Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ikke for at svælge i intime detaljer ,men for 11 år siden sendte filmfotografen Bo Tengberg en email til Mette Frederiksen, der på det tidspunkt var justitsminister og fraskilt. Han har vel set hende i fjernsynet og tænkt, at hun var noget for ham. Mod alle odds bar kontakten frugt. Der var respons. De to mødtes, og hun faldt straks “pladask” for hans charme, har hun siden udtalt til Billed Bladet.
I december 2019 var der et stort portræt af Mette Frederiksen i DSB’s passagermagasin Ud & Se med Folketingets åbning et par måneder tidligere som reportagemæssigt omdrejningspunkt. Bo Tengberg optræder i en pudsig scene i teksten: Efter at Frederiksen har holdt sin første åbningstale som statsminister, søger hun hen mod ham og spørger, hvordan han synes, det gik. “Det gik fremragende,” siger han, mens han lægger armen om livet på hende.
Portrættøren, journalisten Frank Stokholm, beskriver de næste 10-20 sekunder sådan her: “Et øjeblik er der stille. Embedsmænd, livvagter og folketingsbetjenten i den lange, sorte frakke venter. ‘Har du travlt i dag?’ spørger kæresten. Embedsmændene holder omtrent masken. 54-årige Bo Tengbergs jakkesæt står skarpt med et hvidt lommetørklæde nobelt foldet i brystlommen. Men de let slidte og ikke helt matchende brune chelseastøvler med den praktiske sål antyder, at manden – som både er filmfotograf og filminstruktør – stadig er ved at tillære sig magtens sociale koder.”
Mette Frederiksen svarer, at hun har “en del presse”. Da hun er gået videre med sit entourage og kæresten, der ifølge Stokholm stadig har sin hånd på hendes talje, står en folketingsbetjent tilbage og kigger efter dem. Så lukker han døren og siger vantro leende for sig selv: “Om statsministeren har travlt på Folketingets åbningsdag?”
Ja, der har været noget at lære om etikette og konveniens i magtens cirkler. Men Bo Tengberg synes at være kommet efter det i de mellemliggende år. Som man har kunnet læse i Ekstra Bladet i de seneste dage, har han i hvert fald formået at lande en aftale med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj om at lave en dokumentarfilm om ham – altså som instruktør. Det er godt gået af en mand, hvis lange cinematografiske karriere først og fremmest har været at stå bag kameraet på danske tv-serier og julekalendere.
Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark, siger ligeud til avisen, at Tengberg bør trække sig fra projektet, “fordi det i virkeligheden kan opfattes som en propagandafilm for regeringens politik”. Og som Jesper Olsen også påpeger: “Og så har han adgang til den ukrainske præsident, fordi han er gift med statsministeren, og ikke fordi han er dokumentarist. Når man agerer på dette niveau, skal man have evnen til at lade de allerstørste chancer gå forbi, når det er tydeligt, at det er forkert. Og det er tilfældet med denne sag.”
Bo Tengbergs produktionsselskab forklarer i en email til Ekstra Bladet, at “det er offentligt velkendt, at der er et personligt venskab mellem præsidentparret i Ukraine og statsministerparret i Danmark”. Det er i så fald et venskab til næsten 75 mia. kr. Det er det beløb, den danske stat har støttet Ukraines hær med, siden Rusland angreb landet i 2022. Bo Tengberg er af Zelenskyj blevet udstyret med den ukrainske fortjenstmedalje 5. klasse af Jaroslav den vises orden. Måske er det ved den lejlighed, at han har bragt sin idé om en dokumentar på banen?
Åh ja, uretmæssig adkomst. Gigantiske summer fra den danske statskasse fyger om ørerne på Mette Frederiksen. Der er ingen smalle steder. Der er også de 30 mia. kr., som minkavlerbranchen fik fremtryllet til sig som erstatning for nedlukningen af deres erhverv under corona. Forleden kom det frem gennem en aktindsigt (igen Ekstra Bladet), at Tage Pedersen, som var formand for både Dansk Pelsdyravlerforening og pelsdyrauktionshuset Kopenhagen Fur, da minkerstatningen skulle gøres op, kan regne med at få en erstatning på i hvert fald 400 mio. kr. i sine forskellige virksomheder.
Vi taler her om en branche, der var i en alvorlig økonomisk krise, og et samlet beløb, der er baseret på, hvad minkavlerne selv mente, at en nedlukning ville koste dem over de kommende ti år. Avisen Zetland afdækkede forløbet sidste år. Her udtalte Rasmus Prehn, der som daværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri var med til at forhandle beløbet på plads for regeringspartiet Socialdemokratiet: “Der var jo et massivt mediebillede af, at minkavlerne blev snydt. Men jeg tror, at alle, der sad og forhandlede, var udmærket klar over, at det, minkavlerne fik, var absolut til den gode side.” Og en anonym ‘central Venstre-kilde’: “Hold kæft, hvor var regeringen dårlige til at forhandle.”
Når tanken om alle de her penge til lige præcis minkavlerbranchen fremkalder en vis vrede i en, er det selvfølgelig værd at spørge sig selv, om det bare handler om, at man har ondt i røven. Det ville landets godsejere og minkavlere nok mene.
Men som en skrev på Facebook: “Jeg tror snarere, det er kombien af det her – lad os være ærlige – ret ulækre, dokumenterede dyremishandlererhverv, som var på vej i graven, og så det lobbyarbejde, som [Tage Pedersen] og hans kumpaner lavede, da de kunne se, at Socialdemokratiet var villige til at gå med til hvad som helst for at redde Mette Frederiksens røv, og så et Venstre, som var og er helt uden moral og i lommen på landbruget – det er den pærevælling af lort, der pisser folk af.”
Lad os bare stoppe der. /Oliver Stilling