed om nødvendigheden af at styrke det europæiske forsvar opstår der magtkampe mellem EU og regeringscheferne om hvordan det skal foregå. Og endnu en gang fortsætter Ungarn med at sætte en kæp i hjulet på den ukrainske optagelsesproces.
Torsdag blev forsamlingen udvidet med ledere fra 20 andre lande samt flere topfolk fra EU og Nato til det syvende møde i The European Political Community. Topmødet, der er den franske præsident Emmanuel Macrons påfund, har til formål at holde landene uden for EU tættere på og skabe afstand til Rusland. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyy var da også mødt op i København og fik Ukraine til at fylde på dagsordenen ved at proklamere, at Rusland “optrappede sine destruktive handlinger”.
Som frygtet blev flere af onsdagens stridigheder gentaget til torsdagens topmøde, og ingen reelle resultater kom på bordet. Som sædvanlig trækker forhandlinger i EU i langdrag. De sidste to dage i København går nok mere i glemmebogen end i historiebogen. /Oliver Brinkmann