15. oktober 2025

De første døgn efter våbenhvilen i Gaza har blotlagt, hvor skrøbelig aftalen er. Israels styrker fortsætter med at dræbe palæstinensere trods våbenstilstanden, Hamas forsøger at genvinde kontrol med offentlige henrettelser, og striden om nødhjælpen skærpes. FN advarer om hungersnød og kræver, at alle grænseovergange åbnes, mens Sydafrika understreger, at folkemordssagen mod Israel ved Den Internationale Domstol fortsætter uanfægtet af våbenhvilen.

Uroen breder sig samtidig uden for Gaza. Højrenationale ministre markerer sig på Al Aqsa-moskéen i Jerusalem for anden gang, bosættervolden på Vestbredden tiltager, og i israelsk politik skaber spørgsmålet om Hamas’ afvæbning fortsat splid i toppen. Midt i dette kalder Donald Trump våbenhvilen en milepæl og varsler, at USA selv vil afvæbne Hamas – “måske med vold” – hvis bevægelsen ikke gør det frivilligt. Han afviste at uddybe hvordan, og tilføjede blot, at “de ved, jeg ikke leger”.

Han erklærede samtidig, at han var “OK” med, at Hamas i de seneste dage har henrettet personer, som bevægelsen anklager for kriminalitet eller samarbejde med Israel, i områder, hvor dens styrker igen har taget kontrol efter de israelske tilbagetrækninger. Dagen før havde han sagt, at sådanne operationer havde fået “godkendelse” for at sikre ro, mens fordrevne vender tilbage til de sønderbombede kvarterer.

Netanyahu gentog Trumps formuleringer i et interview med CBS. Ifølge Times of Israel sagde han, at Israel giver fred en chance, men at “hele helvede” vil bryde løs, hvis Hamas ikke afvæbner som krævet i Trumps Gaza-plan. Planen indebærer demilitarisering og et stop for våbenproduktion og smugling.

Hamas’ synlige genopdukken på gaden er dokumenteret af Reuters, som beskriver en video, bekræftet som autentisk af en Hamas-kilde, hvor syv mænd tvinges i knæ og henrettes med skud i ryggen.

Våbenhvilen holder kun delvist. Ifølge Middle East Eye blev mindst syv palæstinensere dræbt af israelske styrker i Gaza tirsdag, seks i Gaza City og en i Khan Younis. Gazas civilforsvar oplyste, at fem mistede livet i Shujaiya, mens de inspicerede deres hjem.

Den israelske hær har erkendt at have åbnet ild i Gaza City og forklaret, at personer havde krydset en såkaldt gul linje nær de tilbagetrukne israelske positioner. Hæren hævdede ikke, at de dræbte var bevæbnede.

Den israelske avis Israel Hayom skriver imidlertid, at USA har ladet Israel forstå, at USA støtter militære handlinger, hvis Israel vurderer, at Hamas har brudt aftalen på en måde, der udgør en sikkerhedstrussel.

Nødhjælpen er blevet en prøvesten for våbenhvilen. Først henvendte Israel sig til FN og meddelte, at man kun vil lade 300 lastbiler med hjælpemidler krydse ind i Gaza dagligt, og at Rafah-overgangen forbliver lukket, ligesom brændstof og gas stort set fortsat blokeres, indtil alle afdøde israelske gidsler er tilbageleveret. Aftalen fastsatte ellers 600 lastbiler om dagen som mål, hvilket FN har beskrevet som det absolutte minimum for at dække de humanitære behov. Senest har israelske medier natten til onsdag rapporteret om et kursskifte, hvor Rafah genåbnes efter yderligere overdragelser af lig.

Ifølge Reuters udtalte Det Internationale Røde Kors’ talsperson Christian Cardon, at eftersøgningen af de afdøde vil tage tid, at opgaven er enorm, og at nogle måske aldrig bliver fundet.

FN og Røde Kors kræver, at alle grænseovergange åbnes. I Genève sagde Cardon, at alle indgangspunkter bør være åbne, fordi behovene er så store. Jens Lærke fra FN’s humanitære kontor OCHA forklarede, at nogle overgange er delvist ødelagte, og at veje i Gaza skal ryddes, før lastbiler kan bringe mad, medicin, brændstof og vand frem.

Ifølge UNICEF står 1.370 lastbiler klar til at krydse grænsen, mens WHO understreger, at presset på hospitalerne ikke forsvinder hurtigt. FN erklærede allerede den 22. august hungersnød i Gaza og vurderede, at en halv million mennesker befinder sig i katastrofale forhold.

Jaco Cilliers, repræsentant for FN’s udviklingsprogram UNDP, beskrev ødelæggelserne som næsten ubegribelige og sammenlignede mængden af murbrokker med tretten pyramider i Giza.

Genopbygningens omfang kan aflæses i tallene. FN og en række lande har tilsammen forpligtet sig til at bidrage med 70 milliarder dollar til genopbygningen af Gaza.

Omfanget af ødelæggelserne er enormt. I Gaza By er 83 pct. af alle hjem beskadiget eller ødelagt, og mindst 55 millioner ton murbrokker ligger tilbage, mange af dem fyldt med ueksploderet ammunition. UNDP’s repræsentant Jaco Cilliers vurderer, at genopbygningen kan tage årtier og afhænger fuldstændigt af, at våbenhvilen holder.

Ifølge AP har Israel under våbenhvilen løsladt en række sundhedsarbejdere fra Gaza, men flere fremtrædende hospitalsledere sidder fortsat fængslet uden sigtelse. Blandt dem er Dr. Hossam Abu Safiya, direktør for Kamal Adwan Hospital i det nordlige Gaza, som blev et symbol på sundhedspersonalets kamp under belejringen. Han har været fængslet i næsten ti måneder.

Ifølge Physicians for Human Rights–Israel har Abu Safiya hverken været stillet for en dommer eller blevet afhørt, mens han har tabt omkring 25 kilo under tilbageholdelsen. AP beskriver billeder og vidnesbyrd om slag, sult og elendige forhold i israelske fængsler. Israel hævder, at hospitaler blev mål, fordi Hamas brugte dem til militære formål, en påstand de palæstinensiske sundhedsmyndigheder afviser, og Israel har til gode at føre evidens for.

Trods fangeudvekslingen sidder over 9.100 palæstinensere fortsat i israelsk fangenskab, mange uden sigtelse eller rettergang. Ifølge Middle East Eye holdes 3.544 personer i administrativ forvaring uden tiltale, 52 er kvinder, og omkring 400 er mindreårige. Rettighedsgrupper dokumenterer udbredt vold, sult og mishandling i fængslerne, og mindst 78 fanger er døde i israelsk varetægt siden krigens begyndelse.

Uden for Gaza præges situationen af både religiøse markeringer og tiltagende bosættervold. Ifølge det tyrkiske Anadolu Agency trængte den kontroversielle minister Itamar Ben-Gvir tirsdag ind på Al Aqsa-moskéens område for anden gang på en uge, eskorteret af politi. Det var ifølge mediet hans 13. besøg, siden han tiltrådte i 2022. Finansminister Bezalel Smotrich, der også har indflydelse på bosættelsespolitikken, lover, at der “vil være jødiske bosættelser i Gaza”, med henvisning til Israels sikkerhed.

Volden på Vestbredden vidner om en krise, der rækker ud over Gaza. Ifølge Al Jazeera er antallet af bosætterangreb steget markant siden 2023, med over 1.000 registrerede hændelser i årets første otte måneder. 2025 er dermed på vej til at blive det mest voldelige år siden 2016.

Data fra FN’s kontor for humanitære anliggender, OCHA, viser næsten 3.000 angreb på to år. Over 1.000 palæstinensere er blevet dræbt, og næsten 10.000 såret på Vestbredden siden oktober 2023, heraf mindst 178 alene i år. Al Jazeera beskriver, at volden ofte topper under olivenhøsten og udføres af bevæbnede bosættere, som ofte ledsages eller beskyttes af israelske soldater.

Det internationale retsopgør fortsætter uanfægtet af våbenhvilen. Ifølge Al Jazeera fastslog Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa, at sagen mod Israel ved Den Internationale Domstol går videre uændret. Ramaphosa oplyste, at Israel skal svare på Sydafrikas indlæg inden januar 2026, at de mundtlige høringer ventes i 2027, og at dommen kan falde mod slutningen af 2027 eller begyndelsen af 2028.

Ifølge Al Jazeera har domstolen allerede pålagt Israel midlertidige foranstaltninger for at forhindre folkemordshandlinger og sikre nødhjælp, men påbuddene er kun delvist fulgt. Flere lande har sluttet sig til sagen til støtte for Sydafrika, mens Israel kategorisk afviser anklagerne.

Informationskrigen udspiller sig nu også på de digitale platforme. En artikel i Washington Post beskriver, hvordan Google tillod det israelske udenrigsministerium at køre annoncer på YouTube, der benægtede sulten i Gaza, netop mens FN officielt havde erklæret hungersnød, og hundredtusinder led af ekstrem underernæring.

Ifølge avisen fremstillede annoncerne rapporterne om sult som løgn og propaganda, mens FN’s og nødhjælpsorganisationers data viste det modsatte. Interne e-mails hos Google, som Washington Post har fået fingrene i, viser, at flere medarbejdere udtrykte bekymring, men ledelsen besluttede, at kampagnen ikke overtrådte virksomhedens politik.

Washington Post beskriver sagen som et eksempel på, hvordan store teknologiplatforme spiller en aktiv rolle i informationskrige under væbnede konflikter.

Pressens adgang til Gaza er fortsat stærkt begrænset. Ifølge The Guardian kræver Foreign Press Association, at Israel straks åbner grænserne for internationale journalister efter våbenhvilen. Siden oktober 2023 har udenlandske medier været afskåret fra fri adgang og må i stedet støtte sig til palæstinensiske reportere i Gaza, der hører blandt verdens mest udsatte journaliststand. 197 journalister er blevet dræbt de seneste to år.

The Guardian tilføjer, at en FN-rapportør har betegnet et israelsk angreb i det sydlige Libanon den 13. oktober 2023, hvor Reuters-journalisten Issam Abdallah blev dræbt, som en krigsforbrydelse.

Vi slutter briefen i dag med to perspektiver. Den højreorienterede israelske historiker Benny Morris, og Diana Buttu, palæstinensisk jurist og tidligere rådgiver for PLO.

Benny Morris skriver i Quillette, at Trumps plan har bragt gidslerne hjem og midlertidigt standset krigen, men at dens skæbne afhænger af to uforenelige krav: Hamas nægter at afvæbne, og Israel vil ikke acceptere nogen palæstinensisk stat.

Han ser planen som et forsøg på at stabilisere Gaza snarere end at skabe fred. Hamas, skriver han, rekrutterer tusinder af nye kæmpere “drevet af hævn og finansieret af Qatar og Iran”, mens Israel nægter at give plads til nogen palæstinensisk myndighed.

For Morris er planen et stykke politisk teater. Et midlertidigt pusterum, ikke en løsning. Den vil, skriver han, “stabilisere Gaza for en stund, men ikke ændre virkeligheden, hvor Israel fortsat kontrollerer, og Hamas fortsat regerer under jorden”.

Diana Buttu, tidligere rådgiver for PLO, siger i et interview i New York Times, at krigen måske er standset, men at besættelsen består. Hun beskriver Trumps plan som “endnu et forsøg på at lægge låg på årtiers ødelæggelse”, og advarer om, at aftalen hverken stopper drabene eller adresserer de grundlæggende årsager til konflikten.

“Det er aldrig før sket, at et folk har måttet forhandle en afslutning på et folkedrab”, siger hun og peger på, at palæstinenserne blev tvunget til at forhandle “en ende på sulten med dem, der har skabt sulten i første omgang”. Ifølge Buttu giver teksten Israel næsten fuld kontrol over, hvad der kommer ind i Gaza, og ingen garanti mod, at krigen genoptages.

Hun kalder planen “et israelsk dokument rebranded som amerikansk” og bemærker, at Trumps 20-punktsplan hverken nævner en palæstinensisk stat eller en afslutning på besættelsen. “Hvis palæstinenserne opfører sig pænt og dropper sagerne mod Netanyahu ved Den Internationale Straffedomstol, kan vi måske begynde at tale om en stat”, citeres hun for.

Buttu fremhæver, at Israel har ødelagt “omkring 98 pct. af Gazas landbrugsjord”, hvilket gør befolkningen næsten fuldt afhængig af israelsk import. Hun afviser de nylige anerkendelser af Palæstina som “den nye tryllepille”. Symbolsk støtte, der tillader Vesten at vende blikket væk.

“De siger, de anerkender Palæstina, alt imens de ser på, mens det bliver udslettet”./Poyâ Pâkzâd

Hvis du ønsker at støtte arbejdet bag dette brief, kan du sende et valgfrit bidrag via MobilePay på 30494939. Alle frivillige bidrag er værdsat og går ubeskåret til forfatteren.