Greta Thunberg mod vindmøller 

Klimaaktivist Greta Thunberg er på samernes side. Også selvom det ind imellem betyder, at hun demonstrerer imod vindmøller. Som i 2023, hvor hun demonstrerede ved Regjeringskvartalet i Oslo. I oktober 2021 slog Norges Højesteret hammeren i bordet og konkluderede, at opførelsen af vindmøllerne havde krænket samernes rettigheder, som havde brugt området til rendrift i flere århundreder. Men vindmøllerne var stadig i brug.

Samerne er det eneste oprindelige folk i EU, som er anerkendt af FN, og de lever nordpå, spredt ud over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Længe før Kiruna by blev bygget for at huse minearbejderne, har området været beboet. Ifølge arkæologer i mere end 6000 år. Da byens kirke blev flyttet for at gøre plads til mineudvidelsen i slutningen af august, var det heller ikke alle, der var begejstrede. “Flytningen af kirken er et symbol på, hvilken kultur staten anser for værd at beskytte – og det er ikke den samiske kultur,” lød det fra gruppen Min Ođđa Giron, der repræsenterer to svenske samebyer Laevas og Gabna.

Minedriften har ændret samernes levevis. “Dér løber hovedvejen, dér står vindmøllerne, dér er byen, minen, minens industriområde, elven, skibakken, jernbanen, som koster utallige rener livet hvert eneste år. Og hér vil man nu udvide minen yderligere på vores jord, så renernes adgang til vintergræsningsarealerne på den anden side af byen bliver stort set umulig,” sagde Karin Kvarfordt Niia til Kristeligt Dagblad i 2023.

“Oprindelige befolkningers rettigheder og menneskerettigheder skal gå hånd i hånd med klimabeskyttelse og klimahandling. Det kan ikke ske på bekostning af nogle mennesker,” har Thunberg udtalt.

Ifølge et studie udgivet i Nature er mere end halvdelen af mineralerne, der skal bruges til den grønne omstilling, lokaliseret på eller tæt på oprindelige befolkningers landområder.

Ilse Renkens, som har undersøgt og skrevet en ph.d. om oprindelige befolkningers rolle i den grønne omstilling, konkluderer, at anerkendelsen af oprindelige befolkninger ikke nødvendigvis sikrer, at deres rettigheder respekteres. “Hverken i det globale syd eller nord kan vi tage for givet, at virksomheder og offentlige myndigheder opfylder deres forpligtelser. Oprindelige befolkninger må konstant kæmpe for at opnå respekt for deres rettigheder fra stater og virksomheder,” siger hun.

I en analyse udgivet i sommer, konkluderer Business & Human Rights Resource Centre, at der har været en stigning i sagsanlæg mod mineselskaber og virksomheder inden for vedvarende energi.

70 pct. af de registrerede retssager omhandlede menneskeretten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, mens 56 pct. handlede om vandforurening eller retten til adgang til rent vand. Næsten halvdelen af sagerne var anlagt af repræsentanter for oprindelige befolkninger. “Retssager, som ofte er den sidste udvej, er blevet et magtfuldt redskab for dem, der er udelukket fra beslutningsprocessen. Disse retssager er ikke en afvisning af klimahandling; de er et krav om en retfærdig omstilling,” fastslog Elodie Aba, der stod bag analysen.

“Det er meget kompliceret og dyrt. Det tager meget tid, hvis man er tvunget til at føre retssager for at beskytte sine menneskerettigheder og sin ret til at have en levende kultur og et levende sprog og udøve husdyrbrug,” siger Stefan Mikaelsson, som er folkevalgt medlem af Sametinget i Sverige, til Føljeton.

“Behovet for naturressourcer, for adgang til og udvinding af naturressourcer er uendeligt for denne økonomi,” siger han, men understreger, at han gerne vil være en del af løsningen, ikke problemet.

Problemet er større end Sverige.

Med FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder fra 2007 har oprindelige befolkninger ret til frit, forudgående og informeret samtykke vedrørende projekter på deres landområder. Den rettighed har en “lang historie” for at blive ignoreret, siger Galina Angearova, som er direktør i Securing Indigenous Peoples’ Rights in the Green Economy Coalition.

“Lithiumminedrift i min hjemregion er blevet opofret for Europas overgang til elbiler. Hver eneste elbil drives af indfødte folks blod. Vi er ikke imod teknologi eller udvikling – vi er imod en rovdyrsmodel, der krænker rettigheder og ødelægger landet,” har aktivisten Djalma Ramalho Gonçalves udtalt.

Sidste år fandt den norske regering og samerne en fælles løsning, og landets statsminister Jonas Gahr Støre konkluderede, at ”staten må lære af denne sag og sikre, at overtrædelser ikke gentager sig. Det handler om bedre dialog.”

Mikaelsson tror dog ikke på, at EU lærer dét lige foreløbigt: “Det vil tage lang tid. Jeg har ikke tid til at vente så længe.” /Emilie Ewald

Fjerde og sidste afsnit i serien kan læses her: Hele vejen til COP30

Artikelserien Energi til EU er Føljetons sidste ud af tre under titlen ‘EU på egne ben’ og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.