Norbert Hofer: Fældet af Godwins lov (5:5)

Allerede i 1990 påpegede den amerikanske forfatter Mike Godwin et mønster, som først blev cirkuleret som et såkaldt internet-meme og dernæst ophøjet til en lov, Godwins lov: ”Når længden af en online-diskussion vokser, vil sandsynligheden for en sammenligning med Hitler eller nazisme nærme sig 100 procent.”

I dag er hele den offentlige debat blevet underkastet de samme dynamikker som online-diskussioner, og derfor kan man også være sikker på, at sammenligninger med østrigeren Adolf Hitler dukker op, snarere før end senere. Sådan er det sjovt nok også i den østrigske valgkamp, hvor præsidentkandidaten fra det højrenationale parti FPÖ, Norbert Hofer, dels har kunnet se sine valgplakater overmalet med sort overskæg og sideskilning, og dels har måttet se sig sammenlignet med den nazistiske diktator, der blev født ca. tre timers kørsel fra hans egen fødeby. Og 82 år tidligere.

Nazikortet taber

Gennem tiden har Norbert Hofers parti FPÖ, Freiheitliche Partei Österreichs, rigtigt nok haft mange tidligere nazister blandt medlemmerne. I modsætning til nyere højrenationale partier, f.eks. i Danmark og Holland, er der rent faktisk konkrete og historiske forbindelser mellem 1930’ernes fascistiske nazibevægelser og nutidens demokratiske partier. Men parallellerne stopper altså med netop Norbert Hofer, som ikke meningsfuldt kan siges at være hverken antidemokrat, ekstremist eller totalitær.

Selv om Hofer har flirtet med tanken om at genindføre dødsstraffen og lægger op til at vælte Østrigs regering, hvis ministertoppen ikke tør lukke grænserne for flygtninge og indvandring, er det udtryk for en totalt begrebsudvanding – og en historieløs relativisering af Holocaust – at kalde ham for nazist. Der er en afgrund til forskel mellem datidens Nationalsozialismus og nutidens Rechtspopulismus.

Og hvad vigtigere er: Den lidt over halvdelen af den østrigske vælgerbefolkning, som vil eller i hvert fald overvejer at stemme på Norbert Hofer ved præsidentvalget på søndag, opfatter bestemt ikke sig selv som hverken antidemokrater, ekstremister eller totalitære. Tværtimod. Årsagerne til at fravælge de gamle partier er mangfoldige, og derfor virker Hitler-overskæg på valgplakaterne stik modsat den formodede hensigt: Store dele af vælgerne føler sig personligt krænkede ved at blive skudt ekstremistiske holdninger i skoene. På paradoksal vis styrkes de i deres overbevisning om at stemme på outsideren Norbert Hofer.

Også dette fænomen er blevet forklaret af forfatteren Mike Godwin, som har opdateret sin gamle lovmæssighed. Direkte adspurgt om loven har han udtalt: ”Godwins Lov? Er det ikke den, der siger, at når nogen smider nazi-kortet, er diskussionens brugbarhed udtømt?” Og det er ganske vist: Når nogen smider nazikortet mod Norbert Hofer, har de tabt. Den første, der kalder en anden for nazist, bliver til grin. Derfor står FPÖ’s Norbert Hofer med gode kort i hænderne ved valget i overmorgen.

De seneste fem dages føljeton om Norbert Hofer samles i et større portræt i morgendagens udgave af Føljeton.