God mandag. Her følger ugens første Gâzâ Brîef.
Da våbenhvilen i Gaza trådte i kraft den 10. oktober, blev den solgt som et vendepunkt – en “ny æra” i Mellemøsten, der skulle varsle fredens komme. Men to uger senere fortsætter krigen, blot i nye former. Drabene fortsætter, Gaza skrumper, og nye magtstrukturer tager form under israelsk kontrol. For palæstinenserne betyder våbenhvilen snarere en neddrosling og reorganisering af volden end dens fuldstændige ophør.
Ifølge det israelske medie Ynet udførte Israel lørdag et luftangreb i Nuseirat-flygtningelejren efter at have underrettet og fået godkendelse fra USA. Angrebet ramte en civil bil nær al-Ahli-klubben og sårede fire personer, oplyser al-Awda-hospitalet. Israel hævder, at målet var et medlem af Islamisk Jihad, som planlagde et angreb, men gruppen afviser anklagen, mens Hamas kalder angrebet en krænkelse af våbenhvilen. Ifølge israelske kilder delte Israel efterretninger med den amerikanske Central Command (CENTCOM), og angrebet blev koordineret direkte med admiral Brad Cooper, som leder CENTCOMs base i det sydlige Gaza. Den amerikanske mellemøstudsending Steve Witkoff blev orienteret umiddelbart efter. Israels regering fastholder, at den ikke behøver amerikansk godkendelse for at bombe Gaza.
Ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA dræbte et israelsk droneangreb dagen før to personer i Gaza. Der er ingen oplysninger om amerikansk koordinering af det angreb. Gazas sundhedsministerium oplyser, at 93 palæstinensere er blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft, heraf fire i løbet af de seneste to døgn.
Midt i Gazas landskab tegnes nu en ny grænse. Den kaldes “den gule linje” og skærer striben næsten midt over. Israel kontrollerer dermed godt 53 pct. af territoriet. Ifølge The Guardian har Israels hær begyndt at markere linjen med gule betonpæle for hver 200 meter. Vest for linjen forsøger Hamas at genoprette kontrol i et kaos af rivaliserende grupper. Øst for den har Israel forstærket sine stillinger og åbner ild mod enhver, der nærmer sig. “Så snart vi går mod vores hus, begynder kuglerne at flyve,” sagde Mohammad Khaled Abu al-Hussain, en 31-årig far fra al-Qarara. “Hvad er en våbenhvile værd, hvis jeg ikke engang kan vende hjem?”
Ifølge The Guardian bliver omkring tyve palæstinensere dræbt hver dag, de fleste nær linjen. BBC’s satellitbilleder viser, at markørerne er placeret flere hundrede meter øst for den linje, der var fastsat i aftalen, hvilket reelt udvider Israels territoriale kontrol. Den israelske hær har ingen kommentar til The Guardian.
Israels indenrigsminister for national sikkerhed, den højreekstreme Itamar Ben Gvir, har ifølge israelske medier foreslået, at hæren skal skyde palæstinensiske børn, der nærmer sig den såkaldte gule linje. Kommentaren faldt på et møde i det israelske sikkerhedskabinet, hvor en officer forklarede, at hæren normalt skyder voksne, som krydser linjen, men anholder et “barn med et æsel”. Ben Gvir svarede: “Hvorfor ikke skyde barnet med æslet?” Ifølge Channel 4 opfordrede han hæren til at “skyde børn og æsler med” og sagde, at Israel måtte “holde op med at være barmhjertigt”.
Forsvarsminister Israel Katz har ifølge The Guardian givet ordre til at skyde på alle, der krydser linjen. Beskydningen rammer ofte civile, som forsøger at vende tilbage til deres hjem. Linjen, der skulle være midlertidig, omtales nu i israelske medier som en “ny grænse”. Jeremy Konyndyk, leder af organisationen Refugees International, kalder det “en de facto snigende annektering af Gaza”. Den amerikanske nødhjælpsarbejder Rohan Talbot siger, at erfaringen viser, “at alt midlertidigt meget hurtigt bliver permanent”.
I regeringen i Tel Aviv insisterer premierminister Benjamin Netanyahu på Israels ret til at bestemme, hvem der må operere i Gaza. På et regeringsmøde søndag sagde han ifølge The Times of Israel, at Israel “vil bestemme, hvilke internationale styrker der er uacceptable for os. Det er sådan, vi handler, og vil fortsætte med at handle”. Den amerikanske plan, udarbejdet af Det Hvide Hus, taler om en international stabiliseringsstyrke, der skal overtage kontrollen i de israelsk besatte områder, men flere lande tøver. Egypten, Indonesien, Aserbajdsjan, Pakistan og Tyrkiet nævnes som mulige bidragydere. Netanyahu har blankt afvist tyrkisk deltagelse og understreger, at Israel er et “suverænt land”, som ikke søger nogens godkendelse. “Nogle siger, jeg styrer USA. Andre siger, USA styrer mig. Begge dele er forkerte,” sagde han.
Mens våbenhvilen formelt holder, udspiller en anden konflikt sig bag linjerne. Ifølge Sky News støtter Israel fire lokale militser i den del af Gaza, som er under israelsk kontrol. De beskrives som en fælles indsats for at skabe “et nyt Gaza”. Hossam al-Astal, leder af en af grupperne i syd, siger, at de fire militser samarbejder om at overtage magten. “Snart vil vi få fuld kontrol over Gazastriben og samle os under ét banner,” sagde han til Sky News. Begrebet “det nye Gaza” stammer fra Jared Kushner, Donald Trumps svigersøn, som har forklaret, at genopbygning kun skal ske i de områder, som Israel kontrollerer. “Ingen midler vil gå til områder, Hamas stadig styrer,” sagde Kushner under et besøg i Israel.
Den største af grupperne ledes af Yasser Abu Shabab, der tidligere har indrømmet at have plyndret nødhjælpstransporter. Ifølge israelske medier har gruppen mellem 500 og 700 medlemmer og tætte bånd til Islamisk Stat. Israel tillader ifølge Sky News, at de smugler kontanter, våben og køretøjer ind i Gaza. Al-Astal hævder, at hans egen milits får våben fra det sorte marked og modtager forsyninger fra udlandet, herunder ammunition og varer til civile. Han påstår, at både vestlige og arabiske lande støtter dem, og at enkelte medlemmer fortsat er ansatte i Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed. Myndigheden har afvist enhver forbindelse.
Ifølge den palæstinensiske skribent Muhammad Shehada, som analyserer situationen i The New Arab, fungerer disse militser uofficielt som Israels forlængede arm. Han beskriver, hvordan de er blevet rekrutteret af Israels efterretningstjeneste Shin Bet og den israelske hær blandt tidligere kriminelle og fanger, der slap ud efter 7. oktober 2023. Israel lovede dem penge, våben, boliger og adgang til varer, som resten af befolkningen mangler.
Ifølge Shehada bruges militserne til fire ting: at skabe hungersnød ved at plyndre nødhjælp, at underminere social orden, at udføre attentater og bortførelser og at bevogte lejre, hvor Israel vil samle den fordrevne befolkning. Formålet er, skriver han, at skabe kaos og kunne fralægge sig ansvaret for sult og vold. Han sammenligner taktikken med Israels støtte til den sydlibanesiske milits i 1980’erne, der gennemførte massakrerne i Sabra og Shatila i nattens mørke under israelsk belysning.
Men strategien har slået fejl. Ifølge Shehada er grupperne små, forhadte og isolerede. Mange medlemmer har overgivet sig eller fungerer som dobbeltagenter. Hamas har genvundet opbakning ved at gå til angreb på militserne og beslaglægge de våben og penge, Israel har leveret. Israels tv-station Channel 12 erkendte ifølge analysen i The New Arab, at Israels støtte til Abu Shabab “er ved at mislykkes”. I takt med at Hamas genopretter orden beskriver Shehada, hvordan Israel nu beskytter de fire hovedmilitser bag den gule linje og bruger dem til spionage, mord og provokationer, mens de israelske styrker trækker sig fysisk tilbage.
I den bredere region tegner der sig et velkendt dobbeltpolitisk mønster: en politik, der i ord forkaster annektering og bosættelsesudvidelser, men i praksis udvider besættelsen og bosættelserne. I en analyse i Haaretz skriver avisen, at Trump-regeringen officielt modsætter sig israelsk annektering af Vestbredden, men alligevel lader den ske i praksis. Checkpoints, beslaglæggelser, legalisering af ulovlige bosættelser og økonomiske incitamenter har ifølge avisen skabt en situation, hvor Israel “har fri hånd i alle forhold, der vedrører palæstinensisk liv”. USA’s erklærede modstand mod annektering, konkluderer Haaretz, har ingen reel effekt. Land beslaglægges, bosættelser udvides, og den palæstinensiske økonomi holdes i kvælertag, mens Washington nøjes med at udtrykke bekymring med ord.
I Europa handler forholdet til Israel i stigende grad om den oprustningsfeber, som Ruslands invasion af Ukraine har udløst. Ifølge Breaking Defense har Danmark dog besluttet at opgive købet af det israelsk-producerede Barak MX-luftforsvarssystem efter anbefaling fra Forsvarskommandoen. Minister Troels Lund Poulsen sagde, at Danmark i stedet vil bruge midlerne på “andre initiativer med større umiddelbar kampkraft”. Beslutningen følger efter en rapport fra DR, der viste, at Israels tilbud omfattede en “soft kill”-løsning mod droner, som Danmark ikke selv råder over.
Samtidig har Tyskland indgået en aftale på 2,3 milliarder dollars om at købe Spike-missiler produceret af Israels våbenfirma Rafael gennem Natos indkøbsagentur. Ifølge The Defense Post gør aftalen Israel til en central leverandør af våbenteknologi i Europa, selv mens internationale kritikere sætter spørgsmålstegn ved Tysklands tætte militære samarbejde med Tel Aviv. I 2025 alene har Tyskland ifølge israelske medier brugt 315 millioner euro på israelske våben, uden at det omfatter Spike-kontrakten.
For Gazas befolkning forbliver disse diplomatiske og militærindustrielle manøvrer abstrakte. På jorden lever over to millioner mennesker fortsat i ruinerne af en stribe land, hvor halvdelen af området nu ligger bag en linje, man ikke må krydse. Ifølge The Guardian har IDF installeret kraner, tårne og kampvogne langs linjen, mens de åbner ild mod alle, der bevæger sig for tæt på.
“Vi har ikke selv set markeringerne,” sagde Ayman Abu Mandeel, en 58-årig far til ni. “Alle, der prøver at nærme sig, bliver skudt. Som om det er blevet en forbrydelse at gå tilbage til sit eget land.” Salah Abu Salah, fra den nærliggende by Abasan al-Kabira, beskriver det sådan: “Hver gang vi prøver at komme hjem, ser vi nye ødelæggelser, nye bombardementer, nye israelske køretøjer. Det føles, som om krigen aldrig sluttede.”
Trump-administrationen har bundet sig tættere til våbenhvilen i Gaza end nogen af parterne egentlig havde ønsket. For Trump handler det om kontrol og om at kunne kalde sig fredsmægler, men ifølge en analyse i Mondoweiss af den Israel-kyndige forfatter Mitchell Plitnick efterlader det Gaza i et dødvande. En befolkning uden selvstyre, uden reel genopbygning og uden udsigt til selvstændighed. Ifølge Plitnick er resultatet en tilstand, hvor ingen af parterne tør bryde status quo, men hvor livet for civilbefolkningen fastholdes i en katastrofal limbo.
De praktiske forhold er fortsat katastrofale for gazanerne. Millioner mangler tag over hovedet, og vinteren nærmer sig. Vand, mad, brændsel og medicin er knappe, og nødhjælpen er bundet op på de diplomatiske forhandlingers udkomme. Reelt er spørgsmålet, om den knap 20 år lange blokade, der blev indstiftet i 2006 og strammet i 2007 slet ikke er til forhandling lige nu.
FN’s nødhjælpsorganer har endnu heller ikke fri adgang til området, og da Den Internationale Domstol i sidste uge pålagde Israel at samarbejde med FN og UNRWA, reagerede Washington voldsomt og afviste kendelsen i sin helhed. I praksis betyder det, at ingen plan er på plads for genopbygningen af Gaza, for etableringen af midlertidige boliger eller for genopbygning i større skala. WHO advarer nu om sundhedskriser, som vil vare i årevis.
Trump kan måske forhindre Netanyahu i at genoptage de storstilede bombardementer, men situationen for civilbefolkningen forbliver katastrofal. Gaza er hverken i krig eller fred, men fanget i et vakuum, hvor volden blot har fundet sit gamle leje. Det normale basisniveau for voldsanvendelse er genoprettet. Den tilstand, som magthavere før 7. oktober 2023 uden spor af ironi kaldte… “fredstid”.
Det var dagens Gâzâ Brîef. /Poyâ Pâkzâd