Nyhedsanalysen
Nobert Hofer: Flertydighed for folket (3:5)
Rollen som outsider er populær – og svær – i moderne politik. At stå uden for etablissementet kræver et andet sprog. Og netop dét har den østrigske præsidentkandidat Norbert Hofer fundet. Han står til at blive Vesteuropas første højreradikale statsleder i EU-æraen nu på søndag.
Norbert Hofer, candidate of Austria's right-wing Freedom Party, FPOE, sits before a television debate with Alexander Van der Bellen (not in pIcture) candidate for presidential elections of the Austrian Greens, in Vienna, Austria on November 27, 2016. Austria will hold the postponed second round of the presidential elections on December 4, 2016. / AFP PHOTO / JOE KLAMAR
Regel nummer 1 for politikere, der vil bryde med status quo og repræsentere et alternativ, er at bruge et særligt sprog og gerne selvopfundne ord. Den udbredte vrede rettet mod den gamle garde af politikere skyldes nemlig i høj grad, at de lyder alt for ens, uanset hvilket af de store partier, de kommer fra. Derfor vækker det opsigt, når nye politiker-fænomener formår at kortslutte den diplomatiske tone blandt de såkaldte ‘levebrødspolitikere’, for i stedet at bruge f.eks. jævnt hverdagssprog. I USA har den nye præsident Donald Trump rykket alle grænser i den politiske debat ved at komme med udbrud som ”Grab them by the pussy”.
Herhjemme i Danmark har vi også haft vores pirat-politikere, eksempelvis sømandsbossen Preben Møller Hansen, der kom i Folketinget i 1987 med sit lille, venstrepopulistiske parti Fælles Kurs. Da han trådte op på talerstolen og henvendte sig til åndsfællen Mogens Glistrup, glemte han – som protokollen tilsiger – at titulere ham ”Hr. Mogens Glistrup”. Folketingets formand irettesatte straks Preben Møller Hansen, som blot svarede: ”Jeg plejer sgu altid at sige Mugge til ham.”
I Østrig, hvor vælgerne på søndag går til præsidentvalg, har den højrenationale kandidat Norbert Hofer udviklet et helt nyt og så meget desto mere overrumplende sprog. Han taler hverken lummert eller bodega-agtigt. Tværtimod.
Neuro-nationalisme
45-årige Norbert Hofer er ikke vred. Han er heller ikke grov i munden. Præsidentkandidaten fra FPÖ, Freiheitliche Partei Österreichs, har et endnu mere særegent sprog at trække på. Hofer er nemlig tidligere underviser/coach i ‘Neurolingvistisk programmering’, NLP, en form for positiv terapi, hvor fejl blot opfattes som konstruktiv feedback, og hvor et pædagogisk sprog næsten antager religiøse under- og overtoner. Som et særsyn blandt højrenationale politikere i Europa har Norbert Hofer derfor en påfaldende generøs, rummelig og overbærende attitude.
Under valgkampen har han effektivt forsvaret sig mod kritiske udsagn fra både modkandidaten Alexander van der Bellen og journalister med modspørgsmål, såsom: ”Har du drukket for meget kaffe i dag?”, eller ”Hvorfor er du så aggressiv i dag?”. Frem for blot at lade sig interviewe som enhver anden politiker forsøger Norbert Hofer således at indtage rollen som terapeut over for journalisten. Dermed kan han stille sig på vælgernes side imod medie-etablissementet – eller ‘Lügenpresse’, som højrenationale politikere i tidligere tider har kaldt mainstream-medierne. Han hverken tilsviner eller bander, nej, Norbert Hofer taler i neurolingvistiske koder.
Fremtoningen er iøjnefaldende og alternativ, også i forhold til nært politisk allierede som Marine le Pen fra Front National i Frankrig og Frauke Petry fra Alternative für Deutschland, AfD. Hvor de andre højrenationale populister kaldes for neo-nationale, har Norbert Hofer taget skridtet videre og har nu opfundet sin helt egen neuro-nationalisme: Højrepopulisme indpakket i et terapeutisk sprog.
Føljetonen om Norbert Hofer fortsætter i morgen og frem til weekenden.