I kendte rammer

Afhængig af, hvor du bor i landet, vil tilbuddene i forbindelse med hjemmefødsel også variere. For min kærestes og mit vedkommende kom vi – som nævnt i første afsnit – under Region Hovedstadens hjemmefødselsordning: et samarbejde mellem Rigshospitalet, Amager-Hvidovre Hospital, Herlev-Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital, hvorfra tilknyttede jordemødre skiftes til at have døgnvagter – og rykke ud til de fødendes hjem, når telefonen ringer.

Set fra de vordende forældres synspunkt er det nemt at få øje på fordelene: Man undgår at skulle transportere sig selv til hospitalet (og måske endda blive sendt hjem igen, hvis ikke fødslen er langt nok henne). I stedet er det hjemmefødselsjordemoderen, som kommer til den fødende. Ligesom hun, hvis alt går godt, bliver i flere timer efter fødslen for at sikre sig, at familien får en god start på den nye babytilværelse.

Tempoet og opmærksomheden ved en hjemmefødsel er – som tidligere formand for Jordemoderforeningen og jordemoder ved Region Hovedstadens hjemmefødselsordning Lillian Bondo også har pointeret i en kronik i Politiken – simpelthen en anden. Hvilket tilsvarende afspejler sig i den tilfredshed, både fødende og jordemødre oplever. Man får, så at sige, pænt meget omsorg for sine skattekroner – ligesom hospitalerne bl.a. sparer indlæggelsestid og rengøring.

Som Bondo bemærker i Politiken, kan det dog blive bedre endnu. I modsætning til i andre regioner har man i Region Hovedstadens hjemmefødselsordning ikke kendt jordemoder – hvilket betyder, at den jordemoder, som rykker ud til fødslen, risikerer at være en jordemoder, du aldrig før har mødt. Spørger man Bondo, burde kendt jordemoder ellers være idealet, “for det giver en højere tilslutning til hjemmefødselstilbuddet, især som det udmøntes i Region Sjælland.” Noget tilsvarende siger Jordemoderforeningens nuværende forkvinde Lis Munk også til Føljeton (der kommer mere fra hende i næste afsnit):

“Vi ved, at kontinuitet har en stor betydning generelt, og det har det selvfølgelig også, når man skal føde hjemme. Så der er helt klart noget rigtig godt ved den hjemmefødselsordning, de har strikket sammen i Region Sjælland.”

Og der var den så igen: Region Sjællands hjemmefødselsordning. Taler man med en hjemmefødselsekspert, går der – som vi også så i forrige afsnit – ikke længe, før netop den ordning bliver fremhævet som særligt eksemplarisk. Ser man på statistikkerne, forstår man hurtigt hvorfor.

På landsplan er det, som tidligere nævnt, under 3 pct., som vælger at føde hjemme; i Region Hovedstaden var det sidste år 2,6 pct. af alle fødende. Men i Region Sjælland er tallet over det dobbelte, faktisk nærmere 7 pct. – og i Odsherred Kommune, hvor Hjemmefødselsordning Sjællands oprindelige initiativtager Hanne Lunøe bor, er det over 16 pct., som føder hjemme. Dermed er Odsherred også det sted i hele Norden, hvor der ifølge TV 2 Øst (som for nylig har lavet en dokumentarserie om ordningen) er allerflest hjemmefødsler.

Sammenhængende forløb

Oprindeligt opstod hjemmefødselsordningen som følge af en pludselig mangel: En mindre fødeklinik i Nykøbing Sjælland var blevet lukket, hvorfor de fødende kvinder nu måtte køre op til tre kvarter til Holbæk. I 1991 satte Lunøe sig derfor for at løse problemet ved at etablere et nyt hjemmefødselstilbud og indgå en aftale med den daværende amtsborgmester i Vestsjællands Amt om at lade pengene følge patienten. Da amter blev til regioner, blev ordningen også udvidet. I dag tæller den 11 jordemødre, fordelt ud over fem geografisk spredte teams, så man kan dække hele regionen, forklarer Hjemmefødselsordning Sjællands forkvinde Mie Hammershøi til Føljeton.

Resultatet er en privat ordning, som indgår i et tæt samarbejde med Region Sjælland og de lokale sygehuse. Hammershøi pointerer, hvordan netop den konstruktion giver jordemødrene de optimale betingelser for at facilitere de bedste hjemmefødsler: “I og med at vi er privatpraktiserende, så er det 100 pct. os jordemødre, som beslutter os for, hvad der er kvalitet og god faglighed i et forløb. Hvad der gør, at vi kan gå stolte på arbejde hver eneste dag.” Hun understreger, at det dog selvfølgelig stadig er en frihed under ansvar: “Vi skal leve op til samme type krav, som et hvilket som helst hospital med en fødeafdeling skal leve op til.”

Konkret sørger man ved Hjemmefødselsordning Sjælland for at tilpasse sig den enkelte families behov, eksempelvis hvad angår mængden af konsultationer. Fødselsforberedelsen finder sted i mindre hold, og så er “kendthed” alfa og omega: Det er de samme to til tre jordemødre, som følger familien gennem hele graviditeten, så fødslen også byder på et kendt ansigt. Tilsammen giver det de bedste oplevelser, mener Hammershøi:

“Vi kan virkelig mærke det, når vi har lagt en masse god energi – og tid – i at skabe tryghed og forståelse for fødselsprocesser, graviditet og så videre. Det ser vi komme alle til gode når kvinden får veer, fordi hun og hendes kæreste har lært at navigere i det. De ved, hvad de kan forvente, de har fået nogle gode redskaber, og de er trygge ved os, når vi træder ind ad døren. Vi har nemt ved at aflæse dem, og de har nemt ved at lade sig vejlede, uden at skulle føle, at de skal være på barrikaderne for at passe på deres grænser, ønsker og behov.”

Mindre mystik – mere viden

Sammenlagt var det lige under 500 familier, som sidste år var tilknyttet Hjemmefødselsordning Sjælland. Og ifølge Mie Hammershøi er det vidt forskelligt, hvad slags familier der er tale om: De kommer fra alle samfundslag og med varierende motivationer for at føde hjemme. Hvilket i sig selv bortviser diverse fordomme om, at hjemmefødsler er “sådan noget flippet noget, hvor man spiser moderkage”. Heldigvis er hjemmefødsler i stigende grad ved at blive afmystificerede, mener hun – særligt i takt med, at nyere forskning understreger, hvor sikkert det er, og flere eksempelvis deler deres oplevelser på sociale medier:

“Da jeg startede som hjemmefødselsjordemoder i vores team for 18 år siden, var skepsissen meget udtalt. Der var det meget sådan ‘ej, tør du virkelig det?’ eller ‘skal du så danse en farve?’. Men det synes jeg ikke, jeg oplever i samme grad længere – blandt andet også fordi yngre læger jo er rigtigt dygtige til at arbejde evidensbaseret. Og når de læser evidensbaserede undersøgelser, der viser, at hjemmefødsel er lige så sikkert som fødsel på sygehus, så er de ikke lige så firkantede omkring at anbefale det.”

I sidste ende betyder den gradvise afmystificering, at flere kan få lov til at opleve, hvordan fødsler også kan foregå: “Fordelene er jo helt klart, at der er den ro omkring ens fødsel, som gør, at fødehormonerne også arbejder bedre og bedre. Det vil sige, at mor producerer bedre veer, og at hun samtidig ilter sin baby bedre. Så derfor er der bare et meget bedre outcome for både mor, baby og partner. Også i forhold til, at man kan få lov til at sidde og nyde sin baby, uden at skulle noget som helst andet. Og at baby kan få lov til at sanse sine forældre og den nye verden uden at blive forstyrret af alt muligt.”

Det åbne spørgsmål er så bare, hvor længe de fødende i Region Sjælland kan få lov til at nyde godt af ordningen og dens mange fordele. Som følge af den sundhedsreform, som blev vedtaget i Folketinget i 2024, vil Region Hovedstaden og Region Sjælland fra 1. januar 2027 blive lagt sammen til den nye (og enorme) Region Østdanmark. Allerede ved valget den 18. november vil det nye regionsråd – som i hele 2026 vil fungere som et såkaldt forberedelsesudvalg – blive stemt ind. Og frygten er, at der i det nye råd vil være et politisk flertal, som vil favorisere Region Hovedstadens til sammenligning mere skrabede hjemmefødselsordning.

Af samme grund bliver valgkampen for Mie Hammershøi og hendes kollegaer også et spørgsmål om at råbe regionsrådspolitikerne op: “Så man ikke kommer til at begå dumme fejl, og sparer noget væk, som fungerer virkelig godt, som er borgernært, og som giver lighed og sundhed på den helt store klinge.”

/David Dragsted

Dette er andet afsnit af fire i vores serie om hjemmefødsler. Læs tredje afsnit her: Fødslernes fortællinger.